Hvem skal vinde 25.000 kroner? Nu er det sidste chance for at indsende dit bud
Fredag klokken 12 lukker muligheden for at indstille kandidater til årets Idun-prisen, hvorefter juryen sætter sig sammen og finder de fem nominerede.
Redaktionen
Du kan indstille din kandidat nederst i artiklen.
I en måned har læsere og foreninger indstillet deres bud på årets modtager af Idun-prisen, som hylder frivilligt socialt arbejde i Aarhus. Prisen blev første gang uddelt sidste år, hvor ”2 Timer om Ugen”, der hjælper flersprogede børn med at blive bedre til dansk, løb med hæderen og de 25.000 kroner, som følger med prisen.
Nu skal årets modtager findes. Mangler man fortsat at indsende sit bud til juryen, kan det stadigvæk nås. Indstillingsperioden udløber nemlig først fredag klokken 12.