Kampmanns fødehjem skal rives ned: Har politikerne sovet i timen?
Den står ikke til at redde, den bevaringsværdige gamle præstegård på Grønningen i Ebeltoft, og nu har kommunen ansøgt om nedrivningstilladelse. Du kan lave indsigelser mod beslutningen inden 3. november
Kært barn har mange navne, og i folkemunde kaldes det forfaldne hus ved kirken i Ebeltoft dukkehuset, Ankerhus, den gamle præstegård og spøgelseshuset. Det er bevaringsværdigt, det var Kampmanns fødehjem, det har arkitektonisk og kulturhistorisk stor værdi. Og det skal rives ned. Huset lange historie nærmer sig sit punktum, for i sidste uge sendte Syddjurs Kommune en ansøgning om tilladelse til at rive hele stedet ned.
Den gamle præstegård bærer næsten 400 års historie med sig. Som bolig for præsterne, deres familier og tjenestefolk og på et tidspunkt også som bolig for byfogeden.
Ebeltoft gl. Præstegård er også den landskendte arkitekt Hack Kampmanns fødhjem. Hack Kampmanns far, sognepræst C. P. G. Kampmann var præst i Ebetoft fra 1854 til 1863. Hack Kampmann blev født i Præstegården og havde en del af sin opvækst i Ebeltoft, indtil familien, da han var 8 år gammel,flyttede til Hjørring. Hack Kampmann har som arkitekt stået bag for eksempel Glasmuseet i Ebeltoft og Jagtslottet ved Kalø Hovedgård.
Fra 1919 var præstegården privatbolig for en sodavandsfabrikant, som indrettede sodavandsfabrik i baghuset. Senest rummede bygningerne Missers Dukkemuseum, som lukkede i 2011. Herefter købte en privat investor stedet med planer om at omdanne bygningerne til boliger. Det skete dog ikke, og stedet har stået tomt og i stadigt større forfald lige siden.
Vagt i gevær
Bygningernes forfald er i dag lige så stor, som den historie, stedet rummer. Den kulturhistoriske værdi har tabt kampen til tidens onde tand, og måske politikernes manglende opmærksomhed siden 2011.
I hvert fald har forskellige kræfter gennem årene forsøgt at skabe opmærksomhed omkring stedet i håbet om, at det kunne reddes.
Allerede i 2015 forsøgte lokale politikere i Borgerlisten at få kommunen, via økonomiudvalget, til enten at købe huset tilbage eller gøre brug af den bevarende lokalplan og pålægge ejeren vedligeholdelsespligt, men ingen af delene mødte opbakning. Huset blev stående tomt og i forfald.
Claus Wistoft (V) var på dette tidspunkt borgmester i Syddjurs Kommune og formand for Økonomiudvalget.
Sov I i timen? Kunne det bevaringsværdige hus være blevet bevaret?
»Om vi har sovet i timen, afgør vel de øjne, som ser på en given sag, men det mener jeg nu ikke vi har. Det er ikke umiddelbart en kommunal kerneopgave at opkøbe ejendomme for at bevare dem, og den tidligere ejer havde i en årrække drøftelser med kommunen om en udvikling af Grønningen og den tilhørende grund. I den proces var ejendommen ikke til salg, hvilket den efterfølgende blev, og så købte vi den som du beskriver.
Det er også rigtigt at borgerlisten rejste spørgsmål om både køb og tvang af ejer til istandsættelse, men her var holdningen at forsøg på tvang ikke fører noget godt med sig i sådanne sager, uanset at en bevarende lokalplan åbner for det værktøj.
Sættes det værktøj i spil, vil en ejer have talrige udfordringsmuligheder, som ville betyde så lang og dyr en proces, ’at patienten nok ville være død under operationen alligevel.’
Så nej - vi har ikke sovet i timen, vi overvejede grundigt muligheder og traf beslutning herudfra,« svarer Wistoft i et skriftligt svar til Lokalavisen.
I februar 2018 råbte BLIS vagt i gevær og gjorde opmærksom på, at der skulle gøres noget snart, hvis ikke den kulturhistoriske og arkitektonisk bevaringsværdige bygning skulle gå tabt. De skrev til kommunen:
»Det er ved at være absolut sidste udkald, hvis det skal lykkes at redde dette kulturmiljø og dets righoldige kulturhistorie for eftertiden. Præstegårdens bevaringsværdier, bygningernes og området kulturhistoriske fortælleværdi samt kulturmiljøets tilknytning til og betydning for Ebeltoft samlede Kirkemiljø har for stor betydning til bare at lade stå til. Vi mener, at der påhviler Kommunen en særlig forpligtelse til at forsøge at redde dette kulturmiljø for eftertiden.«
Nuværende forkvinde for BLIS, Anna Søgaard, blev formand i 2018 og har fulgt sagen tæt.
Lokalavisen har spurgt hende, om hun mener, at kommunen har sovet i timen.
»Det er nok lidt for firkantet at sige det sådan, men havde man handlet anderledes for syv år siden eller før, så er det min vurdering, at huset kunne have været reddet.«
Brevet fra Blis i 2018 fik dog kommunen til at handle i 2019, men da var det desværre for sent, viste det sig.
Indsigelse
Kommunen købte ejendommen og hyrede et respekteret arkitektfirma med speciale i restaurering til at lave en undersøgelse af bygningerne. Resultatet var nedslående; der var ikke noget, der kunne restaureres. Det blev slået fast med formuleringen ’Enhver udvikling af ejendommen forudsætter en nedrivning af den samlede bygningsmasse.
I maj 2020 vedtog politikerne på et PUK-udvalgsmøde en strategi for nedrivning, projektudvikling og salg af ejendommen. Det lød således:
»Det er administrationens vurdering, at den bedste fremgangsmåde vedrørende udvikling af ejendommen er, at der vedtages en projektlokalplan for ejendommen til boligformål, inden ejendommen efterfølgende udbydes til salg. På den måde skabes de bedste forudsætninger for at sikre de bevaringsværdige elementer.«
Sidste år blev den politiske beslutning så truffet, at præstegården skulle rives ned, og her et år efter er ansøgningen sendt af sted. Bygningen har bevaringsværdi 4 og det er derfor en lidt længere proces, da nedrivning skal ske i medfør af Bygningsfredningslovens § 18. Ansøgningen om nedrivning er sendt i www.bygogmiljoe.dk, som er portal for bygge- og miljøansøgninger. Ansøgningen behandles af Syddjurs Kommune selv, nærmere bestemt i afdelingen Byggeri og Landbrug, som hører under Teknik- og miljøforvaltningen.
Der er også allerede indhentet tilbud på nedrivning. Derefter skal der laves en lokalplan for grunden, som skal munde ud i, at ejendommen udbydes som projektudbud til tæt-lav bebyggelse, forklarer Leder af ejendomme i Syddjurs Kommune, Rasmus Thun.
Og det var så dét med den gamle præstegård. Bevaringsværdig, indtil den ikke var det mere.
Har du indsigelser eller bemærkninger til ansøgningen om nedrivning, så kan du sende dem til kommunen frem til 3. november.
(Artiklen er opdateret kl. 13.23 27. september med kommentar fra tidligere borgmester og formand for Økonomiudvalget Claus Wistoft)