350 års historie forsvinder: Kampmanns fødehjem, Missers dukkemuseum og uhyggelig filmkulisse jævnes med jorden

Arkitekten Hack Kampmanns fødehjem, en gammel præstegård, tidligere museum og nu snart en ruin.

Hvis vægge kunne tale, ville den gamle bygning på Grønningen i den allerældste bydel af Ebeltoft kunne berette om mangt og meget, men i dag står huset fra midten af 1600-tallet som en ruin, og i disse dage starter nedrivningen, skriver Adresseavisen Syddjurs.

Hus og grund ejes af Syddjurs Kommune, og præstegårdens ringe forfatning har ikke efterladt kommunen med andre muligheder end at jævne den historiske bygning med jorden.

De sidste måneder har gule advarselsskilte udenfor huset påpeget mulighed for nedstyrtningsfare, og lige før jul kollapsede den ene skorsten da også under en storm og efterlod et stort hul i taget.

Der har været sagt og skrevet meget om den gamle præstegård i Ebeltoft de seneste par år.

Kommunen er blevet kritiseret for at have sovet i timen og ikke reddet bygningen tidsnok, børnefamilier i byen håbede, stedet kunne forvandles til et moderne forsamlingshus og en læser har her i avisen i et debatindlæg foreslået, at det nye byggeri på Strandvejen i Ebeltoft burde opkaldes efter Kampmann, når nu hans fødehjem snart er væk.

Andre har blot ventet på, at bygningen, uagtet dens historiske værdi, ville blive revet ned, så de og byens gæster ikke skulle konfronteres med den slags øjebæ midt i den gamle middelalderby.

Ethvert forsøg på at redde bygningen er slået fejl, og snart er den væk.

Hvad så nu?

Beslutningen om nedrivningen var i høring i efteråret, og her meldte blandt andre BLIS og Museum Østjylland sig på banen.

Fælles for deres indsigelser var, at begge gerne havde set bygningen bevaret, men i erkendelse af, at det ikke kom til at ske, valgte de hver især at forholde sig til, hvad der så skal ske med stedet.

Museum Østjylland ønsker at blive inddraget i processen for at sikre, at væsentlig kulturarv ikke går tabt, da de mener, at bygningen står på middelalderlige bylag af stor arkæologisk interesse, som der, i følge museet, findes forsvindende få undersøgelser af.

BLIS (By og Landskabskultur Syddjurs) beder om, at kommunen tænker sig godt om i forhold til, hvad grunden fremover skal bruges til.

De håber dels, at kommunen giver sig god tid til at finde det helt rigtige projekt via en arkitektkonkurrence, da kirkemiljøet omkring bygningen udgør et unikt og betydningsfuldt kulturmiljø, som ikke skal spoleres af et ikke gennemtænkt nyt byggeri.

Syddjurs Kommune har hyret et nedrivningsfirma til opgaven. I skrivende stund ryddes beplantningen på grunden, og indenfor den kommende uge vil selve nedrivningen gå i gang.

Kommunen har lavet en aftale med XL-Byg, der henter teglsten, og murstenene vil blive renset og genanvendt i andre og fremtidige kommunale byggerier.

Hvorvidt huset i øvrigt indeholder elementer af bygningskulturel, historisk værdi, kan kommunen ikke udelukke, men de ved det ikke. Simpelthen fordi det er uforsvarligt at gå ind i huset og undersøge, forklarer pressechef Ole Bjarke Nielsen fra Syddjurs Kommune.

Når huset er revet ned, kommer grunden til at henligge med græs, imens kommunen leder efter en køber/udvikler, som de i samarbejde kan lave en lokalplan med. Det bliver sandsynligvis en plan om opførsel af boliger.

Om de kommer til at pynte mere eller mindre end den forfaldne præstegård, vil tiden vise.

Uanset, vil der ganske givet blive ved med at være mange meninger om, hvad og hvordan der skal bygges eller ikke bygges, lige som der har været om byens seneste store boligbyggeri på Strandvejen.