Høsten på Djursland: »Tilfreds efter et træls efterår«

Høsten er næsten i hus for landmændene på Djursland, med kun 10-15 procent tilbage, som forventes at blive høstet de kommende dage. Peter Poulsen, formand for Planter og Natur i Djursland Landboforening, rapporterer om en middelhøst, hvilket landmændene ser som positivt efter en våd efterår og vinter.

Det skriver Djursland Landboforening.

Niels Arve Pedersen, der driver Vedø ved Kolind, mangler at høste 67 af sine 400 hektar, primært hvede og byg.

»Vi har fået en middelhøst, men jeg er alligevel tilfreds efter et træls efterår og vinter – jeg havde ikke sat forventningerne så højt i år,« siger Pedersen.

Han har også oplevet gode resultater med rug, som går til hans svineproduktion. Nye efterafgrødekrav har dog ført til, at Niels Arve Pedersen nu har 62 procent af sin bedrift dækket med efterafgrøder, hvilket begrænser hans mulighed for at dyrke hvede.

»Vi har skullet mere end fordoble vores efterafgrøder – det er fuldstændig godnat. Vi kommer til at mangle meget hvede – rundt regnet 100 hektarer. Det kommer til at koste os dyr. Derudover er vi også blevet reduceret i kvælstof – det er en kæmpe udfordring at få det hele til at gå op,« siger Niels Arve Pedersen.

Phillip Schmidt fra Schmidts Jordbær I/S nær Grenaa melder om en sæson med store udfordringer, især for jordbærrene, der har oplevet et udbyttetab på 40 procent grundet rodsygdomme.

»Jeg synes, at udbytterne har været rimelige, når vi ser tilbage på den situation, som vi havde i vinter,« siger Philip Schmidt.

Hos Schmidts Jordbær I/S har de 110 hektarer med kartofler og 10 hektarer læggekartofler, som de bruger til næste års avl. Kartoflerne er kommet rigtig godt fra land, så Phillip Schmidt er noget spændt på at tage dem op. Det er set i lyset af, at kartoffelavlerne i år mistede retten til at bruge Reglone til at nedvisne læggekartoflerne med og stoppe væksten. I stedet for kemi har de mekanisk skullet kappe toppen af, men herude på marken ser det ud til, at langt størstedelen af kartoflerne har stoppet væksten.

De nye regler om efterafgrødekrav har ikke slået nær så hårdt hos Schmidt’s Jordbær. De såede sidste år 40 hektarer, og skulle i år have 80, men de har faktisk valgt at lægge 20 hektarer ekstra til.

»Vi har et sædskifte med mange vårafgrøder, så efterafgrøderne er ikke en så stor belastning for os. Vi har valgt at prioritere dem – også på bekostning af noget andet. Det kræver naturligvis, at man har kapaciteten til det, men vi har besluttet os for, at hvis vi alligevel skal have dem, så vil vi også have noget ud af dem. Men altså, datoen for såningen, det er stadig en stor stressfaktor,« lyder det fra Phillip Schmidt.