Fortsæt til indhold

Kommunalt børnehus har fået bank som sponsor

Børnene i Børnehuset Moesbakken får en ny ladcykel doneret af Djurslands Bank.

Samfund

Børnehuset Moesbakken i Rønde har fået en ny ladcykel doneret af Djurslands Bank. Det giver børnehaven mulighed for at tage børnene med på ture i nærområdet.

Ladcyklen blev overrakt af souschef i Djurslands Bank, Sacha Poulsen, samt Jesper Sørensen, rådgiver i bankens Aarhus-filial og far til et af børnene i børnehuset.

Donationen er sket i samarbejde med forsikringsselskabet Privatsikring.

Djurslands Bank har designet den nye ladcykel til Børnehuset Moesbakken med inspiration fra bankens velkendte kaffebil.

Kaffebilen, som bruges ved forskellige events og aktiviteter, er blevet en visuel signatur for banken, og det samme udtryk er nu overført til ladcyklen.