Fiskerihavn i Ebeltoft: Vi vil ikke være et museum

I Ebeltoft er der langs med vandet 11 foreninger med til sammen 1700 medlemmer. Det er nok ikke unikke personer, da der sandsynligvis er et overlap, men foreninger og mennesker med interesse for vand er der naturligt nok mange af i Ebeltoft. Men når man samler så mange mennesker, er der også modsatrettede interesser. Hvad skal fylde? Sejlsport? Caféer? Fiskebåde? Legepladser? Boliger?

Fiskerihavnen får en del opmærksomhed i det endelige arkitektforslag til udvikling af by og havn , som er endt med at få det mundrette navn Klimarobust Kystkultur, og som byrådet har vedtaget.

Men selv om arkitektfirmaet BOGL har tegnet på skuldrene af flere års borgerinddragelse, så er der tilsyneladende stadig en utryghed blandt aktørerne på Fiskerihavnen i forhold til, hvor det efterlader dem. Derfor har husrådet i Den Røde Hal med Thorkild Hansen i spidsen ment, at det var nødvendigt at lægge et vist pres på beslutningstagerne, så havnen bliver, som de gerne vil have den.

For godt et år siden tog rådet derfor initiativ til at lave en arbejdsgruppe, der kunne komme med sine ønsker og direkte forholde sig til BOGL’s udviklingsplan. Gruppen består af 14 medlemmer, der repræsenterer erhvervsfolk, foreninger, investorer, nationalparken og BLIS.

»Vi har netop her i starten af januar sendt vores anbefalinger til kommunen. På trods af mange forskellige holdninger, så er det lykkedes at få lavet et meget bredt oplæg, hvor vi er gået helt op i helikopteren. Fordi vi er så mange aktører, så bliver det svært for kommunen at komme uden om oplægget. Vi arbejder på at banke milepæle i jorden, så vores forslag ikke løber ud i sandet. Vi vil have handling,« siger Thorkild Hansen.

Ikke et museum

Det største fokus i oplægget, som tæller ikke så få sider, er gruppens forslag om, at Fiskerihavnen skal udpeges som kulturhavn. Det skal medvirke til, at fiskerirelaterede aktiviteter fortsat prioriteres, og at de områder på havnen, som fiskerne og foreningerne bruger, ikke i forbindelse med byfornyelsen inddrages til andre formål.

»Vi opfordrer kommunen til så snart som muligt at indlede forhandlinger med Skibsbevaringsfonden omkring udpegningen,« siger Thorkild Hansen.

Ebeltoft fiskeri- og Kulturhavn skal laves efter Skibsbevaringsfondens kriterier, der tager hensyn til lokale forhold og det faktum, at Trafikstyrelsen har registreret Fiskerihavnen som en erhvervshavn.

»Den skal ikke blive en museumshavn, men tværtimod skal nutidigt fiskeri og fiskerirelaterede erhvervsaktiviteter gå hånd i hånd med kulturhistorien og de bevaringsværdige skibe og derved afspejle en aktiv, nutidig kystkultur.«

Skibsbevaringsfonden har peget på 20-25 nuværende og tidligere erhvervshavne, herunder Ebeltoft Fiskerihavn, som alle i større eller mindre grad har potentiale til fortsat at huse den sejlende kulturarv.

»Ebeltoft Fiskerihavn udgør i den sammenhæng en meget vigtig del af disse umistelige danske havnemiljøer, blandt andet med dens bevaringsværdige brugsfartøjer og aktive fiskefartøjer,« udtaler sekretariatschef ved Skibsbevaringsfonden John Walsted.

De ord, kan vi ikke sidde overhørig,« understreger Thorkild Hansen.

Hvad skal fylde?

I oplægget fra arbejdsgruppen fremgår udover ideen om Kulturhavnen en lang række holdninger til udvikling af Fiskerihavnen.

De tager i den grad livtag med det arkitektforslag til Klimarobust Kystkultur, som er blevet vedtaget af byrådet. Grundlæggende mener de, at flere af de træk, som arkitekterne foreslår, vil gå ud over de maritime aktiviteter. Både dem, der dyrkes i fritiden og ikke mindst erhvervsfiskeren, som der pt. er én af i havnen.

For eksempel foreslår gruppen, at den klimasikring, som arkitekterne er kommet frem til, skal laves helt om, for ikke at tage for meget plads fra fiskeri- og skibsaktiviteterne. De modsætter sig også BOGL’s forslag om at fjerne en container for enden af Stockflethvej, som skulle skabe en sigtelinje, altså kig til havet. Det mener gruppen ikke skal ske, både - og igen -af hensyn til fiskerne og den plads, de har at arbejde på og i forhold til, at det vil skabe en vindtunnel, der vil genere cafégæsterne langs med vejen.

De opfordrer i øvrigt til, at beddingen prioriteres. En bedding er et anlæg, man kan hive skibe op på, når de skal repareres, og den vil gruppen gerne have spot på, da den kan være med til at bevare de skibsrelaterede aktiviteter på havnen og dermed underbygge stedet som en kulturhavn.

Helt enig

På gruppens oplæg må man forstå, at uden en ordentlig bedding og uden masser af plads til erhvervsfiskeren, så mister havnen sit unikke særpræg. Derfor giver det mening, hvis man er enig i den analyse, at få udpeget havnen som kulturhavn.

Og det er formanden for Kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalget, Heine Skovbak Iversen (R). Han har allerede deltaget i et møde med Skibsbevaringsfonden og han udtaler:

»Det er helt oplagt at gøre Fiskerihavnen til en kulturhavn. Her er et højt aktivitetsniveau og stor tilslutning, og derfor er det vigtigt, hvad interessenterne har på hjerte. Jeg er enig i, at havnen ikke skal være et museum, men et sted, hvor der faktisk sker noget. Blandingen af aktiviteter, erhverv og bevaringsværdige skibe er helt unik.«

Han er ikke bange for, at udpegningen vil spænde ben for de hensigter, der er i arkitekternes udviklingsplan.

»Jeg erkender, at det er en mulighed, og det er noget af det, vi skal arbejde med. De to ting skal selvfølgelig ikke spænde ben for hinanden, men jeg er sikker på, vi kan finde en god løsning.«

For at skærpe opmærksomheden på Kulturhavnen afholder BLIS 28. februar klokken 19-22 et arrangement, hvor John Walsted fra Skibsbevaringsfonden introducerer, hvad en kulturhavn er og så kommer sømandsvisesanger Lasse Helner (uden Mathilde) og underholder. Arrangementet finder sted i Den Røde Hal på Vestervej og kræver tilmelding. Der bliver serveret fish’n’chips fra Restaurant Stockfleth og et glas vin, kaffe og kage.