Janni og Karsten Ree skal skilles
De to har været sammen i 11 år.
jro
Janni Ree vil skilles fra Karsten Ree.
Det skriver Ekstra Bladet.
De to har været sammen i 11 år - gift i de ni.
»Det er sket for to måneder siden. Det skete præcis 9. juli, hvor jeg giver ham et brev, hvor jeg fortæller ham, at jeg gerne vil skilles, og at han skal sætte mig fri,« siger Janni Ree til avisen.
Da Janni Ree senere vendte tilbage fra en rejse, tog Karsten Ree til Afrika. Siden har der ikke været kontakt mellem de to - og Janni Ree fortæller videre, at sagen nu ligger ved Familieretshuset.
Ifølge Ekstra Bladet har parret indgået en ægtepagt, der i tilfælde af skilsmisse giver Karsten Ree fuldstændig særeje.
De to blev gift i 2015 efter den nu 79-årige Karsten Ree fik konstateret kræft.