Fortsæt til indhold

Nye ansigter i planteavlsafdelingen sætter gang i generationsskifte

Djursland Landboforening har ansat tre nye medarbejdere og omplaceret en anden.

Samfund
sra

Djursland Landboforening har startet et generationsskifte på planteavlsgangen med hele tre nye ansættelser og en enkelt omplacering., skriver landboforeningen i en pressemeddelelse.

»Der er i den grad tryk på forandringerne på planteavlsgangen. Selvom vi har taget en stor mundfuld på én gang, så var og er vi forberedte. Samtlige af de nye unge har fået tilknyttet en erfaren mentor, som skal sikre, at de kommer godt ind i de nye områder,« fortæller Carsten Kløcher, som er planteavlschef i Djursland Landboforening.

Mads Gravesen Jensen startede 1. juni som ny planteavlskonsulent. Han er uddannet agrarøkonom og har i tiden frem til ansættelsen i landboforeningen været ansat som driftsleder på et planteavlsbrug. Han har speciale i reduceret jordbehandling og præcisionsbrug.

Celina Nyvang startede som ny planteavlskonsulent 8. juli og har primært overtaget nu pensionerede Kristian Brøsted Pedersens kunder.

Mikkel Møller Østerhaab, som de sidste par år har arbejdet i landboforeningens forsøgsafdeling, er blevet omplaceret og har overtaget Christina Siegumfeldts opgaver, mens hun er på barsel. Men han skal i fremtiden være ansvarlig for de tiltag, som kommer i forbindelse med Den Grønne Trepart samt specialisere sig i ESG-rapporter. På sigt skal han bistå Henrik Østergaard Nielsen indenfor økologirådgivning.

Til at overtage Mikkel Møller Østerhaabs plads i forsøgsafdelingen, har landboforeningen 1. juni ansat Tobias Leegaard Hansen. Han har blandt andet arbejdet som driftsleder på flere landbrug og er vældig godt kendt i og af huset.

»Det vil altid være en stor omvæltning at få en ny planteavlskonsulent efter 30 år. Der er ingen nem måde at komme udenom det, men vi er rigtig glade for, at vores landmænd har givet plads til alle de nye medarbejdere,« slutter Carsten Kløcher.