Fortsæt til indhold

Letbanen advarer om mange aflysninger

Vedligehold tvinger letbanen til at indstille kørsel i store dele af september.

Samfund
ddp

Er du flittig bruger af letbanestrækningen mellem Grenaa og Aarhus, så skal du måske indstille dig på at tage bud i september.

I hvert fald hvis du benytter toget i aftentimerne.

Aarhus Letbane varsler nemlig aflysninger den kommende tid på grund af vedligeholdelsesarbejde.

Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne for at genere færrest mulige passagerer, men det betyder blandt andet, at en række afgange om aftenen må aflyses.

I perioden 8. til 12. september og 15. til 19. september vil sidste afgang fra Aarhus H være kl. 20.48. Normalt går sidste tog kort før midnat. Det samme gør sig gældende i Grenaa, hvor sidste afgang er kl. 20.11.

Når der igen skal arbejdes med vedligehold fra 22. til 26. september, så er det på strækningen mellem Aarhus H og Skødstrup.

Det betyder, at sidste afgang fra Aarhus H er 20.48, mens sidste afgang fra Skødstrup er kl. 20.58.

Aarhus Letbane henviser til, at passagererne alternativt kan benytte Midttrafiks normale busruter eller bestille en Flexbus L1F som erstatning mindst en time i forvejen.