Aarhusianske arkitekter har fået forbrydere og betjente til at måbe i vantro – ændrer berygtet fængsel radikalt

Det berømte og berygtede San Quentin-fængsel i Californien står over for en opsigtsvækkende og kontroversiel transformation. I hjertet af det hele har aarhusianske arkitekter fra Schmidt Hammer Lassen spillet en afgørende rolle, men de har også skullet kæmpe for deres tegninger.

Samfund29. nov. 2024 kl. 18.45

Anders MichaelsenJyllands-Postens Lokalaviser

»De troede overhovedet ikke på det,« siger Kasper Heiberg Frandsen.

En dag sidste år stod han og tegnestuechef Jette Birkeskov Mogensen fra det aarhusianske arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen som fisk ude af vand og i det, nogle vil kalde »helvedes forgård«.

Over for nogle af USA’s allermest hårdkogte indsatte – blandt røvere, voldtægtsforbrydere og mordere – var der ikke mange, der troede på særlig meget af det, der kom ud af munden på de aarhusianske arkitekter. Eller også var de i hvert fald stærkt overbeviste om, at det, der var under opsejling, måtte være en brik i et større politisk stunt.

»Men deres reaktion, når de så hørte om, hvordan projektet rent faktisk var undervejs, var jo: ”Oh my god, det er jo mindblowing”,« siger Kasper Heiberg Frandsen.

»Er der nogen, der vil os noget godt? Det har de jo aldrig oplevet før fra den kant, og derfor var de også så skeptiske.«

For i årtier har mantraet i den amerikanske kriminalforsorg heddet, at man skal være »tough on crime«.

Men det er et udgangspunkt, som staten Californien nu tager et milliarddyrt opgør med lidt nord for San Francisco. Efter anbefalinger fra eksperter og rapporter står et af USA’s ældste og mest berygtede fængsler, det tidligere San Quentin State Prison, over for en kæmpe transformation, der skal gøre fundamentalt op med den måde, man tager sig af de indsatte på.

Nu skal der med andre ord være en langt højere grad af fokus på rehabilitering og uddannelse af de indsatte.

Inspirationen til det har amerikanerne hentet i vores egen andedam – Skandinavien – og i hjertet af det, der kan virke som en mindre amerikansk fængselsrevolution, finder man et hold af aarhusianske arkitekter, der det seneste års tid både har skullet kæmpe for deres skitser og også pendle frem og tilbage mellem kontoret på Aarhus Ø og de ni timers tidsforskel i den amerikanske solskinsstat.

Café Gitterly

Det er Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, som med inspiration fra den skandinaviske kriminalforsorg har udstukket en ny og – i en amerikansk kontekst – kontroversiel retning for det 172 år gamle San Quentin-fængsel.

Det berygtede ”State Prison” undergik også denne sommer et navneskifte til San Quentin Rehabilitation Center for at understrege de nye tider, der er på vej.

Målet for fremtiden er, at langt flere af de indsatte skal komme ud og fungere i samfundet på den anden side af de høje mure.

For i dag bruger Californien milliarder på statens indsatte – og 45 pct. af dem, der alligevel kommer uden for fængselsmurene, vender tilbage til fængselscellerne igen med en ny dom inden for tre år efter deres løsladelse, viser lokale tal fra 2018.

Det er et prestigeprojekt for guvernør Gavin Newsom at få transformeret det gamle statsfængsel til et ”rehabiliteringscenter”, og undervejs har han bl.a. også bedyret, at den milliarddyre nye fængselsombygning også skal opføres som et eksempel til efterlevelse for fængsler i resten af USA.

Og der, hvor man så i første omgang helt konkret er startet i San Quentin, er ved en af fængslets gamle fabriksbygninger, som har måttet lade livet for at gøre plads til et kommende cirka 9.000 kvadratmeter stort campus-inspireret område med både undervisningslokaler, multimediecenter med podcast- og filmstudier, et center for undervisning i digital teknologi og programmering, og et bibliotek og en café.

Og det er her, aarhusianske Schmidt Hammer Lassen kommer ind i billedet.

Danske lærepenge

På kontoret højt hævet over Aarhus Ø står en – indtil for nylig – halvhemmelig miniaturemodel af den nye fængselsbygning, som de aarhusianske arkitekter har tegnet.

