Kommunen indrømmer sommerferie-brøler: »Selv om det er en ruin skal vi stadig følge loven«

Syddjurs Kommune har givet en nedrivningstilladelse til en bevaringsværdig bygning i Ebeltoft, men glemt at følge loven, som siger, at før man lader bevaringsværdige bygninger nedrive, så skal sagen i høring.

Pressechef Ole Bjarke Nielsen forklarer:

»Vi gav nedrivningstilladelsen i sommerferien, men nu er man i afdelingen kommet tilbage fra ferie og har opdaget, at man har overset at lave en vurdering af, at det er et bevaringsværdigt hus, og derfor er nedrivningstilladelsen nu sat i bero.«

Fodfejlen, som pressechefen kalder det, er ifølge ham sandsynligvis sket, fordi der er tale om en bunke murbrokker.

»Så har man nok overset, at der følger specifikke lovkrav med, og selv om det er en ruin, skal vi selvfølgelig stadig følge loven. Nu er der rettet op, sagen sendes i høring og derefter behandles den politisk. Vi forventer dog, at det er en formsag.«

Det kan virke temmelig fjollet, at nedrivning af en ruin skal sendes i høring, sættes på en politisk dagsorden og dermed udskydes i flere måneder, men det bliver den altså nu.

Og det var i absolut sidste øjeblik, at kommunen opdagede fejlen, for ejer af bygningen, Henrik Thomsen fra HESØ Group i Ebeltoft, havde planlagt nedrivningen til at begynde mandag 26. august, altså kun fem dage efter, at kommunen opdagede fejlen.

Ideer på tegnebrættet

Tirsdag 20. august delte Henrik Thomsen sedler ud til naboerne omkring Maltgården.

Her stod:

»Som alle er bekendt med, så har der været meget snak frem og tilbage med Syddjurs Kommune omkring den gamle (halve) bygning, som står i baggården. Nu bliver resterne af bygningen fjernet.«

Ruinen er et gammelt bindingsværkshus. Det skal man dog næsten vide for at kunne se det, og mange har gennem årene undret sig over, at den ikke bare er blevet revet ned.

I 2019 styrtede dele af huset sammen, og ejeren fik et påbud af kommunen om at sikre bygningen.

Siden har sagen tilsyneladende bølget frem og tilbage mellem Syddjurs Kommune og Henrik Thomsen.

Hvorfor der først nu er åbnet for en nedrivning, og hvad en eventuel konflikt mellem ejer og kommune har bundet i, ønsker hverken kommunen eller Henrik Thomsen for nuværende at udtale sig om.

Syddjurs Kommune begrunder med, at sagen i dag er en politisag, og at de derfor ikke kan udtale sig.

Henrik Thomsen henviser til nabobrevet, men tilføjer dog:

»Det har været en særpræget proces, men nu vil jeg se fremad. Jeg har mange gode ideer på tegnebrættet til projekter, der i størrelse svarer til det byggefelt, der er nu, og som samtidig vil passe godt ind i gårdmiljøet.«

Pakhus og farveri

Martin Mauritzen fra Ebeltoft Byarkiv kan i øvrigt fortælle følgende om husets historie:

»Den gamle bagbygning til Adelgade 43 blev opført af Isach Hansen Goe, som slog sig ned i Ebeltoft som købmand i 1708.

I 1712 overtog han bygningen Adelgade 43-47, og drev for en tid, en vellykket købmandsgård. Så vellykket at han ønskede at udvide den med et farveri. I baggården opførte han derfor omkring 1726 et pakhus, og fra 1732 indrettede han farveri i bygningen.

Stedet fungerede godt som farveri, da pakhuset grænsede op mod byens nordlige bæk, hvor vand til farvningen let kunne hentes. Goe var dog ikke selv farver, og havde i stedet en farversvend ansat.

Fra 1760’erne begyndte Goes virksomhed at gå ned af bakke, og i 1768 måtte de bortforpagte farveriet i baggården.

I 1771 gik Goe konkurs, og farveriet blev sat til salg.

Efter Goe var gården og baghuset ejet af købmand Peder Munk og senere købmand J.P. Ørting, der har brugt baghuset som pakhus for deres købmandsforretninger.

I 1874 udlejede Sophus Ørting en del af forhuset og baghusets kælder ud til Ebeltoft Avis, til brug for avisen. Muligvis spekulation, men der kan måske have været trykkeri i kælderen.«

Siden købte Lundberg, der ejede Maltfabrikken, baghuset, og det har muligvis været brugt som kornlager.