»Vi er dybt forundret og bekymret«
Protesterne fortsætter om nedrivningen af Kampmanns fødehjem i Ebeltoft
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn har netop sendt en indsigelse til Syddjurs Kommune. De er forundret over, at kommunen vil rive den bevaringsværdige præstegård på Grønningen ned. Og så frygter de, hvad der kommer til at erstatte den.
Brevet lyder som følger:
Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn har gennem omtale i lokalpressen med dyb forundring og bekymring erfaret, at Syddjurs Kommune agter at nedrive Den gamle Præstegård på Grønningen i Ebeltoft. Det var ellers Museumsforeningens opfattelse, at bygningen var i gode hænder, efter at den var kommet i kommunens eje, idet vi må gå ud fra, at kommunen lever op til den bevarende lokalplan 177 for Ebeltoft midtby, der har til formål overordnet at værne om den gamle købstads bygningsmæssige kulturarv. En lokalplan, Museumsforeningen i øvrigt sammen med flere af byens andre foreninger har deltaget aktivt i tilblivelsen af.
Skrækscenariet vil være at kulturmiljøet omkring kirken bliver skæmmet af aldeles fremmed og anmassende moderne arkitektur
Den gamle Præstegård er en af købstadens mest ikoniske ejendomme med en enestående fortælleværdi, hvad angår købstadshistorien. Den går således tilbage til omkring 1600 – og antagelig endnu længere – og har været beboet af et utal af byens personligheder, blandt andet en række præster og byfogeder. Den har således været barndomshjem for kommandørkaptajn Knud Nielsen Bendstrup (ca. 1692-1742), der i førstedelen af 1700-tallet var chef for flådebyggeriet i Danmark. Bendstrup, der stod i spidsen for bygningen af 14 orlogsskibe og en fregat, har siden fået en mindesten ved kirken. I 1820’erne var bygningen ejet af byfoged J.C.V. Stockfleth (1788-1849), der på utraditionel vis skaffede byen sin havn, men måtte sige farvel til sit embede. Og ikke mindst er bygningen fødehjem for en af landets store arkitekter, Hack Kampmann (1856-1920).
Museumsforeningen skal derfor gøre indsigelse mod den påtænkte nedrivning, da vi finder bygningen umistelig for byen. Vi har imidlertid ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt bygningen i sin helhed står til at redde. Derimod må vi insistere på, at bygningen i størst muligt omfang bevares, hvilket kunne ske ved, at ydermurerne eller facaden bibeholdes, så husets proportioner og ydre fremtræden bevares i sin helhed.
Nedrives ejendommen derimod, skal der ifølge Lokalplan 177 udarbejdes en ny supplerende lokalplan (jævnfør § 6.7), og så er det ikke godt at vide, hvad der kan komme til at ske i dette kulturhistorisk følsomme område. Ganske vist fastslår lokalplanen (s.11), at ”Bevaringsområdet ligger altså fast uanset den fremtidige planlægning” samt ”Alle fremtidige lokalplaner skal således udarbejdes, så de ikke er i modstrid med den bevarende lokalplan.” Samt at lokalplanen har til formål (§ 1.3): ”At sikre, at al ny bebyggelse, alle om- og tilbygninger og alle vedligeholdelsesarbejder udformes smukt, harmonisk og i overensstemmelse med midtbyens traditionelle bygningsarkitektur.”
Grundlaget for i forbindelse med en eventuel nedrivning at få bygningen genopført i en tilsvarende, traditionel afdæmpet byggestil lig den eksisterende skulle således være til stede. Men man kan have sine bange anelser. Skrækscenariet vil være, såfremt kulturmiljøet omkring kirken bliver skæmmet af aldeles fremmed og anmassende moderne arkitektur, der er fremmed for købstadsmiljøet. Så ville et grønt område på lokaliteten være langt at foretrække. Sporene skræmmer fra det skandaløse byggeri, der netop nu er under opførelse på den tidligere slagterigrund, som fuldstændig tilsidesætter hensynet til det gamle købstadsmiljø med de røde tage. Tag blot et kig ned af Villadsgyde eller et vue ud over Kirkegården.
Såfremt der måtte komme til at ske jordarbejder på området, må vi desuden forvente, at der bliver foretaget grundige arkæologiske undersøgelser på stedet, idet muligheden for at finde spor efter byens tidligste opståen – som der kun vides ganske lidt om – må anses for at være optimale netop her.