Farvel til Kampmanns Hus - goddag til Kampmanns have

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Man kan som Erling Rasmussen, og sikkert en hel del andre borgere i Ebeltoft By, kun begræde den kommunale beslutning om at nedrive Grønningen 13.

Trods lokale ildsjæles årelange forsøg på at sikre husets overlevelse i sin oprindelige form og få skabt en lille kulturperle på et af de mest prominente steder i byen, er der nu lagt op til, at huset skal erstattes af en lav - tæt boligbebyggelse i privat regi.

Hermed er der endegyldigt sat punktum for drømmen om en gennemgribende restaurering af arkitekten Hack Kampmanns fødehjem, der også kunne have ført til indretningen af et fint, lille museum for en af landets fornemste udøvere af bygningskunsten.

Kampmann hører absolut til blandt eliten af danske arkitekter og byplanlæggere, og han har sat sit betydelige aftryk på store dele af det offentlige byggeri, - en indsats, der ikke bør undervurderes i forhold til mere nutidige arkitekter.

Når man tænker på, hvad der i de seneste år er opført af privatboliger i kirkens nærmiljø, så kan man med god grund frygte, at den nødvendige indlevelse i stedets karakter og kulturhistoriske betydning ikke i tilstrækkelig grad får forvaltningens bevågenhed, når der nu skal udarbejdes en såkaldt projekt-lokalplan og en efter-følgende sagsbehandling går i gang.

Hvorledes kunne det ellers gå til, at den nedlagte børneinstitution Sct. Georgsgården langs Kirkevej uden videre blev erstattet af et aldeles kønsløst parcelhuskvarter uden hensyn til de stedlige kvaliteter, man netop kunne have tilført stedet her i form af en samlet, homogen bebyggelse?

Eller nybyggeriet på Toften, der både i omfang, detaljering og højde ikke overholder lovgivningen, men alligevel får lov at overleve?

Kommunen var alt for hurtigt med at få udstykket ovennævnte institutionsgrund i byggemodne parceller for at få pyntet lidt på budgettet og udviser alt for ofte manglende handlekraft overfor intrigante entreprenører, med det resultat, at vi langsomt ser en forringelse af kulturmiljøet og mangler oplevelsen af en byudvikling, der hænger sammen i et historisk forløb.

Med hensyn til Grønningen 13 er løbet tilsyneladende kørt. Kampmanns hus står ikke til at redde, og de mange tegninger og modeller fra arkitektens hånd kan fortsat få lov til at samle støv i skuffer og skabe på Arkitektskolen i Aarhus, indtil den dag man endelig i respekt for arkitekten og hans store produktion finder det betimeligt at fremstille ham på en passende måde.

I mellemtiden kan Ebeltoft By så måske bevæges til at hædre arkitekten ved at opkalde det nye byggeri på Slagterigrunden efter ham.

Så hvad med Kampmanns have - det ville da være en passende gestus.