Advarsel: Farlige sutter kaldes tilbage - risiko for kvælning
Sikkerhedsstyrelsen advarer mod visse sutter, da de er fobundet med kvælningsrisiko for små børn.
»ADVARSEL! Fabrikant kalder sutter tilbage«
Der bliver brugt store bogstaver, når Sikkerhedsstyrelsen torsdag oplyser, at en række sutter fra den svenske virksomhed Esska of Sweden bliver kaldt tilbage.
Tilbagekaldelsen skyldes, at den runde del af suttens skjold kan knække i mindre dele ved kraftige slag eller stød. Dermed kan der være risiko for kvælning for mindre børn.
De modeller, der vurderes at være farlige for babyer, hedder Happy, Happy Glow, Happy Mini og Happy Mini Glow, og er blvet solgt mellem april 2021 og september 2024.
Forbrugere anbefales at smide sutterne ud.
I Danmark sælges Esska of Swedens sutter blandt af jollyroom.dk og Boozt.
Man kan få yderligere oplysninger På Esska of Swedens hjemmeside