Mariannes boghandel er 120 år gammel - da hun tog over, blev hele branchen splittet til atomer

Marianne Møller læser i snit to bøger om ugen. Har hun gjort det, siden hun overtog boghandlen Kristian F. Møller, er det blevet til knap 3000 bøger. »Så ved man et og andet,« som Mulle påpegede i Den eneste ene. I Marianne Møllers tilfælde om litteratur.

Hvis man ikke er bange for store ord, kan Kristian F. Møller på Store Torv beskrives som en litterær institution i Aarhus. Marianne Møller er fjerde generation i familiefirmaet, der blev stiftet i 1905.

Bogbranchen var en stabil størrelse, da Marianne Møllers overtog familieroret i 1997. I hendes tid som selvstændig boghandler er branchen omtrent blevet splittet til atomer. De faste bogpriser, hun kendte, forsvandt. Boghandlermonopolet, hun er vokset op med, forsvandt. Ind fra højre kom webshops, supermarkedsbøger, e-bøger, lydbøger og streamingtjenester.

»Da jeg startede, var branchen et meget fastlåst system, og det var et kæmpe brud, da de forskellige regler forsvandt i 00’erne. Markedet blev pludselig meget konkurrencepræget og rigtig mange boghandlere forsvandt. Streamingtjenester som Mofibo er fra helt andre brancher og har nogle helt andre penge i ryggen. Det er fundamentalt et andet marked,« siger Marianne Møller.

Den 51-årige boghandler er ikke den største fan af lydbøger.

»I bedste fald er de et supplement, men det er klart, at salget af lydbøger går ud over salget af de trykte bøger, og det, synes jeg, er lidt ærgerligt«

Den gode, gamle papirbog kan noget særligt, mener Marianne Møller. Hun skal ikke lede længe for at finde fysisk bog. Der er 9000 forskellige titler i vidt forskellige størrelser i hendes butik.

»At læse en papirbog er en anden, lidt mere intens oplevelse. Det giver en bedre fordybelse, og jeg forbinder også meget at læse med noget visuelt. Den oplevelse og den ro, læsning kan give i en travl hverdag, kan noget i forhold til det flygtige liv, vi ellers lever. Det har en værdi,« siger Marianne Møller.

En gave

Når nu lydbøger og streamingtjenester tilsyneladende ikke går nogen steder, må Marianne Møller sætte fokus på det, hun kan, som de digitale tilbud ikke kan. Det er fx læseklubber, forfatterbesøg og personlig formidling af de bøger, hun har i sin boghandel.

»Når vi gør det godt, gør vi en forskel i bybilledet. Vi holder live i en gammel butik og giver folk en god oplevelse. Det er det, jeg nyder ved at være her. Jeg sørger for, at jeg har nogle gode folk, der kan møde kunderne på en god måde. Vi prøver at invitere kunderne indenfor, og vi prøver også at udvikle os, så vi ikke er støvede. Mit succeskriterie er, at folk er glade for at komme hos os,« siger hun.

I Marianne Møllers optik er det at læse en bog en gave, man kan give sig selv. Det virker tydeligt, at hun på et grundlæggende, personligt niveau er optaget af, at så mange som muligt får læst nogle bøger. Man kunne kalde hende en missionær for litteraturen.

»Man kan få alle de menneskelige erfaringer, andre har tænkt eller oplevet, ved at læse de bøger, de har skrevet. Det er en kæmpe udvidelse af ens eget liv at få et indblik i andres verden og få sit eget liv sat i perspektiv. Det er ikke sikkert, du lige kan komme til Nepal, men så kan du læse en bog om det, eller du kan få et indblik i, hvordan det er at bo i en lille by i USA. Det giver en slags refleksion over livet, og det er den primære grund til, at jeg læser,« siger hun.

Med i bagagen

Kristian F. Møller, personen, kunne første gang invitere kunder ind i sin boghandel i 1905. Boghandlen er gået i arv, og som fjerde generation i familieforretningen ved Marianne Møller godt, at hun er del af en større fortælling.

»Det giver noget personlighed til butikken, og det er noget, jeg er bevidst om, også fordi det er min egen familie. Det har betydning for mig, og hvis det har betydningen for kunderne, er det fint nok. Det er noget, jeg har med i bagagen, men jeg er fokuseret på, at vi har en god butik her og nu og i morgen. Det er nutiden og fremtiden, der er interessant,« siger Marianne Møller.

Hun begyndte at arbejde i boghandlen, mens hun gik i gymnasiet. Én dag om ugen, om lørdagen. Det var nok. Noget sagde klik. Hun vidste, at hun gerne på et tidspunkt ville overtage boghandlen.

Det er ikke umuligt, at der kommer en femte generation i familien Møllers virksomhed. Marianne Møller har to børn på henholdsvis 15 og 18 år. Men noget skal klikke i et af dem. Marianne Møller vil ikke pålægge »nogen som helst« at træde i hendes fodspor.

»Det må vi se. Jeg er sikkert blevet præget indirekte, men det var mig selv, der besluttede mig for, at jeg ville det her, og det bliver deres beslutning, om de vil,« lyder det.

Ingen smagsdommer

Marianne Møller rækker i skrivende stund rigtig mange udgaver af Intermezzo over skranken. Romanen er skrevet af irske Sally Rooney, og hun skriver den type bøger, Marianne Møller hælder mod. Skønlitteratur med fokus på hovedpersonernes indre dramaer.

Ifølge Marianne Møller findes der ikke dårlige genrer eller genrer, der er finere end andre.

»Jeg er ikke en smagsdommer. Jeg har selv en præference, og jeg skal ikke være den der står og siger, at andres bogpræferencer er dårlige. Jeg vil ikke udskamme nogen bøger. Man ved jo, at andre får en god oplevelse ud af noget, man ikke selv kan lide, og jeg har stor respekt for, at der er mange typer læsere og mange typer bøger,« siger hun.

Marianne Møller, du elsker bøger og har læst flere tusinde af dem. Kunne du tænke dig selv at skrive en bog?

»Når man ser så mange bøger og læser så meget, som jeg gør, får man også en fornemmelse af, at hvis man skulle skrive noget, skulle det være helt genialt, og det ved jeg ikke, om jeg lige kunne gøre. Jeg ville ikke bare kunne udgive et eller andet. Det skulle virkelig være godt, og man kan ikke bare springe ud som mesterforfatter.«

Marianne Møller er uddannet boghandler med en bachelorgrad i litteraturhistorie.