Og kigger man på den og de 3D-visualiseringer, der er lavet af ombygningen, ledes tankerne ikke umiddelbart hen på et almindeligt amerikansk fængsel, men nok nærmere en moderne dansk uddannelsesinstitution, og det er også meningen:

»Det bliver også noget, der minder om et college campus, så de indsatte kan gå over og få deres undervisning og i øvrigt være i et miljø, som minder om det, der er uden for murene, selvom der selvfølgelig også er skærpede sikkerhedsforanstaltninger til stede. Men de bliver ikke lige så synlige som det, de er vant til,« fortæller Jette Birkeskov Mogensen og peger på et kort over området.

»Tanken er, at når vi nu har dem her i fængslet, så står vi os bedre ved at hjælpe dem til at kunne gå ud ad fængselsporten en dag og klare sig selv, så de ikke falder tilbage og forbliver i den kriminelle løbebane,« tilføjer Kasper Heiberg Frandsen, der er lead designer på projektet.

I fængslet har man i forvejen haft en række rehabiliterende tiltag, som undervisning i computerkodning og et mediecenter, hvor de indsatte har kunnet lave deres egen avis og podcasts, men det har alt sammen været pakket sammen på meget få og trange kvadratmeter.

En ikonisk langemand

Det er derfor en betydelig opskalering, som aarhusianerne har skullet tegne helt nye og radikalt anderledes streger til, og som snart står side om side med den resterende del af det historiske fængsel.

»Jeg tror også, det første, vi selv tænkte på, da vi hørte om opgaven, var Johnny Cash,« indrømmer tegnestuechef og senior project manager Jette Birkeskov Mogensen.

Tilbage i 1969 indspillede den kendte countrysanger sit andet livealbum fra fængslet, blot et år efter at han havde afholdt en anden berømt fængselskoncert i Folsom Prison.

Johnny Cashs koncert fra San Quentin-fængslet er dog nok primært bedst kendt for et af rockhistoriens mest ikoniske billeder, hvor en tydeligt rasende Cash får givet fotografen en strakt langemand.

Derudover har det californiske statsfængsel også op gennem tiden huset et væld af berygtede seriemordere, og det var bl.a. også her, Charles Manson sad indespærret, efter at han havde beordret medlemmer af sin kult til at begå mordet på filminstruktøren Roman Polanskis gravide kone, Sharon Tate, tilbage i 1969.

San Quentin-fængslets historie går dog helt tilbage til 1852, hvilket også gør det til et af USA’s allerældste fængsler.

Derfor er det heller ikke mindre bemærkelsesværdigt og opsigtsvækkende, når Californiens guvernør har sat gang i et større ombygningsprojekt lige præcis her, og kontrasterne mellem det moderne campus, som de aarhusianske arkitekter har skitseret i modeller og 3D-visualiseringer, og så den oprindelige, spartanske fængselsgård og de smalle betonindrammede fængselsceller er i den grad til at få øje på.

En voldsom omvæltning, der på de indre linjer også har resulteret i en omgang idémæssig tovtrækning mellem de danske arkitekter og de amerikanske fængselsansatte.

»Over mit lig«

At det overhovedet blev danske Schmidt Hammer Lassen, der sammen med den amerikanske storentreprenør McCarthy Building Companies og det amerikanske arkitekt- og ingeniørfirma DLR Group vandt opgaven om at lave det nye campusområde, var også resultatet af en noget anderledes proces, end hvad vi normalt er vant til herhjemme, fortæller projektleder Kasper Heiberg Frandsen.

»Vi vandt faktisk opgaven som en del af et team ved ikke at tegne et konkurrenceforslag til projektet. Men ved at fortælle, hvem vi var, og ved at fortælle om vores tilgang og ambitioner med projektet, og hvordan vi ville styre det,« siger Kasper Heiberg Frandsen.

Og så lagde arkitektfirmaet ellers meget kraftig vægt på, at det ville have fængselsvagterne og de indsatte med på råd.

»Vi kom og sagde, vi stiller os til rådighed med det her team og de her kompetencer, men I er lige så vigtig en del af det her team. I er faktisk den brik, der er med til fuldende, hvordan vi løser opgaven sammen, og det tror jeg faktisk har gjort en kæmpe forskel,« siger Jette Birkeskov Mogensen.

Og så er vi tilbage ved de måbende indsatte. For selv fængselsvagterne har om nogle skullet omstille sig til tanken om det nye fængselsområde. Især i starten, da de første tegninger og skitser blev præsenteret oven på en længere interviewfase, hvor både vagter og indsatte var blevet spurgt om, hvad det nye byggeri skulle kunne:

»Ved nogle af de første skitser, som de ansatte så, sagde de bare: ”Det kommer aldrig til at ske, det bliver over mit lig”,« siger Jette Birkeskov Mogensen.

