Lokal videnskabshelt hyldet på festival

Kattegatcentret i Grenaa har dannet rammen om en naturvidenskabsfestival ud over det sædvanlige. Mere end 1100 elever fra 6.-10. klasserne i både Norddjurs og Syddjurs Kommune markerede den lokale videnskabshelt August Kroghs 150-års fødselsdag med en blanding af nobelprisvindende viden, leg og læring.

»Selvom vi plejer at sige, at naturvidenskab ikke bare er gamle mænd med runde briller, gjorde vi i år en undtagelse og fulgte i August Kroghs fodspor,« lyder det med et glimt i øjet fra Søren Koops Forsberg, der er ansvarlig for Kattegatcentrets Skoletjeneste og naturfagskoordinator i Norddjurs Kommune.

Videnskabsmanden August Krogh ville nemlig i år være fyldt 150 år, og han har gennem sit mangeårige virke sat et betydeligt aftryk på dansk forskning og regnes blandt en af de største danske videnskabsmænd nogensinde.

Vandt Nobelprisen

»August Krogh vandt Nobelprisen i 1920, og ja, han havde runde briller. Men det vigtigste er, at han er beviset på, at selvom man måske går og er lidt skoletræt, kan man stadig ende med at vinde en Nobelpris. Derudover gemmer der sig en slags naturvidenskabelig Romeo og Julie-fortælling i Augusts videnskabelige dedikation. Hans forskning i insulin var nemlig motiveret af ønsket om at redde sin elskede kone Marie fra sukkersyge,« fortæller Søren Koops Forsberg i en pressemeddelelse om baggrunden for valget af årets festivaltema.

Det er 11. gang, at Norddjurs Naturvidenskabsfestival løber af stablen i Kattegatcentret, hvor hovedformålet er at inspirere og motivere børn og unge til at forfølge en karriere inden for naturvidenskab.

»Jeg tror ikke, at nogen bliver interesseret i naturvidenskab ved at stirre på lange formler i en bog. Derfor er Naturvidenskabsfestivalen så vigtig. For her starter vi med fascinationen og den rene forundring, der opstår, når man møder det uforståelige. Det passer så godt til Kattegatcentrets DNA, nemlig at vi skal fascineres og begejstres for at få lyst til at blive klogere på naturen og naturvidenskaben,« fortæller Søren Koops Forsberg.

Et af festivalens helt store højdepunkter var et innovativt escape room i Kattegatcentrets laboratorium. Her blev eleverne kastet tilbage til August Kroghs skoletid, hvor de skulle undslippe den fiktive karakter Hr. Mortensen – August Kroghs strenge lærer.

»På videnskabsmandens hjemmebane, nemlig i Kattegatcentrets eget laboratorium, skulle eleverne igennem et supersjovt escape room, hvor de skulle slippe forbi Hr. Mortensens skarpe blik. Undervejs løste de sjove og udfordrende opgaver, som samtidig lærte dem om August Kroghs liv og forskningsmæssige landvindinger,« fortæller Søren Koops Forsberg.

Udviklingen af festivalens escape room var støttet af Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje.

Gymnasieelevers stande

Igen i år var elever fra Grenaa Gymnasium stærkt repræsenteret ved årets Naturvidenskabsfestival på Kattegatcentret. De bemandede i alt fem stande med små opgaver til folkeskoleeleverne indenfor fagene bioteknologi, naturgeografi, kemi, fysik og biologi.

Naturvidenskabsfestivalen i Grenaa stod i år i 150-årsfødselar, Nobelprismodtager og bysbarn August Kroghs tegn, og derfor relaterede opgaverne ved de fem stande fra Grenaa Gymnasium sig til ham og hans hustru Marie Kroghs forskning. August Krogh forudsagde global opvarmning allerede i 1920’erne. Så i dobbelt-standen bioteknologi og naturgeografi bestod opgaven i at påvise C02 i vores udåndingsluft, og i at aflæse grafer der viser, hvor meget C02-niveauet i atmosfæren skal reduceres, hvis Parisaftalerne skal overholdes.

August Krogh blev tildelt Nobelprisen i 1920 for sin banebrydende forskning i, hvordan ilt og CO2 udveksles i lungerne. Hos gymnasieeleverne i kemi-standen kunne folkeskoleeleverne derfor undersøge, hvordan ilt transporteres i blodet. I den anden ende af bordet var det fysik-elever, som med ”løgne-detektorer,” i form af små apparater, som målte den elektriske modstand i huden, når forsøgspersonerne – folkeskoleeleverne - svarede på en række spørgsmål med besked om at lyve i et svarene. August Krogh opfandt ganske vist aldrig en løgnedetektor, men han var lidt af en ole-opfinder og specialudviklede mange andre apparater til brug i sin forskning.

August Krogh samarbejdede med sin hustru Marie Krogh om den forskning, som førte til at han fik Nobelprisen. Marie Krogh var læge og formentlig valgte hun den vej, fordi ikke færre end fire ud af hendes otte søskende døde af tuberkulose. Opgaven til folkeskoleeleverne i biologi-standen gik derfor ud på at anskueliggøre hvordan vi i dag, hvor forskerne er kommet meget længere i forståelsen af hvordan immunforsvaret fungerer, er i stand til at teste patienter for tuberkulose.