Nørre Djurs holder fast i lokalhistorien

Traditioner holder man fast i, hvis man hedder Nørre Djurs Egnsarkiv. Med 100 år på bagen er arkivet nu klar til at udsende sin årbog med mindeværdige fortællinger fra Nørre Djurs, og årets værk præsenteres tirsdag 19. november.

Det er efterhånden blevet til et halvt hundrede årbøger, så der er efterhånden nedskrevet omkring 1000 historier af gæsteskribenter og af arkivets frivillige, som alle omhandler livet på det nordøstlige Djursland.

Historier mellem folk blev engang kun fortalt fra mund til mund, og overlevede derfor kortere eller længere tid. Da man fik mulighed for at skrive dem ned, så steg sandsynligheden for, at de overlever længere tid, og at de bedre afspejler de faktiske hændelser korrekt.

Historien skrevet ned

Til glæde for eftertiden så blev der for 150 år siden født to drenge i Gjerrild og Sangstrup, som i deres voksenalder skrev mange historier ned til de kommende slægter. Derfor kan årbogen i år gengive, hvad de skrev om en hændelse, som de havde fået fortalt af deres forældre. Der var da udsprunget et rygte i Jylland under krigen i 1848 mod preusserne. Rygtet bevirkede opstandelse og bevæbning af folk i både Skærvad og Gjerrild, da det fortalte, at 600 løsslupne slaver var på vej mod Djursland, mens de myrdede, skændede og brændte af.

Noget af en historie må man sige. Men endnu værre gik det, da 1864-krigen sluttede med et nederlag for Danmark ved Dybbøl Banke. Da blev hele Djursland, som det meste af Jylland, holdt besat af preusserne i et halvt år. Det var en kostbar tid for de små kommuner, da de blev tvunget til at betale for forplejning af flere tusinde soldater og deres mange heste.

I Ørum Sogn var der en overgang 600 tyske soldater og 100 heste. Beretninger fra denne besættelse kan man læse i det nye årsskrift, som har brugt de gamle aviser til at få genfortalt nøjagtig, hvad der skulle leveres af mad, drikkevarer og cigarer til de nye overherrer.

Da man forstod at feste

Med samme kilder berettes der også om da Gjerrild Husmandsforening drog på udflugt til Stensmark med otte hestekøretøjer med musik i spidsen for 100 år siden. Og samme år holdt Gjerrild Sogns Sygeplejeforening en stor støttefest ved mindestøtten i Benzons Skov, hvor der dengang var en park kaldet Axelhoved. På pladsen var der cykelstald, dansegulv, restauration, skydetelte, ringspil, cigarbutik, tombolaer, chokoladetelt og en spåkone i en løvhytte. Jo, man forstod at feste dengang.

Fra 1950’erne er der en udførlig beretning fra Mona Bjerregaard med hyggelige og trygge minder fra en søndagsskole, som mange børn fra den tid kan genkende. Denne fortælling er fra søndagsskolen i Ørum.

En anden skoleform, som også vækker gode minder frem i mange mennesker i resten af deres liv, får læserne serveret i bogen af Margit Kruse Jensen, som levende fortæller om et efterskoleophold i 1954 på den tidligere højskole i Voldby.

Derudover er der en beretning af Johannes Hougård, som var født i 1917. Han fortæller om sin trygge, men arbejdsfyldte, barndom på en gård ved Fannerup. Mens den tidligere borgmester i Nørre Djurs kommune, Evald Andersen, fortæller om dystre barneminder fra Laen under 2. verdenskrig.

Også to hekse fra Thorsø og Kirial i 1617 har sneget sig ind i bogen, sammen med et atomkraftværk som kommunalbestyrelsen og amtspolitikere stemte ja til i 1973, - men de lokale sagde nej tak til. Og så er der en beretning fra 1898 om nødtørftshuse ved kirkerne på landet, og dengang der var livlige og glade ved kroen i Glesborg.

Disse, samt endnu flere historier til under 100 kroner, ser dagens lys ved bogreceptionen på Nørre Djurs Egnsarkiv tirsdag 19. november, hvor alle interesserede er velkomne.