Forening bekæmper ulighed i sundhed - åbner kontor i Grenaa

”Vi bygger bro for mennesker, som står i sårbare og udsatte positioner i mødet med sundhedsvæsenet, og vi uddanner frivillige, sundhedsfaglige brobyggere, som får kompetencer samt viden og indsigt i de forhold og barrierer, der skaber og vedligeholder den sociale ulighed i sundhed.”

Sådan præsenterer den landsdækkende forening Social Sundhed sig selv - og den mener, at der er noget at forbedre og arbejde med i Norddjurs, så nu åbner man et kontor i Grenaa og inviterer til et orienteringsmøde torsdag 19. september klokken 19-20 på Grenaa-afdelingen af Randers Social- og Sundhedsskole, Ydesvej 1 i Grenaa.

Fra 1. oktober åbner der både et fysisk kontor, som man håber at få en plads til i Grenaa Sundhedshus, og en telefonlinje for kontakt og hjælp.

Den landsdækkende forening Social Sundhed arbejder for at skabe større geografisk og social lighed i sundhed, og ønsker at bygge bro for mennesker, som står i sårbare og udsatte positioner i mødet med sundhedsvæsenet. Foreningen uddanner frivillige brobyggere, som får kompetencer, viden og indsigt i de forhold og barrierer, der skaber og vedligeholder den sociale ulighed i sundhed.

Åbner i Grenaa

Og nu kommer Grenaa og Norddjurs så på listen over byer, hvor foreningen er aktiv. Det sker i dag i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Fredericia, Thisted, Hjørring samt fra 1. oktober også Randers. Social Sundhed kan om kort tid fejre ti års fødselsdag - og henter sine indtægter til at drive foreningen i form af tilskud fra Novo Nordisk Fonden på intet mindre end 25 millioner kroner til et femårigt projekt, og puljemidler fra staten.

Det bliver Anja Holt fra Bønnerup Strand, der skal stå i spidsen for aktiviteterne i Norddjurs med hjælp af en 20-timers assistent. Dertil skal der bruges et antal brobyggere, og i de større byer rekrutteres de typisk fra sundhedsuddannelser, men i Norddjurs forventer man ikke så mange fra dette område, fordi ikke mange her er i gang med at uddanne sig, så man håber på hjælp fra erfarne kræfter inden for sundhedsområdet.

Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus, der også gerne peger på ulighed i sundhed, når det rammer lokalt, har meldt sin interesse for at samarbejde med Social Sundhed.

Bygge bro til sårbare

»Ideen er, at vi bygger bro med de mennesker, som er sårbare i kontakten med vores sundhedsvæsen. Målgruppen går fra 15 år til opefter, og der kan være tale om mennesker, som har haft dårlige oplevelser med sundhedsvæsenet. Eller borgere, som ikke selv har ressourcerne til at finde rundt i sundhedssystemet, eller til at finde ud af at bruge offentlig transport til det sygehus, som ligger 60 kilometer væk. Derfor uddanner vi brobyggere til at møde mennesker og hjælpe dem videre. For de unge studerende, som bliver brobyggere, får de en god erfaring, som de kan bruge, når de efter endt studium skal videre og arbejde måske som læger, tandlæger eller sygeplejersker, så har de en god erfaring med sig i at møde mennesker på en anden måde,« siger Anja Holt.

Men foreningen vil også gerne have en plads i den politiske dagsorden og være med til at pege på, hvad der bliver udfordringen for sundhed i Danmark.

Det er projektmidler fra Sundhedsstyrelsen, der nu gør det muligt at åbne kontorer og aktivitet i Norddjurs. Regionshospitalet Randers bidrager også med midler, og det samme har Norddjurs Kommune valgt at gøre.

Helst i Sundhedshuset

Kommunen har tilbudt Social Sundhed plads i AUC på Sønderport 8 - kendt som Sechers Gård - men Anja Holt lægger ikke skjul på, at hun vil foretrække Grenaa Sundhedshus, som hun ser som en mere neutral placering med gode parkeringsmuligheder.

