Nordic Waste-planen: Derfor er kæmpehullet i lerbakken vigtig

Se godt på billederne. Randers Kommunes hyrede entreprenører er næsten færdige med at grave tonsvis af jord væk for enden af lerbakken.

Nu dukker et stort bassin frem på det sted, hvor lastbiler og folk fra Nordic Waste engang kørte forbi fabriksbygninger og en stor, åben asfalteret plads.

Bassinet spiller en central rolle, for her skal det forurenede overfladevand fra lerbakken samle sig. Herefter skal et splinternyt rensningsanlæg rense vandet så godt, at det kan ledes ud i Alling Å, der for kort tid siden igen blev frilagt og fik en ny linjeføring forbi lerbakken og landevejen ved Ølst.

Bygningerne, som Nordic Waste havde købt i 2018, havde ellers stået urokkelige siden 1960’erne. Men de blev oversvømmet af tonsvis af jord i december 2023 og bukkede under med samme lethed som et siv, der bøjer sig under regnens tunge, ubønhørlige pres.

Jordskreddet skabte en noget uheldig Danmarkshistorie, da den havde potentiale til at udvikle sig som en af landets værste miljøkatastrofer i nyere tid.

Samtidig kæmpede kommunens folk for at undgå, at den nærliggende Alling Å blev forurenet, og at landsbyen Ølst forsvandt i plastisk ler og jord proppet med helbredsfarlige stoffer. Det indebar blandt andet, at åens vand skulle pumpes videre via rør uden om bakken.

Den kamp er næsten ovre.

Landevejskørsel ved bakken

For nu er næste skridt ved at tage form, og håbet er, at du kan køre på landevejen mellem Randers og Aarhus igen i første kvartal af 2025, mens et avanceret rensningsanlæg til en estimeret pris på otte millioner kroner skal være klar til at rense det forurenede overfladevand på stedet inden sommerferien 2025.

Renseanlægget vil have en årlig driftsudgift på omtrent en million kroner afhængig af mængden af vand, der skal renses.

Anlægget skal sikre, at det vand, der løber ud i åen, er fri for skadelige stoffer. Den nye løsning erstatter den nuværende praksis, hvor forurenet vand transporteres til Vandmiljø Randers for at blive renset.

Renseanlægget kommer til at fungere ved hjælp af avancerede filtre og membraner, der kan tilbageholde de skadelige stoffer i vandet. Det består af to renselinjer med kapacitet til at rense 30 kubikmeter vand i timen. Med to linjer kan anlægget køre på halv kraft, når der er behov for vedligeholdelse, hvilket gør systemet robust og pålideligt. I de varmere sommermåneder vil noget af det rensede vand blive genbrugt som sprinklervand i området, hvilket bidrager til både vandbesparelse og miljøvenlig drift.

Droner holder øje

I den kommende tid stemmes en ny beredskabsplan og beslutningen om at opføre et lokalt renseanlæg igennem i Randers Byråd.

Planerne har ét klart mål: at sikre åens vandkvalitet og beskytte miljøet mod skader forårsaget af jordskred, kraftige regnskyl eller tekniske uheld.

»Når rensningsanlægget kommer på plads, så er det planen, at kun én medarbejder skal kunne holde øje med det. Når bilerne begynder at køre på vejen, vil der blive opsat hegn og sikres omkring lerbakken, så ingen ved et uheld kommer derind,« fortæller kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt til Din Avis.

Den nye beredskabsplan er blevet udformet i samarbejde med miljømyndighederne, og den indeholder flere elementer, der tilsammen skal sikre, at eventuelle forureninger bliver håndteret hurtigt og effektivt.

Hovedpunkterne i planen inkluderer grundig overvågning af både jordens stabilitet og vandkvaliteten i Alling Å, etablering af sikkerhedszoner, udarbejdelse af handlingsplaner og oprettelse af en krisestab, der kan træde til i nødsituationer.

Overvågningen af området bliver en central del af indsatsen. Ved hjælp af droner og pejleboringer vil der blive holdt nøje øje med eventuelle jordbevægelser, og vandkvaliteten i åen og i overfladevandet analyseres løbende.

For yderligere beskyttelse har man også oprettet en 30 meter bred bufferzone mellem det gamle jordskredsområde og Gl. Århusvej. Denne zone fungerer som en sikkerhedsafstand, der giver plads til at fjerne jord, hvis et nyt skred skulle opstå, uden at det påvirker trafik og nærområdet.

Mere kommunikation

Hvis en nødsituation opstår - som for eksempel et jordskred eller en oversvømmelse - skal en krisestab være klar til hurtigt at sætte ind.

Der er udarbejdet detaljerede handlingsplaner, som dækker alt fra håndtering af jordskred til beskyttelse mod skader på lokal infrastruktur som veje og rørledninger.

En vigtig del af planen omfatter også kommunikation med lokalbefolkningen og pressen, så borgerne er informeret i god tid, hvis der opstår problemer.

Netop her var kritikken massiv fra især landsbybeboerne i Ølst, der stadig ikke er trygge ved kommunens håndtering. De følte sig svigtet i den første lange tid efter jordskreddet. Især fordi en del landsbybeboere og omkringliggende naboer flere år i forvejen i utallige høringssvar havde gjort kommunen opmærksom på, hvad der kunne ske på bakken.

Ingeniørfirmaet Cowi har foretaget en risikovurdering, der viser, at risikoen for yderligere jordskred, som kan påvirke Alling Å, vurderes som lav. Skulle jorden alligevel begynde at bevæge sig markant, aktiveres beredskabet, og tungt maskineri vil blive tilkaldt for at forhindre, at jordmasser når åen og forurener vandet.

En anden anbefaling fra Cowi er at fjerne de lejede trykledninger, som ellers i månedsvis har pumpet vandet fra åen hen til den del af åen, der ikke er ramt af jordskreddet. De vurderes at være unødvendige, så længe området overvåges grundigt, og ved at fjerne dem sparer kommunen cirka en million kroner om måneden i lejeudgifter, lyder det i rapporterne.