Fortsæt til indhold

Grøn Pulje: 513.000 kr. til lokale projekter – kom og få din del!

Syddjurs Kommune inviterer til offentligt møde om Grøn Pulje Mesballe.

Samfund

Syddjurs Kommune inviterer til offentligt møde om Grøn Pulje Mesballe torsdag den 31. oktober 2024 fra kl. 16.00 til 19.00 i Mesballe Forsamlingshus.

Puljen på 513.000 kr. er til almene formål i området og kommer fra etableringen af Mesballe Energipark.

Når der opføres solcelleanlæg, udløser det midler til lokale projekter. Mesballe Energipark, der etableres af Energicenter Nord ApS, har udløst 513.000 kr. til Grøn Pulje Mesballe.

Puljen skal anvendes til landskabelige, rekreative og kulturelle formål.

Erhvervs- og planudvalget i Syddjurs Kommune har fastlagt kriterierne for tilskud.

Beboere inden for fem kilometer fra VE-anlægget prioriteres højest, derefter lokalområdet og resten af kommunen.

Ansøgningsfristen er i første kvartal 2025.

Mødet er for borgere og aktører i området. Syddjurs Kommune vil informere om Grøn Pulje Mesballe, ansøgningskriterier og andre relevante puljer.

Der opfordres til at koordinere og samtænke projektidéer.