Autisme og selvkritik: Lær at håndtere den indre kritiker
Line Gebauer og Krista Straarup, fagpersoner der til dagligt arbejder med mennesker med neurodivergente udviklingsprofiler , fortæller, hvordan compassion kan bekæmpe selvkritik og forbedre trivsel ved et arrangement i Rønde Idrætscenter.
De fleste kender til den indre kritiker, der kan være særligt hård for mennesker på autismespektret.
Line Gebauer og Krista Straarup, begge fagpersoner med stor erfaring inden for neurodivergente udviklingsprofiler, vil i deres oplæg den 22. oktober, fokusere på hvordan selvkritik kan påvirke mental trivsel og sociale relationer.
De vil også introducere compassion-mentaliteten som en metode til at håndtere selvkritik og forbedre trivsel.
Selvkritikkens indflydelse
Selvkritik kan ofte tage overhånd og resultere i mental mistrivsel og dårligere kontakt med andre mennesker.
For mange på autismespektret er selvkritikken en konstant følgesvend, der kan føre til maskering og skam over at være den, man er.
Dette mønster ses også ofte hos forældre til børn med autisme, som kan opleve en høj grad af selvkritik og tvivl om deres forældreevner.
Compassion som løsning
I oplægget vil Gebauer og Straarup forklare, hvordan man kan ændre sit forhold til selvkritikken og introducere compassion-mentaliteten.
Compassion kan fungere som et modstykke til selvkritik og bidrage til større trivsel og bedre handlemuligheder, selv i svære situationer.