Fortsæt til indhold

Definitivt nej til p-afgifter – gratis parkering er altafgørende

Handel Syddjurs ser gratis parkering som et konkurrenceparameter og afviser byrådets overvejelser om P-afgifter.

Samfund

Handel Syddjurs afviser byrådets overvejelser om at indføre parkeringsafgifter i kommunens handelsbyer.

Foreningen ser gratis parkering som et afgørende konkurrenceparameter og en nødvendighed for at sikre detailhandlens fremtid i området.

Handel Syddjurs, paraplyorganisationen for detailhandlen i Syddjurs kommune, repræsenterer de lokale handelsstandsforeninger og arbejder målrettet for at forbedre vilkårene for detailhandlen.

Bestyrelsen i Handel Syddjurs mener, at indførelsen af p-afgifter vil have en negativ indvirkning på de lokale butikker og deres evne til at tiltrække kunder.

»Gratis parkering er en stor kontrast til Aarhus og Randers, hvor Pp-afgifter er en realitet. Det er et væsentligt konkurrenceparameter, der gør det mere attraktivt for kunderne at handle lokalt i Syddjurs,« lyder det i en udtalelse fra bestyrelsen i Handel Syddjurs.