Fortsæt til indhold

Han haltede på sit højre ben: Kendt Aarhus-rapper er gået personligt konkurs

Marc Johnson leverede flere store hits i 00'erne, men er tilsyneladende kommet i økonomisk uføre.

Samfund
sb

Jeg gør min entré mens jeg halter på mit højre ben.

Mange vil nok huske ordene fra Aarhus-rapper Marc Johnsons Kig Forbi, der blev et af årets helt store radiohits i 2006.

Radiohits leverede Marc Johnson flere af i 00’erne, hvor han lavede flere samarbejder med barndomsvennerne L.O.C og U$O.

Siden er nu 44-årige Marc Johnson i stort omfang forsvundet fra rampelyset, og nu er den kendte Aarhus-rapper gået personligt konkurs.

Det fremgår af Statstidende fredag.

Ved en personlig konkurs indgår en persons egne personlige aktiver i konkursboet. Man kan blive erklæret personlig konkurs, hvis man selv indgiver en konkursbegæring eller hvis kreditorer indgiver en konkursbegæring.

Marc Johnson er vokset op i Åbyhøj i Aarhus og startede sin karriere i den lokale ungdomsklub, hvor han begyndte at smede rim sammen med kammeraterne L.O.C og U$O. Sammen gik de under navnet B.A.N.G.E.R.S.

Marc Johnson er udover nummeret Kig Forbi blandt andre kendt for hits som Nasty, Det passer og Bawler hel dagen. I 2010 repræsenterede han sin hjemby Aarhus i det danske tv-program AllStars.

Det her ikke været muligt at få en kommentar fra Marc Johnson.