Når vi dør - og det gør vi
Langt størsteparten af dem, der døde i Danmark i 2023, 58.384 personer, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men en stigende andel bliver stedt til hvile uden for religiøse rammer, viser tal fra Danmarks Statistik.
Sidste år døde 58.384 personer i Danmark. De 30.125 af dem var mænd, 28.259 var kvinder.
Hver tredje af dem, der døde i 2023, var mellem 80 og 89 år (34 procent). Denne aldersgruppe var dermed den største blandt de afdøde sidste år.
Lidt over hver fjerde - 27 procent - var mellem 70-79 år, og 19 procent var 90 år og derover. Omkring 12 procent var mellem 60 og 69 år.
Det er altså relativt få mennesker, der dør inden de bliver 60 år gamle.
Halvdelen dør i eget hjem eller på plejehjem
Når det gælder stedet for dødsfald, viser de seneste tal fra 2022, at 48 procent døde på bopælen – fordelt på 26 procent i eget hjem og 22 procent på plejehjem. Andelen, der døde på bopælen, er steget siden 2013, hvor den var 36 procent, heraf 20 procent i eget hjem og 16 procent på plejehjem.
I 2022 døde 39 procent på sygehus eller hospice. Dette tal er faldet svagt siden 2013, hvor 45 procent døde på sygehus eller hospice.
Flest døde forår og vinter
Dødsfaldene fordeler sig nogenlunde jævnt over året, med månedlige dødstal mellem 4.400 og 5.700 i 2023. Dog er december ofte måneden med flest dødsfald; i 2023 døde 5.712 personer i december.
I 2019 var januar måneden med flest dødsfald (5.001), mens marts toppede statistikkerne fra 2015 til 2018.
Faldende andel begraves fra folkekirken
Langt de fleste af dem, der døde i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi, men andelen er faldet over de seneste år. I 2014 blev 84 procent begravet eller bisat inden for folkekirkens rammer, men i 2023 var andelen faldet til 80 procent.
Alternativerne til folkekirkens rammer omfatter ceremonier uden religiøs tilknytning eller med præster fra frimenigheder og andre trossamfund.
Andelen af begravelser og bisættelser uden religiøse rammer har varieret lidt over årene. I 2014 gjaldt det 12 procent, stigende til 14 procent i 2023. Den højeste andel de seneste ti år var i 2018, hvor den lå på 16 procent.
En mindre del vælger begravelser og bisættelser med præster fra frimenigheder eller andre trossamfund. Denne andel steg fra 1 procent i 2014 til 5 procent i 2023.
Flest ikke-kirkelige begravelser og bisættelser på Sjælland
Københavns Stift har haft den højeste andel af ikke-kirkelige begravelser og bisættelser de seneste ti år. I 2023 var andelen 25 procent, mens den i 2018 var oppe på 31 procent.
Helsingør Stift havde den næsthøjeste andel i 2023 med 19 procent.
Den laveste andel fandtes i Viborg Stift, hvor 8 procent blev begravet eller bisat uden kirkelig eller religiøs ramme.
Du kan læse hele publikationen ”Befolkningens udvikling” HER.