Iltsvind i Alling Å

Beredskabet omkring Alling å virker

Siden jordskredet ved Nordic Waste omkring nytår, har forvaltningen i Norddjurs kommune fulgt åens tilstand ekstra tæt for spor af forurening fra Nordic Waste. På det seneste har man i en enkelt måling set for højt indhold af zink i åens vand.

Men da det kun er en enkelt måling, og værdierne var normale ved kontrolmålingen, har det sikkert været en fejl. Heldigvis tyder alle de øvrige undersøgelsesresultater på, at Alling å med nød og næppe er sluppet for en forureningskatastrofe; men det har været dyrt for Randers Kommune at rydde op.

En å fra asken i ilden

Det betyder desværre ikke at problemerne er væk. Vi der bor tæt ved Alling Å kan år for år konstatere, at der bliver mindre og mindre dyreliv i åen.

Det er ikke fordi der mangler vand i Alling å. Faktisk har vandstanden de seneste år været højere end nogensinde før. Det skyldes at Miljøstyrelsen har etableret et ’Vådområdeprojekt’ i Alling Ådal. Metoden er at man holder igen med grødeskæring, så åen ikke kan afvande så meget, som den kunne før. Man lader de mennesker, der har deres liv og virke nær åløbet, døje med risikoen for gentagne oversvømmelser i det ædle formåls tjeneste at skabe et bedre og mere varieret dyreliv i åen. For os, der er naboer til åen, er det tydeligt, at udviklingen er den stik modsatte. Oversvømmelserne har vi nok af, men vi ser meget færre dyr, fugle og fisk. Indtil projektet blev igangsat kunne vi hvert år i maj måned se åens vand gennem flere uger blive pisket op at tusindvis af fisk i skallernes parringstid. Det sker slet ikke mere. Vi ser færre isfugle og den odder, som vi i årevis har delt åbred med, lå i foråret død i vandkanten. Da vi for 15 år siden flyttede ind ved bredden, var vandet så klart at man for det meste kunne se stimer af småfisk og planterne på bunden og nu og da rygfinnen af en af de store gedder. Nu er vandet for det meste uklart.

At vores selvoplevede bekymring ikke deles af de eksperter, der har ansvaret for udviklingen, kan man læse af følgende: ”Der er ikke nogen tvivl om, at i de målinger, der er lavet af blandt andet kommunerne, kan vi også se og konstatere, at der i relativt korte perioder og helt lokalt forekommer iltsvind. Jeg tror gerne, det ser dramatisk ud, når det forekommer, men generelt er det ikke vores vurdering, at der er iltsvind i vores vandløb”, siger Peter Kaarup, der er kontorchef i Miljøstyrelsen i Østjylland.

Så skulle han prøve at komme forbi Alling å! Problemet er tydeligt, når man dagligt færdes ved bredden, og det præger livet i åen året rundt. Man kan sige, at ulykken paradoksalt nok er skabt som en utilsigtet konsekvens af et forsøg på at redde biodiversiteten omkring Alling å. For den øgede vandstand har stik mod forventningerne givet mindre liv i åen.

”Når vandstanden i åen stiger, så stiger vandet også i ådalen. Så bliver alt det næringsrige vand omsat, og kvælstoffet bliver omsat, men ilten bliver også forbrugt i processen. Så når vandet skal tilbage i åen, så er der ikke særlig meget ilt tilbage”, forklarer biolog ved DTU Aqua, Bjarke Dehli.

Hasardspil med vores vandmiljø

Det er efter min mening et alvorligt problem, at store dele af den grønne omstilling bygger på videnskabelige teoretiske modeller. Men ingen af modellerne har endnu kastet konkrete testresultater af sig. Det vil sige, at hovedparten af de videnskabeligt funderede påstande bygger på hypotetiske modeller. De hviler endnu ikke på evidens - også kaldet kendsgerninger. Det svarer til at man sætter sig ind i et fly, som man kun i teorien ved kan flyve. Det er godt nok et dristigt eksperiment vi i disse år kaster vores natur ud i. For som bekendt er mange konsekvenser af nye og teoretisk funderede projekter uforudsete og utilsigtede.

En af disse utilsigtede konsekvenser er, såvidt jeg kan se, at det med vådområdeprojektet i Alling Ådal er lykkedes at få taget livet af de mange signalkrebs, som indtil for ca. tre år siden var en irriterende plage for alle andre levende væsner i og omkring Alling å. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan man endnu engang konstatere at der ikke er noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Men jeg tror, vores efterkommere vil ønske, at vi i højere grad havde givet os tid til kontrollerede klimaforsøg i mindre målestok, inden vi i hastværk kastede alt på et bræt.