Enorme besparelser: »Vi ender et fattigere sted, hvis ikke de unge får de rette vilkår til at blive til noget«

50 pct. – halvdelen.

Det er, hvad der i et nyt budgetforslag bliver lagt op til, at Randers Ungdomsskole skal spare. Det svarer til en nedskæring på over 9 mio. kr. om året.

Og det vil få konsekvenser, der kan mærkes, siger Steffen Ludvigsen, der er bestyrelsesformand for Randers Ungdomsskole.

»Det er helt, helt vildt. Hvis de beslutter det, så bliver ungdomsskolen noget helt andet end i dag. Det vil betyde en nedgang i stort set alt,« siger han.

Skærende kontrast

Randers Ungdomsskole løser lige nu mange kommunale opgaver. De tager sig blandt andet af folkeskoleeleverne i Randers Kommunes seksualundervisning og underviser i, hvordan man opfører sig på de sociale medier. De griber også de unge mennesker, der ikke har det godt i folkeskolen, men som heller ikke passer ind i andre kommunale tilbud.

»De ansatte møder de unge lige præcis der, hvor de skal mødes. Uanset om det er dem, der har det allersværest, eller om det er dem, der har en god baggrund – de får også rigtigt meget ud af ungdomsskolens tilbud,« siger Steffen Ludvigsen.

Lige nu er der ikke fastlagt nogle konkrete besparelser på Randers Ungdomsskoles tilbud, udover at den kommunale forvaltning lægger op til, at de eksisterende 11 lokationer med klubber skal reduceres til to. Noget, der står i skærende kontrast til et længerevarende arbejde, der har stået på med at gentænke ungdomsskolestrukturen i kommunen.

I det arbejde var der nemlig lagt op til, at alle folkeskoler, der har en udskoling, også skal have en ungdomsklub. Der skulle oprettes tre nye klubber og lukkes en enkelt. Det er i hvert fald den beslutning, som på det sidste møde før sommerferien i Skole- og Uddannelsesudvalget blev sendt i høring.

Vil ikke lægge navn til

Steffen Ludvigsen sad selv i den arbejdsgruppe, der arbejdede med den nye struktur for ungdomsskolerne. Han fortæller, at der på intet tidspunkt blev anbefalet en reducering i antallet. Alligevel oplever han, at der i spareforslaget bliver henvist til, at det skulle være en anbefaling fra arbejdsgruppen.

»Det har overhovedet ikke været på tale. Jeg vil ikke lægge navn til, at det her skulle være en god idé. Jeg synes, det er kritisk, at den beslutning, som politikerne skal træffe nu, bliver truffet på et forkert grundlag. Det bliver det i hvert fald, hvis ikke vi fortæller, hvad der i virkeligheden er behov for. Det er forkasteligt,« siger han og fortsætter:

»Det er et eksempel på, at kommunen virkelig ikke har tænkt sig om i en kritisk situation, når man stiller politikerne ringe i forhold til at træffe den rigtige beslutning.«

Derudover retter han også en skarp kritik af den måde, hvorpå forvaltningen har udvalgt besparelserne i budgetforslaget.

»Jeg anfægter processen, for det virker ikke gennemtænkt. Der er ikke nogen, der har rakt ud. Der er ikke nogen, der har spurgt os,« siger han og fortsætter:

»Vi skal selvfølgelig bidrage. Vi vil gerne kigge på, hvad vi kan gøre i den situation, som kommunen er i. Men vi vil høres.«

En pris et andet sted

En anden ting, der gør, at Steffen Ludvigsen har svært ved at se idéen med en 50 pct.-besparelse på Randers Ungdomsskole, er konsekvenserne. Dem er der nemlig ifølge ham ingen, der har kigget på.

»Hvis der kun bliver to ungdomsklubber, hvad sker der så de steder, hvor der ikke er et tilbud til unge? Hvad laver de så? Hvordan mødes de, når de ikke har gode mennesker omkring sig, der sikrer, at de ikke smadrer busskure og kommer ud i andet rod? Når de ikke har voksne, der passer godt på dem?« spørger han og fortsætter:

»Det får en pris et andet sted.«

Han er nemlig bange for, at flere unge mennesker, der har det svært i dag, ender med at komme på overførselsindkomst senere, fordi ungdomsskolen ikke længere er der til at gribe dem.

»Det bliver pokkers dyrt for kommunen, hvis de unge mennesker kommer ud på kanten,« siger han.

Og der er måske noget om snakken. Fordi i Randers Kommune er der faktisk flere borgere på overførselsindkomster end i mange andre kommuner. Og det problem, mener bestyrelsesformanden, kan altså ende med at blive endnu større.

»Udfordringen er, at man i budgetforslaget ikke har forholdt sig til, at hvis vi gør det her på et område, så betyder det det her på et andet område. Hver forvaltning har kun kigget på sig selv,« siger han og fortsætter:

»Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det virker nu, men på sigt bliver det surt. Vi risikerer, at om få år står vi præcis samme sted som i dag og skal spare endnu flere penge, fordi der er flere på overførselsindkomster. Så har vi ikke sparet penge, og det er jo det, kommunen har brug for. Det er det, der er mest bekymrende.«

»De er vores fremtid«

Udover at være bestyrelsesformand for Randers Ungdomsskole er Steffen Ludvigsen filialdirektør i Nordea.

»I det private havde man forholdt sig helt anderledes til så stor en spareøvelse. Så havde man inddraget ledergruppen for at gentænke setuppet og finde de steder, det er nemt at spare, og for at have en dialog om, at hvis vi fjerner den her del, så får det betydning for en anden del – man ser det store billede,« siger han.

Derudover mener han ikke, at en så stor besparelse på ungdomsskolen er fair over for kommunens unge. Faktisk synes han, at det er »trist«.

»De unge er vores fremtid, og vi må sikre, at de ikke lider under forhastede beslutninger. Vi har en masse tilbud, og nogle af dem er, at vi hjælper dem, der ikke er i skole, med at komme i skole. Vi har god succes med at få dem ud på arbejdsmarkedet, så de ikke bliver omkostningstunge for kommunen. På lang sigt ender vi et fattigere sted, hvis ikke vi giver de unge mennesker de rette vilkår til at blive til noget.«