Fanget og aflivet: Kattegatcentrets kendis-haj har taget sin sidste dukkert

Torsdag morgen den 12. september aflivede Kattegatcentret en betydningsfuld haj i hajtanken – en stor nursehaj, som har været en central del af Kattegatcentrets formidling om hajer siden 1996. På grund af alderdomsrelaterede sygdomme blev det besluttet at give hajen en værdig afslutning på et langt og meningsfuldt liv.

Det skriver Kattegatcentret i en pressemeddelelse.

»Vores nursehaj har, siden den ankom til Kattegatcentret som cirka 5-årig, dannet grundlag for vigtig formidling om hajer og behovet for at beskytte dem i naturen. Den har gennem årene inspireret millioner af besøgende til at forstå og respektere disse fascinerende dyr og deres afgørende rolle i havets økosystemer,« fortæller Rune Kristiansen, marinbiolog og kurator i Kattegatcentret.

En pioner-haj

Udover dens betydningsfulde rolle som ambassadør for hajernes beskyttelse i naturen, var nursehajen også en af de første hajer i Europa, der deltog i forskning inden for træning af hajer. Nursehajen var med til at bevise, at hajer kan trænes, hvilket har haft stor betydning for håndtering og pleje af hajer i fangenskab – både i Danmark og internationalt.

Træningen gør det lettere at undersøge og behandle hajer for sygdomme på en sikker og effektiv måde.

»Vi var blandt de allerførste i Europa, der havde succes med at træne store hajer. Siden 2011 har vi målrettet trænet vores to store nursehajer til på kommando at glide op på en specialbygget træningsrampe i hajtanken – og til at rulle om på ryggen, hvor de er blevet trænet til tillidsfuldt at ligge stille og blive undersøgt,« fortæller Rune Kristiansen.

Den afdøde nursehaj var således en pioner inden for hajtræning – en træning, der ikke er for showets skyld, men for hajernes skyld.

»Træningen skaber tillid og vænner hajerne til kontakt med mennesker. På den måde kan vi meget lettere overvåge hajernes helbredstilstand, måle dem og behandle eventuelle sygdomme. Et vigtigt mål er også at ændre menneskers syn på hajer, der desværre ofte og meget fejlagtigt opfattes som farlige dræbermaskiner. Vores afdøde nursehaj har spillet en stor rolle i, at vi er lykkedes med denne vigtige mission,« fortæller Rune Kristiansen.

Livslang ambassadør

Selvom nursehajen, der anslås at være blevet omkring 33 år gammel, nu er død, vil den fortsætte med at spille en vigtig rolle for sine artsfæller.

Der er blevet taget omfattende prøver, som vil bidrage til at udvide den sparsomme viden, der generelt findes om hajer. Disse prøver vil hjælpe forskere over hele verden til bedre at forstå hajernes biologi, og hvordan man passer på dem - både i fangenskab og i naturen.

»Vi ved stadig relativt lidt om hajers biologi, så derfor er nursehajen fortsat vigtig for os, selv efter dens død. Vi vil fortsætte med at lære fra den, og dens arv vil hjælpe forskere, biologer og akvarier verden over med at blive klogere på disse majestætiske toprovdyr. Nursehajen vil derfor også fremover bidrage til vigtig formidling om hajer og deres beskyttelse i naturen, hvilket der desværre stadig er hårdt brug for,« siger Rune Kristiansen.

Over 100.000.000 hajer dør hvert år som følge af menneskeskabt forurening og fiskeri. Derfor er 1 ud af 3 hajarter i dag truet af udryddelse, skriver Kattegatcentret.