Flere penge til snerydning: Kan »forlomme« til 2,3 millioner kroner gøre en forskel?
Aarhus Kommune køber ikke tungt udstyr, men satser på en fleksibel løsning.
Hvis du ikke kan huske, at de trafikale forhold var en smule trælse i januar 2024, tilhører du et mindretal.
Vejene var A) isglatte, mens sneen stod højt i vejkanten, og folk blev bedt om kun at køre i bil, hvis det var bydende nødvendigt, eller B) fyldt med et brunligt lag, en slags cocktail af primært sne, vejsalt og jord. Fælles for A og B var, at bilister kunne have ualmindeligt svært ved at komme gennem sving og op ad bakker.
Det kraftige snefald i starten af året gjorde det vanskeligt at få samfundets daglige hjul til at dreje rundt, og mange aarhusianere skældte ud på Aarhus Kommune, for hvor svært kunne det egentlig være at få ryddet det sne og saltet de veje?
Det scenarie vil rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), gerne undgå en gentagelse af, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at der i de kommende fire år vil blive afsat 2,3 millioner kroner årligt til at udbygge vintertjenesten.
Forsikring
I et kommunalt budget er 2,3 millioner kroner ikke et stort beløb, Nicolaj Bang. Hvad kan man få for pengene?
»Man kan få et bedre beredskab. En ting er, at vi har et beredskab, der kan håndtere normale mængder sne, men hvis der sker noget ekstraordinært, er vi nødt til at kunne skalere op hurtigt. Vi er ved at lave nogle aftaler, så vi hurtigt kan aktivere private aktører. Sidste vinter oplevede vi, at vi ringede rundt til alle dem, vi kendte, men at de allerede havde lavet en aftale med fx Skanderborg Kommune eller Odder Kommune. Nu har vi lavet en forhåndsaftale, der betyder, at hvis vi ringer, kommer vi først i køen.«
Når man ser på de konsekvenser, snevejret i starten af året havde, burde snerydning så ikke være et punkt, der virkelig blev prioriteret i budgettet?
»Det her er midler, der giver os en forlomme. Det siges, at sådan et ispanser, som vi så sidste år, kommer hvert 20 år. Det ville være en stor investering for kommunen at købe det tunge maskineri, der skal til for at komme igennem sådan et panser, men vi skal være i stand til at reagere effektivt, hvis det sker. Vi kigger ind i en fremtid, hvor der nok kommer flere af den slags hændelser, og derfor er det vigtigt, at vi kan skalere vores kapacitet hurtigt op og ned.«
I starten af 2024 sammenlignede du sneberedskabet med en forsikring: ”Man får ikke noget for pengene, før man står i situationen,” sagde du. Har aarhusianerne en god forsikring fra Teknik og Miljø, når vinteren kommer?
»Den er blevet markant bedre, og med den løsning, vi har valgt, prøver vi at holde policen lidt nede, kan man sige.«
Hvordan vil du have det, hvis du om nogle måneder skal stå og beklage kommunens manglende evne til at håndtere store mængder sne?
»Det ville jeg være noget træt af. Man er ikke herre over vejret, men med den her model skulle vi meget gerne være stand til at reagere hurtigt, så vi kan holde hovedfærdselsårerne fri og gøre den lange periode med sne markant kortere.«
Regn, regn, regn
De 2,3 millioner kroner til bedre snerydning er en del af Aarhus Kommunes budgetforlig, der for nylig blev forhandlet på plads. Frem til 2028 bliver der afsat 45 millioner kroner til »klimatilpasning,« som det hedder sig.
»Vi forsøger at øge vores beredskab til de ekstraordinære situationer. Det gælder både i forhold til snevejr og regnvejr. Når vi får realiseret de projekter, vi har fået penge til, burde vi gerne være mere robuste over de situationer, der kan komme. Når der kommer ekstrem regn, bliver det meget tydeligt, at mange mennesker i byen er udsatte for at blive ramt af vandskader, og det er bedst at få vandet væk, inden kriseberedskabet skal aktiveres, for så er skaden allerede sket,« siger Nicolaj Bang og tilføjer:
»Jeg kan ikke udstede vejrgarantier, men folk kan sove roligt om natten.«