Akutbil i gang med huller i køreplanen

Grenaa og Djursland mistede fra 1. juni sin lægebemandede akutlægebil - besluttet af et stort politisk flertal i Region Midtjylland som et led i en spareplan, som siden viste sig at være skudt noget ved siden af det relle behov. 224 millioner kroner lød spareøvelsen på - men siden viste det sig, at budgettet på sundhedsområdet gik i et meget mindre minus - godt 11 millioner kroner.

Men spareplanens nedkæringer blev fastholdt og derfor er det i dag en såkaldt paramedicinerbil - et køretøj med en paramediciner bag rattet - der rykker ud på Djursland, når der er behov for akut hjælp. Akutlægebilerne er nu forbeholdt regionens største byer, hvor man også har et sygehus i nærheden.

I et stykke tid har Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus hørt rygter om, at paramedicinerbilen i løbet af sommeren ikke har kunnet bemandes alle dage, som det er forudsat og stillet borgerne i udsigt.

Rygter bekræftet

Så da der forleden var åbent hus i Grenaa Sundhedshus, benyttede støttegruppens bestyrelse sig af muligheden for at høre, om rygterne havde noget på sig.

»Her fik vi bekræftet, at paramedicinerbilen ved flere lejligheder har holdt stille i garagen på sundhedshuset, fordi man på grund af sygdom og ferie ikke har haft paramedicinere nok til rådighed. Det synes vi ikke er godt nok, for man har hele tiden vidst, at der er mangel på paramedicinere. Og når vi spurgte ind til, hvorfor man så ikke sender en bil fra Aarhus eller Randers til Grenaa, når bilen her ikke kan komme ud at køre, fik vi svaret, at det gør man ikke, fordi behovet er større i de store byer, end her på Djursland,« siger Mette Kirk, der er formand for Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus.

Hun siger, at man fra gruppen oplevede interesse i at gøre tingene så godt som muligt - både hos lægefaglig direktør i Præhospitalet i Region Midtjylland, Palle Juelsgaard, og den politiske chef, SF’eren Susannne Buch, der fra nytår tog over som formand for Udvalget for Nære Sundhedstilbud efter socialdemokraten Else Søjmark, der er valgt på Djursland.

Omfanget

Avisen har kontaktet lægefaglig direktør Palle Juelsgaard for at høre om omfanget af aflysninger, når der mangler en paramediciner til akutbilen i Grenaa.

»Begrebet ”ude af drift” kender vi jo fra alle led i regionens akutberedskab - ambulancer, sygetransport, akutlægebiler, paramedicinerbiler og lægehelikopter. Det kan have mange årsager - lige fra en defekt på et køretøj eller udstyret i køretøjet til pludselig opstået sygdom hos de ansatte. Så prøver vi i vores sekretariat her og nu at finde en anden, som kan tage over. Men det går der typisk en tre-fire timer med. Det kan dog også vise sig svært, at finde en erstatning, og det var af og til svært i nogle uger i sommer for paramedicinere, hvor der jo også er planlagt ferie. På landsplan er der mangel på både behandlere og uddannede paramedicinere. Det har man forsøgt at løse ved at uddanne flere hen over sommeren, så vi kan stå stærkere fra oktober. Vores sommerbemanding var derfor meget stram, men i uge 29 var Grenaa uden paramedicinerbil en enkelt dag, og det samme gælder uge 30, mens bilen ikke kunne køre to dage i uge 33. Og så har der i hele perioden været kortere perioder med paramedicinerbilen ude af drift. Så i juni, juli, august og september har der alt i alt været fire og en halv dag uden paramedicinerbil til at køre ud fra Grenaa,« siger Palle Juelsgaard.

Forklaringen

Kogt ned til en suppeterning kan man sige, at aflysningerne skyldes ferie, sygdom og fravær af reddere, der uddanner sig til paramedicinere.

Skulle man have ventet til efter sommerferien med at lade paramedicinere tage over efter paramedicinerbilen?

»Nej, det mener jeg ikke. Nu har borgerne haft en paramedicinerbil i tre måneder på nær fire dage. Det er bedre, end hvis de slet ikke havde haft en paramedicinerbil i den tid. Det var jo en politisk beslutning at akutlægebilen skulle stoppe pr. 1. juni.«

Er systemet med paramedicinere i bilen mere følsomt, end den lægebemandede akutlægebil?

»Nej, det synes jeg egentlig er det samme. I en akutlægebil kan der også mangle en læge på grund af sygdom, og så kan man ikke hurtigt finde en afløser, for lægerne er jo i vagt på hospitalerne. Så det er også sket - eksempelvis i Lemvig - at en akutlægebil ikke kan rykke ud. Derudover er der jo kun en medarbejder på paramedicinerbilerne, hvor der var to i akutlægebilerne. Det kan også være lettere at dække ind.«

Så borgerne skal ikke føle sig utrygge selv om der er en akutbil ude af drift?

»Nej, det mener jeg ikke. Og det siger jeg ikke for at vaske hænder, for vi har jo også paramedicinere i ambulancerne, så kompetencerne er ikke væk, men blot et andet sted. Og der er back-up fra nærmeste akutlægebiler i Randers og Aarhus, og fra helikopterne, som vi vil se flyve oftere til Djursland og kan være hurtigere fremme til de tilstande, som kræver det. Lige om lidt kommer der så mange nyuddannede paramedicinere, at vi vil stå et meget bedre sted og er mere robuste, end vi har været. Jeg har selv børn, der bor på Djursland, og det er jeg helt tryg ved.«

Det samme er Djurslands repræsentant i Region Midtjyllands politiske ledelse - regionsrådet - socialdemokraten Else Søjmark fra Grenaa.

»Jeg hæfter mig ved, at det går den rette vej. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har fokus på, at akutbilerne skal køre hele tiden, og sker det ikke, er det ikke godt nok, men jeg er blevet orienteret om, at problemerne i Grenaa skyldtes sygdom og ferieafvikling, og at der ikke har været aflysninger i september. Så forbedringen er allerede sket, og om kort tid er nye paramedicinere uddannet. Så vil systemet være mere robust,« siger Else Søjmark.