Hvad er det i har set, at I kan gøre i Norddjurs?

»Først og fremmest skal vi være nysgerrige på, hvilke mennesker, der bliver udfordret i sundhedssystemet. Det kan handle om geografi og det kan handle om nogle, som vi ved har svært ved at bruge sundhedssystemet - som måske har svært ved bare at besøge deres praktiserende læge.«

Og skal de videre til behandling og konsultation, er der 60 kilometer til nærmeste sygehus. Er det med offentlig transport til for eksempel Randers kræver det først en tur med letbanen til Ryomgård, så med bus til Randers og endelig bybus i Randers. Frem og tilbage koster den tur alene i transport en halv dag.

Patienter er ramt

I et læserbrev her i avisen, i en tale på borgermøde i Grenaa og et høringssvar til Region Midtjylland, da politikere og administration senest skar ned på aktiviteterne i Grenaa, pegede læge Jannik Falhof fra Lægefællesskabet i Grenaa på, at nogle af hans patienter rammes af det.

»Allerede i dag ser jeg patienter, som af forskellige årsager ikke magter at tage til Randers for at få behandlet en skade. Hidtil har de kunnet bruge akutklinikken til behandling og til røntgen. Her frygter jeg for, hvilken behandling de skal have fremover. For mig at se handler det her om, at man fra regionen yderligere skævvrider et i forvejen skævt sundhedsvæsen. Og det handler om tryghed for jer, der bor her. Det er ikke i orden at tage ressourcer fra et område med mange syge. Det er den forkerte vej at gå, og sender et forkert signal på alle måder. Det er en meget dårlig idé,« sagde Jannik Falhof om regionens spareplan.

»Lige præcis, og derfor skal vi også være nysgerrige på geografien. Har alle ressourcer til at tage offentlig trafik? Både fysisk og mentalt? Også økonomisk er det blevet dyrere og ringere. Jeg besøgte forleden Café Grenaa og her lød budskabet klart, at det er blevet meget dyrt at tage en flextaxa i Norddjurs.«

Dyrere transport

Den udvikling er politisk bestemt, fordi kommunalbestyrelsen i Norddjurs nøjedes med at pege på ganske få såkaldte flexknudepunkter, hvor man kan køre fra A til B til en mindre pris. Kommunerne er tidligere af Midttrafik blevet bedt om at udpege såkaldte knudepunkter, hvorfra flexture kan gøres billigst. Her falder det i øjnene, at Syddjurs har udpeget 46 punkter, mens Norddjurs nøjedes med ni ved den politiske behandling og det blev siden udvidet til 11, men facit er, at det er blevet meget dyrere at transportere sig, hvis man ikke har et knudepunkt i nærheden. Især i Grenaa, som man har udpeget som byzone med den konsekvens, at det koster 14 kroner pr. kilometer at køre flextur - og minimum 100 kroner pr. tur.

»Sådan noget er med til at skabe ulighed i sundhed, og det skal vi være opmærksomme på. Og her kan vi være behjælpelige,« siger Anja Holt.

Vil I rent fysisk tage dem i hånden og hjælpe dem med at komme til undersøgelse og behandling?

»Ja. Derfor åbner vi en rådgivningstelefon, hvor man kan kontakte os, og så håber vi at skaffe det nødvendige antal brobyggere, som vi hverver nu. Mennesker, som vil hjælpe os en dag eller to om måneden, og som kan hjælpe borgere med behov. Vi kan møde borgerne på hospitalet og derhjemme. Vi skal være der, hvor der er behov for det.«

Meget af det, som I skal arbejde med, er jo noget, som er besluttet af Region Midtjylland. Bliver I som forening taget med på råd, der det besluttes at skære ned på sundhedstilbuddet eksempelvis i Grenaa?