»Fra vagternes perspektiv manglede der eksempelvis på et tidspunkt det, de kaldte ”sight corridors”. Altså steder, hvor de havde frit udsyn fra vagttårnene,« siger Kasper Heiberg Frandsen.

»Og vi kiggede jo på den fængselsgård, der ligger lige ved siden af, hvor campus kommer til at være – og der er ikke så meget som en mælkebøtte i den gård. Det ligner noget fra Månen og er et nærmest helt livløst sted, bortset fra de folk, der går rundt derinde. Og der havde vi den tilgang, at det nye område skulle have en mere medmenneskelig værdi – og det skulle være noget radikalt andet,« siger projektlederen.

Så en masse begrønning og træer blev bl.a. tegnet ind imellem de tre nye bygninger, som campusset består af.

»Der var der jo nogle af fængselsvagterne, som sad med armene over kors og sagde: ”Der kommer aldrig træer herinde,” fordi de kan jo bruges til at lave våben,« fortæller Jette Birkeskov Mogensen.

»Og hvad, hvis de træer vokser for højt op, så kan de klatre op og hoppe over en mur?« var endnu et skudsmål mod de skitser, arkitektfirmaet kom med.

»Men det er jo også en hel kulturændring for dem, og hvordan de opfatter sig selv som vagter og fængselsbetjente,« siger Jette Birkeskov Mogensen.

Kolleger i kister

I forbindelse med at fængslet skal laves om til et rehabiliteringscenter, er fængselsvagterne også kommet på efteruddannelse hos den norske kriminalforsorg.

»Vi er trætte af at se vores kolleger ende i en kiste. Det, vi ser dagligt, er ikke rart,« sagde Steve Durham, næstformand for de lokale fængselsbetjentes fagforening, til Los Angeles Times sidste år, da avisen tog med ham og en række af hans kolleger på inspirationstur til Norge.

Flere undersøgelser peger også på, at det er et særligt stressende arbejdsmiljø at være amerikansk fængselsvagt. Og her er den anden side af mønten, at ombygningen ikke kun skal gøre de indsatte mindre kriminelle, men det skal også gøre forholdene for fængslets ansatte mindre konfliktfyldte.

Og selvom de aarhusianske arkitekter undervejs har skullet overbevise om nogle anderledes nordiske designvalg, så har bygherren, den californiske kriminalforsorg, ifølge Kasper Heiberg Frandsen været ret så kompromisløs i forhold til, at man nu vil noget helt andet:

»I det store hele har vi bare mødt en bygherre (California Department of Corrections and Rehabilitation, red.), der igennem hele forløbet har været dristig og konsekvent nok til at vælge os og vores team til,« siger han.

Opført »vanvittigt hurtigt«

Men det danske arkitektfirma tager også selv inspiration med hjem fra projektet; bl.a. om, hvordan man stabler et storstilet projekt på benene og eksekverer det på rekordtid.

For det er ikke mere end et år siden, at Schmidt Hammer Lassen vandt opgaven, og selvom man nærmest startede med en blank side, så skal det nye fængselsbyggeri efter planerne allerede stå klart i starten af 2026, og byggeriet er allerede i gang nu.

»Det er vanvittigt hurtigt,« understreger Jette Birkeskov Mogensen.

Et fængselsprojekt i nogenlunde samme størrelse, ”Den nye anstalt” i Nuuk, som arkitektfirmaet også har tegnet, var til sammenligning cirka otte år undervejs.

Men i Californien er kraner og store maskiner altså allerede rykket ind cirka et år efter, at aarhusianerne for alvor begyndte at tegne stregerne til projektet.

Nu er håbet så, at forvandlingen fra undervisningen i den gamle fabriksbygning til de nye moderne rammer også forplanter sig ud til de mennesker, der af den ene eller anden grund skal gøre ophold bag murene.

»Og der er jo selvfølgelig forhåbninger og forventninger om, at resten af fængslet på et eller andet tidspunkt også får en tur, og at det virkelig løfter sig fra at være et fængsel til et fyrtårn for fremtidige rehabiliteringscentre. Men det her er et sted at starte, og det er et vigtigt sted at starte, så man endnu bedre nu kan få aktiveret de gode kræfter, der i forvejen er her – inklusive en masse frivillige, der kommer og underviser de indsatte,« siger Jette Birkeskov Mogensen.