Sygeplejerske går privat efter 12 år i det offentlige: »Jeg vil give det, kommunen ikke kan«

Efter 12 år i det offentlige, ni af dem som kvalitetsansvarlig sygeplejerske på et plejehjem, har Nanna Priskorn taget en stor beslutning.

»Jeg elsker at arbejde med de ældre, og derfor starter jeg et privat firma, som skal tilbyde det, kommunen ikke kan mere.«

Hun kan ikke længere stå inde for de kommunale besparelser, der har været på ældreområdet, og 1. oktober starter hun derfor Nanna Care.

»Jeg synes jo, at jeg gør noget, som der mangler. Noget, som der ikke er budgetter til nu om dage. Jeg har tit stået i situationer på mit tidligere arbejde, hvor der ikke har været hænder nok til at hjælpe. Hverken fra personale eller pårørende.«

For nylig stod Nanna Priskorn selv som pårørende i en situation, hvor hendes morfar behøvede mere pleje end den, kommunen kunne tilbyde.

Heldigvis havde hun mulighed for at træde til, men det er ikke alle, der har det.

Hun vil gerne sætte fokus på problematikken om væsentlige mangler i vores ældrepleje.

»Det er blevet virkelig svært at få noget så basalt som en ledsager til behandlingsaftaler eller hjælp til aflastning i eget hjem. Der er ikke længere ressourcer til at drikke en kop kaffe eller spille et spil.«

Nærvær er afløst af fravær, og det var ellers netop muligheden for nærvær, der gjorde, at Nanna Priskorn valgte at gå plejehjemsvejen, da hun blev færdig som sygeplejerske i 2012.

»Der er ikke så meget faglig prestige for en sygeplejerske i at være på plejehjem, men det er dér, min interesse har ligget. Jeg vil gerne opbygge relationer over længere tid til beboerne. Høre deres livshistorier og møde dem i øjenhøjde. Jeg har lært virkelig meget af dem gennem årene. Drivhuset i min have ville ikke stå der, hvis ikke det havde været for dem. Jeg har fået mange grønne, gode råd gennem tiden,« siger hun med et smil.

Men vilkårene har ændret sig, siden hun fik sit første job som nyuddannet.

»På de 12 år har det forandret sig virkelig meget. Det har været svært for mig at være i. Vores sundhedsområde er godt på mange områder, men kommunerne har simpelthen ikke penge nok.«

Hun forklarer, at presset kommer, fordi der bliver flere og flere ældre, og de bliver mere og mere syge.

»Vi er blevet så gode til at behandle, at de ældre bliver multisyge og har brug for meget mere hjælp. Og for at få en plejehjemsplads i dag skal man virkelig være dårlig. Det betyder, at behandlingen tit bliver kompleks, og med for få ressourcer presser det sundhedspersonalet.«

De seneste par år har medierne været fyldt med historier om mangel på sygeplejersker.

Problemet er lige nu størst for sygehusene, mens kommunerne i høj grad oplever vanskeligheder ved at rekruttere.

Tal viser, at der allerede i 2030 forventes at være 141.000 flere ældre over 70 år, og manglen på sundhedspersoner når samme år op på 40.000.

Det skriver Ugeskrift for Læger.

Som kvalitetsansvarlig sygeplejerske på plejehjemmet i Syddjurs, der har 110 beboere, har hun stor indsigt i de fagligheder, der kommer i spil sådan et sted.

Hun medgiver, at det er nemt at rette kritikken mod systemet og kommunernes trængte budgetter, men der er lavthængende frugter at plukke, hvis man vil.

»Jeg tror, man kunne komme rigtig langt, hvis man opkvalificerede hjælperne og assistenterne. De gør et rigtig godt stykke arbejde, og vi ville ikke være noget uden dem, men det ville kunne løfte kvaliteten af ældreplejen, hvis man i højere grad prioriterede midler til efteruddannelse af den gruppe.«

Konstant pres

De første år på plejehjemmet var Nanna Priskorn glad for sit arbejde, men bølger af det, hun kalder uberettigede besparelser, druknede gennem årene både arbejdsglæde og overskud.

I januar 2023 kom kulminationen. Her var Syddjurs Kommune nødsaget til at fyre en række medarbejdere i ældreplejen, blandt andet på Nanna Priskorns arbejdsplads i Ebeltoft, efter en budgetoverskridelse, hvor især udgifterne til vikarer var løbet løbsk.

Det var der, at tanken om at skifte retning meldte sig, og nu er hun altså som kun 36-årig en del af statistikken over sygeplejersker, der skifter det offentlige ud med det private.

Paradokset, at det på den ene side er svært for kommunerne at rekruttere, og på den anden side er nødvendigt at spare, bliver til en gordisk knude.

Ikke kun for hele sundhedsområdet.

Knuden satte sig også fast i maven på Nanna Priskorn, og den gik ikke væk, heller ikke i fritiden.

»Vi blev for meget reduceret. De blev ved med at tage og tage, og jeg havde en følelse af, at min faglighed blev kompromitteret, og at jeg ikke nåede i mål med mine opgaver.«

Hun er med på, at det kan fremstå uetisk i forhold til vores velfærdssamfund sådan at forlade den hvis ikke synkende, så i hvert fald knirkende skude.

»Jeg kan godt se, at jeg jo ikke kan hjælpe dem, der er afhængige af kommunen, hvis jeg laver et privat tilbud, for det er jo ikke alle, der har råd til det. Men hvad med dem, der har? Skal de ikke have muligheden for at få god pleje, en ledsager, støtte og behandling?« spørger hun retorisk og tilføjer:

»Det private kommer til at overtage flere og flere opgaver: Det giver selvfølgelig en ulighed, men sådan er det med alt. Det er ikke som sådan en ideologi, jeg har, men det er den vej, det går,« siger hun og tager en pause, mens hun reflekterer over den betragtning.

»Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Et privat tilbud som mit for eksempel kan ende med at spare samfundet for nogle opgaver, simpelthen fordi jeg kan være med til at opspore sygdom tidligere. Det betyder, at der kommer en grad af forebyggelse ind i det. Det er i hvert fald min ambition.«

Et kald

Sit firma kalder hun Nanna Care og er, så vidt hun ved, den eneste af sin slags på Djursland.

Der findes flere hjemmehjælpstilbud, men ikke en privat sygeplejerske.

På sin hjemmeside lister hun ydelser op som ledsagelse til hospitaler, undersøgelser, sociale arrangementer, tryghedsbesøg efter indlæggelse, eller hvis de pårørende er for langt væk, aflastning og hjælp til en dementpårørende, så denne kan komme ud af huset, sparring og samtale omkring forskellige sundhedsfaglige problemstillinger, medicinhåndtering og flere andre ting.

Det er nogle af de ting, hun mener, der mangler i den offentlige pleje. Og hun glæder sig. Knuden er væk og er blevet afløst af sommerfugle.

»Mit kald og min drivkraft er at hjælpe, behandle, pleje og yde omsorg, og jeg ser frem til igen at gå glad på arbejde. Selvfølgelig er jeg spændt på, om der kommer kunder i butikken, men jeg er sikker på, der er et behov, så jeg er ret optimistisk.«