»Det tror jeg ikke, at vi gør. Men vi kigger på den struktur, som er valgt politisk. Hvad betyder den for Grenaa Sundhedshus og for borgerne i Norddjurs? Der kan vi se, at det giver udfordringer for nogle borgere - og her hjælper vi så med en bedre kontakt til systemet. Vi er mest optaget af at hjælpe de mennesker, som bliver sårbare i mødet med sundhedsvæsenet. Sørge for, at de i det hele taget kommer afsted og får den behandling, som de skal have. Også for ikke at belaste sundhedsvæsenet økonomisk med mange aflysninger, for det koster også mange penge, hvis patienter bliver væk.«

Mange ældre dropper at søge om transporttilskud fra regionen, fordi det er blevet mere besværligt, så de opgiver nærmest på forhånd. Man føler, at systemet så at sige lægger forhindringer i vejen for at få, hvad man har ret til. Og nogle fortæller, at det stadig kan være svært at få lov til at bruge de få behandlingstilbud, der trods alt stadig findes i Grenaa - fordi man på Regionshospitalet i Randers ikke ved det og ikke kender det. Kan I hjælpe der?

»Det vil vi kunne, ja. Mange ved heller ikke, hvordan man bestiller en flextaxa eller en patientbefordring, hvis der er bevilget sådan en. Vi kan også hjælpe med virtuel konsultation, hvis der eksempelvis ikke er grund til at møde fysisk op på sygehuset i Randers eller Skejby. Så vil nogle patienter måske reagere ved at sige, at det kan de ikke finde ud af, men det kan vi så hjælpe dem med. Så kommer vi hjem til borgeren og etablerer videoforbindelsen til sygehuset. Og naturligvis skal der gøres opmærksom på over for sygehusene og måske de praktiserende læger uden for Grenaa, hvad der er mulighed for at klare uden den lange transport.«

Jeres udgangspunkt i foreningen er, at der i Danmark skal være lighed i sundhed - er der det i dag?

»Nej, det er der bestemt ikke. Der er stor ulighed. Der er patientgrupper, som dør mange år før andre, og som lever mere udfordrende liv - især de sidste år af deres liv, fordi de får flere følgesygdomme og ikke får dem behandlet ordentligt og i tiden. Sådan skal det ikke være. Alle mennesker skal have lige adgang til vores sundhedsvæsen.«

Ligner ikke gennemsnittet

Borgerne i Norddjurs ligner ikke gennemsnittet i Danmark. De ryger mere, spiser mere usundt, har flere kronisk syge, har flere uden for arbejdsmarkedet og lever ikke så længe som i andre kommuner. Så der burde ikke mangle opgaver for en forening som Social Sundhed.

»Vi ved godt, at der skal ses på geografi og socioøkonomi - og her skal vi være nysgerrige på, hvad det betyder for borgerne i Norddjurs. Vi har allerede i dag et samarbejde med Lægefællesskabet i Grenaa, men vi kommer til at række ud til alle praktiserende læger, fordi vi tror, at de alle har patienter, som har brug for vores hjælp. For eksempel har vi set, at en praktiserende læge eksempelvis sender en patient videre til undersøgelse og behandling på sygehuset i Randers, men patienten bliver væk - og her skal vi da se på, hvad forklaringen er på det.«

Hvad kan man gøre for at få mindre ulighed i sundhed?

»Vi kan i hvert fald tage mennesker i hånden og følge dem helt ind på sygehuset og lytte til, hvad der skal sættes i værk. Og så bagefter spørge borgeren ind til, hvad der kræves inden næste besøg på sygehuset. Hvilke prøver skal tages - og kan borgeren selv finde ud af at bestille dem? Vi følger op på aftalerne. Og så skal vi trække på den projektgruppe, som er nedsat i Norddjurs, hvor velfærdsdirektøren og socialdirektøren sidder, og her vil vi præsentere dem for vores erfaringer, konkrete cases og data. Vi skal se på, om der er specielle befolkningsgrupper, der er udfordret - og her tror jeg også, at vi vil se geografiske forskelle i kommunen. Vi tror også, at vi kan få kontakt med for eksempel en borger, som er bekymret på vegne af en nabo - og så vil vi kontakte ham eller hende og tilbyde vores hjælp.«