Rettelse: Unge med handicap tænder op i naturen
I artiklen ’Unge med handicap tænder op i naturen’, der blev bragt i sidste uge i Grenaa Bladet, Syddjurs Lokalavis, Ebeltoft Folketidende, havde der indsneget sig et par fejl.
- Spejderlederen Kim fremgår med et ukorrekt efternavn (Kristensen).
- Det er KFUM-Spejderne i Fornæs og ikke hovedorganisationen KFUM-Spejderne, der er med i naturfællesskabet på Djursland. Det er korrekt, at KFUM-Spejderne er samarbejdspartner i Projekt Outsider, men det er altså den lokale spejdergruppe i Fornæs, der er med i naturfællesskabet.
Fotoet er udlånt af Johny Kristensen, KFUM-Spejderne hvorfor det er ham, der skal krediteres og altså ikke en Kim Kristensen, som det fremgår af artiklen.
Vi beklager fejlene, som er blevet rettet i netversionen.