Tarmen kan blive et af ofrene, når du spiser for meget fastfood

Helt ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at vi selv – helt naturligt – er i stand til at stimulere dannelsen af tarmens blodsukker- og vægttabsmedicin GLP-1. Det er slet ikke vanskeligt, vi skal simpelthen bare spise en masse grønkål og andre sunde grønne sager. Som ekstragevinst er grønkål også stjernesundt og gavnligt for hjernen og hukommelsen, men i princippet kan vi alle have gavn af at spise mere kål, for det er godt for rigtig mange ting.

Hvad er GLP-1?

GLP-1 er et hormon, der dannes i vores tyndtarm. Hormonet aktiveres, når vi spiser, og det er kendt for at have blodsukkerregulerende, mættende og appetithæmmende effekt. GLP-1 er en forkortelse af glukagon-lignende-peptid 1. Hormonet har vakt forskernes interesse i en sådan grad, at de har fremstillet det i en kunstig udgave under navnet semaglutid. Det er semaglutid – altså det kunstige GLP-1 – som er primær ingrediens i lægemidlerne Ozempic mod type 2-diabetes og Wegovy mod overvægt. To meget populære medicintyper på markedet for øjeblikket.

Semaglutid er altså en medicinsk fremstillet – og næsten identisk – udgave af tarmhormonet GLP-1, som både fremmer blodsukkerbalancen og signalerer til krop og hjerne, at den er mæt. Stoffet kan blandt andet hjælpe mennesker med type 2-diabetes og mennesker, der vejer for meget.

Kan vi danne det selv?

Vi ved, at visse råvarer helt naturligt stimulerer tarmen til dannelse af GLP-1, nogle i højere grad end andre. For eksempel har forskningen vist os, at polyfenoler fra for eksempel grøntsager, krydderurter, frugt og grøn te hører til blandt de stærkeste GLP-1-stimulatorer.

Vi danskeres daglige indtag af grøntsager, herunder grønkål, ligger en hel del under de anbefalede 500 gram. Mere præcist spiser vi i gennemsnit 199 gram om dagen, altså under halvdelen af det anbefalede. Desværre er vi også blevet voldsomt gode til at købe og spise forarbejdede fødevarer og færdigretter. Meget peger på, at madlavning i mange hjem er blevet de nemme løsningers tid.

Forarbejdede fødevarer, færdigretter og fastfood fører desværre ofte til, at vi spiser mere og dermed har et højere kalorieindtag, men samtidig giver det os ofte et lavere indtag af sunde fibre og mikronæringsstoffer. Forarbejdede fødevarer tilfører nemlig ikke i samme grad som uforarbejdede råvarer tarmen noget at arbejde med. Når vi spiser masser af økologiske grøntsager og andre naturlige og uforarbejdede råvarer, så giver vi tarmen det, den har brug for, og igangsætter samtidig dannelsen af GLP-1 – også i langt højere grad end hvis du vælger de forarbejdede fødevarer.

Derfor kan det være en god idé herhjemme at gøre en ekstra indsats i form af flere sunde, uforarbejdede grøntsager på middagsbordene, så vi selv og vores børn lærer værdien af sunde, gode måltider, fremstillet af årstidens allerbedste økologiske råvarer. Samtidig kan sådanne valg også i en vis udstrækning være gavnligt både for hjerne og hukommelse og ovenikøbet være med til at forebygge overvægt og en lang række sygdomme.

Den nye forskning

Hovedparten af forskningen inden for GLP-1 har indtil nu været baseret på studier in vitro (i reagensglas), og derfor er det dejligt nu at opleve et helt nyt og spændende forskningsresultat, der, selvom det endnu ikke er publiceret, tegner et billede af, at især grønkål har en gavnlig effekt på vi menneskers GLP-1-dannelse.

I forsøget blev der anvendt et særligt udviklet frysetørret grønkålspulver for at bevare de sekundære metabolitter, som ellers kan nedbrydes ved varmebehandling. Dette pulver blev brugt i en grønkålsbar, som deltagerne indtog tre gange dagligt. Mængden af grønkål i barerne svarer til, at deltagerne dagligt indtog 430 g frisk grønkål.

Professor og ph.d. Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitet er manden bag studiet, han udtaler:

»Hypotesen bag forsøget er, at grønkålens høje indhold af næringsstoffer og sekundære metabolitter vil have en positiv effekt på glukose- og lipidmetabolismen. Det kliniske studie undersøger, om dagligt indtag af ca. 30 g frysetørret grønkål (cirka 400 g frisk grønkål) i tre måneder kan forbedre en række sundhedsmæssige parametre hos personer med type 2-diabetes sammenlignet med placebo. Der er også nyere studier, der viser, at grønkål og dets bioaktive forbindelser kan stimulere frigivelsen af GLP-1-hormonet fra tarmen. GLP-1 er et hormon, der har givet grundlag for udviklingen af diabetesmedicinen Ozempic, som indeholder semaglutid, og som også sælges som vægttabsmedicinen Wegovy.«

»Studiet har blandt andet vist, at indtagelse af grønkålsbarerne i tre måneder kan medføre forbedringer i langtidsblodsukker (HbA1c), insulinresistens, vægttab og reduceret kalorieindtag. Forskerne observerede også en stigning i GLP-1-plasmaniveauet, hvilket kan spille en rolle, da GLP-1 sandsynligvis påvirker hjernens mæthedscenter, hypothalamus, som styrer appetitreguleringen.«

Highway to health

Fordelene står i kø, når vi taler indtag af årstidens uforarbejdede grøntsager. De er fiberrige, fyldt med plantenæringsstoffer, så her er god næring både til tarm og hjerne. Tarmens vigtige mikrober lever af fibre – primært fra grøntsager. Vi ved også, at rigtig mange lidelser kan have deres udspring i et dårligt fungerende og uafbalanceret tarmmikrobiom, ligesom tarmmikrobiomet er involveret i signaleringen til såvel hormonsystem, nervesystem som hjernen. Tarm og hjerne taler sammen, og ved at spise mange fiberrige og næringsrige grøntsager kan du stimulere denne signalering, der sker via kroppens ”highway to health”, nærmere betegnet vagusnerven Denne hjernenerve transporterer disse vigtige signaler fra tarm til hjerne og tilbage igen fra hjerne til tarm. Fordelene ved en sund og grøn levevis står i kø.

Vi mennesker kan altså, ved blandt andet at spise masser af fiberrige grøntsager, grønkål og rosmarin og drikke grøn te til, helt naturligt stimulere til sunde signaleringer, bedre hjernefunktion og optimal produktion af GLP-1 i tarmen. Det kan for eksempel også hjælpe dig, der husker dårligt, har blodsukkerubalancer eller ønsker vægttab.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor man har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden.