Fortsæt til indhold

Aarhusiansk prisvinder afsløres - og du kan komme med til festen helt gratis

12. november bliver det på Aarhus Rådhus afsløret, hvem der er årets modtager af Idun-prisen. Der er ledige pladser til det gratis arrangement, hvor der både er underholdning, mad og drikke.

Samfund
jyla

Fem nominerede kæmper i øjeblikket om at løbe med årets Idun-prisen, som uddeles for at hylde socialt, frivilligt arbejde i Aarhus.

12. november bliver vinderen afsløret på Aarhus Rådhus.

Det sker ved et arrangement, hvor der både er taler, mad og drikke samt underholdning. Det hele er gratis, men der er kun plads til et bestemt antal gæster. Derfor skal man være hurtig, hvis man vil sikre sig billetter, som bliver fordelt efter først til mølle-princippet.

Prisfesten finder sted tirsdag 12. november fra klokken 16.30 til 18.

Idun-prisen blev stiftet i 2023 i et samarbejde mellem Din Avis Aarhus Onsdag, repræsenteret ved redaktør Jonas Wrede Hansen, og Social- og beskæftigelsesrådmand Anders Winnerskjold (S). De sidder også begge i juryen, som i år også består af Sara Slott Petersen, tidligere eliteløber for Aarhus 1900 og OL-sølvvinder, Sarah Ohms Frost, aarhusiansk influencer, og Kirsten Houborg Thorsell, konstitueret koordinator for foreningen ”2 timer om ugen”, der vandt Idun-prisen i 2023.

Udover æren ved at vinde Idun-prisen medfølger der en præmie på 25.000 kr. til foreningens arbejde. I år er Lev Aarhus, Landsorganisationen KRIS’ Aarhus-afdeling, Rikke Sejthen fra Hjemløs i Aarhus, Tine Hejbøl Vinter, formand for Hjernerystelsesforeningen og Livsliniens frivillige rådgivere i Aarhus nomineret til prisen.

Du kan stemme på din favorit herunder: