Lattergas i fokus efter dødsulykke: Projekt kan hjælpe politiet med at åbne låste døre

Allerede dagen efter, at tre personer onsdag aften blev dræbt i en trafikulykke ved Tranbjerg, var transportminister Thomas Danielsen (V) på banen. Regeringen vil sidestille det at køre bil, mens man er på lattergas, med narkokørsel, lød det.

»Hvis man overhovedet kan måle det,« tilføjede ministeren.

Politiet mistænker, at 35-årig mand havde indtaget lattergas, da han ved Tranbjerg kørte frontalt ind i en anden personbil. Man afventer i skrivende stund svar på en blodprøve.

Når ministeren ikke er sikker på effekten af eget forslag, skyldes det en formodning om, at lattergas hurtigt er ude af blodet, hvilket kan gøre det svært for politiet at løfte en bevisbyrde. Det skal være en læge, der udtager blod, og det betyder, at blodprøven ofte først kan tages, når en mistænkt er fragtet til et sygehus. Hvis en mistænkt befinder sig på en politistation, skal lægen derhen, før det er muligt at tage blod.

Et nyt ph.d.-projekt kan måske hjælpe transportministeren med at få svar på, om og hvordan lattergas kan måles.

Det oplyser overlæge på Klinisk Farmakologi, Aarhus Universitetshospital, og Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, Charlotte Uggerhøj Andersen.

»Målet med det projekt, vi gerne vil lave, er at finde ud af, hvordan man bedst kan påvise, om en person har indtaget lattergas. Kan man måle lattergas i urin eller spyt? Er udåndingsluft en mulighed? Hvis man ved noget mere om, hvor lang tid lattergassen er i de biologiske materialer, kan man bedre tolke analyser for lattergas,« siger Charlotte Uggerhøj Andersen.

Vejsidetest

Ifølge Charlotte Uggerhøj Andersen er der et hul i lovgivningen, når det gælder lattergas.

»Når vi har trafiksager her på Institut for Retsmedicin, screener vi ikke rutinemæssigt for lattergas, for lattergas er ikke med på listen over euforiserende stoffer. Det anses ikke for at være et illegalt, narkotisk stof, og det vil sige, at politiet skal have en mistanke om, at en person har indtaget lattergas, før vi undersøger for det,« siger hun.

Projektet kan potentielt give politiet en ny, effektiv metode til at tjekke for lattergas.

»Lattergas forsvinder formentlig relativt hurtigt fra blodet, og derfor kunne det være smart at have en screeningsmåde for udåndingsluft, så politiet kunne måle på stedet som en vejsidetest,« siger hun.

I projektet vil forskerne give lattergas til raske frivillige personer, så man kan se, hvor lang tid man kan måle det.

»Det skal naturligvis foregå under kontrollerede forhold, så personerne skal observeres i vores lokaler bagefter,« siger Charlotte Uggerhøj Andersen.

Myndighederne har endnu ikke godkendt ph.d.-projektet. Charlotte Uggerhøj Andersen har dog en »klar forventning om«, at projektet bliver en realitet.

Avisen har talt med repræsentanter fra Østjyllands Politi og Rigspolitiet for at få svar på, om politiet med sikkerhed kan bevise, at en mistænkt har været påvirket af lattergas, om politiet har en formodning om, hvor længe lattergas forbliver i blodet og hvordan politiet kan sigte en lattergaspåvirket person for narkokørsel, når lattergas ikke anses for at være et illegalt, narkotisk stof.

Det har før deadline ikke været muligt at få svar på spørgsmålene.