Stor klimaplan vender tilbage til kommunens dagsorden
Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF har fået uventet opbakning til at skabe flertal mod den borgerlige fløj.
Mandag blev første runde af forhandlingerne om økonomien i Norddjurs Kommune afsluttet. Torsdag sendes det første budgetforslag i høring.
Sidste år stod kun Enhedslistens Ulf Harbo uden for budgetforliget, men meget tyder på, at det bliver en samlet kommunalbestyrelse, der vedtager budgettet for 2025 og overslagsårene 2026, 2027 og 2028.
I hvert fald er det lykkedes Enhedslisten at skabe opbakning til et af de punkter, som sidste år fik Ulf Harbo til at stå udenfor.
Det er en ganske ambitiøs klimaplan, hor Norddjurs Kommune afsætter et større millionbeløb til opkøb af arealer, som kan omdannes til naturområder.
Det kan eksempelvis være lavbundsjorde, som i dag bruges til landbrug, men udleder en stor mængde CO2.
Formålet med forslaget er således at »bidrage til nedbringelse af udslip drivhusgasser fra dyrkede arealer samt forbedre vandkvalitet i åer og søer og dermed også mindske de negative påvirkninger af udløb i Kattegat fra kysterne i Norddjurs Kommune.«
Med flere naturarealer er det også forventningen, at det fører til øget biodiversitet til gavn for planter og dyr.
Samtidig er opdraget, at der skal udpeges sammenhængende områder, så der ikke alene bliver flere rekreative muligheder for borgere og turister, men også skabes større sammenhænge mellem byerne i Norddjurs.
Det foreslås at afsætte fem millioner kroner årligt til opkøb af jordene. Heraf går 250.000 kroner til arbejdet med at udpege og forhandle med lodsejere om opkøb.
For Ulf Harbo er det lidt af en sejr, at det er lykkedes at skabe et flertal som har taget forslaget med ind i budgetforhandlingerne.
»Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, vi kommer i gang med at gøre noget selv. Vi har en kommuneplan fra både 2017 og fra 2021, hvor vi har udpeget potentielle naturområder, som vi har forpligtet os til at forsøge at realisere. Derudover har vi også vedtaget en klimahandlingsplan, hvor der direkte står, at man skal arbejde med ændret arealanvendelse og omlægning af landbrug til natur,« siger Ulf Harbo.
Syltet natur
Han mener dermed, at indsatsen igennem lang tid er blevet syltet.
»Vi har et borgerligt flertal, hvor det er rigtig svært at komme igennem med forslag om at genoprette natur. Det sker kun, hvis det er et langvarigt projekt med statslige midler til lavbundsjorde. Det er i forvejen nogle meget tunge bureaukratiske ordninger, som tager lang tid at komme igennem, så jeg synes, vi som kommune skal gøre noget selv, og det ved jeg, at der også er mange andre kommuner, der gør,« uddyber Ulf Harbo.
Jeg synes ikke, at miljø- og teknikudvalget overhovedet har tænkt på det og forsøgt at løfte den opgaveUlf Harbo, Enhedslisten
Puljen til opkøb af jord til omdannelse til naturarealer har faktisk været en del af kommunens budgetter igennem flere år.
Her har det været miljø- og teknikudvalgets opgave at udmønte puljen til egentlige projekter, men det er ifølge Ulf Harbo slet ikke blevet prioriteret.
»Alle vores fine politikker og målsætninger, om at vi skal have mere natur og forbinde vores små landsbyer igennem naturområder og forbindelsen til kysten, det synes jeg virkelig har været op ad bakke at få igennem. Og jeg synes ikke, at miljø- og teknikudvalget overhovedet har tænkt på det og forsøgt at løfte den opgave,« siger Ulf Harbo.
Uventet hjælp
Ved sidste års forlig blev formuleringen om en øremærket pulje med henblik på opkøb og omdannelse til naturområder fjernet fra budgettet.
Det er med hjælp fra en lidt uventet kant, at det nu er lykkedes at få puljen tilbage på bordet og foreløbigt med i budgettet. Ud over Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet er Dansk Folkeparti nemlig også med i flertalsforslaget 14 mandater.
Partiets enlige medlem af kommunalbestyrelsen Jens Kannegaard Lundager bevæger sig dermed i denne sag væk fra det borgerlige flertal i kommunalbestyrelsen.
»Hvis jeg kan se, at der er et flertal for et forslag, som jeg synes, der er fornuftigt, så ser jeg ikke på, om vi er røde eller blå. Så ser jeg på, hvad der er til gavn for borgerne i Norddjurs Kommune,« siger Jens Kannegaard Lundager.
Natur og miljø er ellers ikke altid det emne, der kommer i hu i Dansk Folkepartis politiske dagsordner. Jens Kannegaard Lundager har også været en arg modstander af store solcelleparker, men i forhold til at omdanne mere af Norddjurs til store naturarealer, er hans holdning en anden.
»Jeg synes, vi bor et godt sted, og jeg synes, naturen og miljøet og biodiversiteten er fantastisk vigtig i forhold til dyrelivet, og hvordan borgerne kan opleve naturen. Med det her forslag får vi en strategi, der giver noget sammenhæng og ikke bare nogle små klatter af natur her og der. Og alt er på frivillig basis, for eksempel med aftaler med landmænd, der vil sælge noget lavbundsjord. Der er ikke noget, der bliver eksproprieret. Derfor er jeg med for at sikre, at det bliver reelt,« konstaterer Jens Kannegaard Lundager.
Forslaget falder i tråd med den grønne trepartsaftale, der blev indgået tidligere i år. Formålet med aftalen er blandt andet at omlægge de danske arealer og give mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.
Onsdag meddelte regeringen, at der etableres et helt nyt Ministerium for Grøn Trepart, som skal have fokus på samarbejdet med kommunerne i den grønne omstilling.
Torsdag formiddag blev Jeppe Bruus (S) præsenteret som ny minister for grøn trepart. Han var tidligere skatteminister.