Auning Borgerforening gennem 100 år: Matador tog livet af foreningens kæmpesucces

Auning Borgerforening har sat sig sine tydelige spor i lokalsamfundet siden starten af 1900-tallet.

Foreningen startede faktisk helt tilbage i 1909, og i 1919 satte den et af de første markante aftryk, da borgerforeningen stiftede Auning Tekniske Skole.

I starten af 1920’erne var foreningen efter nogle gode år ved at sygne helt hen, men blandt andre møbelfabrikant N. Chr. Jensen tog i 1924 initiativ til at få genetableret borgerforeningen.

Det er derfor, at Auning Borgerforening 30. november i år fejrer sit 100 års jubilæum.

Lokalavisen har bedt borgerforeningsformand og lokalhistoriker Henning Millard om at sætte ord på en række nedslag i borgerforeningens aftryk igennem 100 år.

Vi starter med genetableringen, som fik en afgørende betydning for den lokale tekniske skole, og herfra giver vi ordet til Henning Millard.

Borgerforening gendannet i 1924

Dette betød, at den tekniske skole, som foreningen havde stiftet i 1919, kunne fortsætte som en del af foreningen.

Netop oprettelse og drift af Auning Tekniske Skole igennem 38 år, har givetvis været den mest betydningsfulde opgave, som Borgerforeningen stod for frem til 1957, hvor den tekniske skole i Auning bliv nedlagt.

Matador lukkede kæmpesucces

Fra sidst i 1960’erne og frem til midten af 1980’erne blev der i Auning-Hallen afviklet nogle af de største bankospil på egnen.

Folk kom søndag aften i busser og privatbiler fra både Randers og hele Djursland. Disse populære bankospil blev arrangeret af Idrætsforeningen og Borgerforeningen i samarbejde med Auning-Hallen.

Historien bag disse bankospil var, at Borgerforeningen ufrivilligt havde pådraget sig en gæld på 16.000 kr. i forbindelse med etableringen af et parkanlæg i Torvegade.

Borgerforeningen satsede på, at bankospil kunne dække gælden, men der kom ikke så mange i starten. Først da cykelhandler Niels Hansen donerede et farvefjernsyn som hovedpræmie, kom der for alvor gang i bankospillene.

Aldrig har der været flere mennesker i Auning-Hallen. Cirka 1200 fremmødte var med til at spille om dette farvefjernsyn.

Temmelig paradoksalt var det netop fjernsynet, der tog livet af de store søndagsbankospil.
De stoppede i 1986; blandt andet på grund af Matador, som blev genudsendt søndag aften.

Borgerforeningen lejede Porsbakkerne

Inden Norddjurs Kommune købte Porsbakkerne, havde Borgerforeningen i 1973 lejet Porsbakkerne af Løvenholmfonden for en 8-årig periode for 2000 kr. pr år.
En del af beløbet fik Borgerforeningen i tilskud fra Sønderhald kommunen.

I 1980 købte kommunen Porsbakkerne for 250.000 kr. af Løvenholmfonden.
Den daværende borgmester Gunner Kirk Thøgersen udtalte efter købet:

»Porsbakkerne er en værdifuld herlighedsværdi for hele egnen.«

Købesummen blev finansieret ved at der blev lagt et mindre beløb på de kommunale byggegrunde, der solgtes i Auning i de kommende år, indtil de 250.000 kroner til købet var hjemme.

Drev byens blomsterpark

Borgerforeningen overtog stationsforstander Lønstrups gamle have i 1974 og anlagde en lille blomsterpark med søer, vandløb og springvand.

På Auning Bymuseum ligger nogle billeder af dette flotte anlæg, som var til gavn og glæde for borgerne i 15 år.

Anlægget blev nedlagt i forbindelse med at Torvegade blev lagt om, så vejen mundede ud lige overfor Nørregade, og krydset blev lysreguleret.

Flagalléen er Borgerforeningens stolthed

Hvornår flagalléen første gang kom op at stå fortaber sig lidt i det uvisse.

Vi ved dog, at den var oppe ved indvielsen af sportspladsen på Elme Allé i 1930. I 1949 blev en ny flagallé med 98 flagstænger taget i brug i forbindelse med indvielsen af den nye idrætsplads syd for Auning Skole.

Sidst i 1990’erne trængte flagalleen til en fornyelse. Borgerforeningen satte sig for at rejse penge til formålet med tre loppemarkeder på Lykkegården. Første gang i 1997 med omkring 2500 gæster.

Da Lykkegården i 1999 blev solgt, flyttede loppemarkederne ned i den gamle smedje i Østergade.
Da denne bygning skulle rives ned, fik bestyrelsen i 2002 fat i to gamle godsvogne og fik dem ombygget til genbrugsbutikken Biksen, som lå ved stationsbygning.

Det blev til et hårdt slid, men der blev skaffet de nødvendige midler til at få reetableret flagalléen, og der blev også skaffet penge til vedligeholdelsen i mange år frem i tiden.

Flagalléen er flere gange blevet udvidet og tæller i dag 160 flagstænger, der vedligeholdes af Borgerforeningen godt hjulpet af 66 sponsorer.
Opsætningen har siden 2017 været klaret af KFUM-Spejderne.

Byens højeste flagstang

14. oktober 1994 blev den høje flagstang midt i byen indviet.Det var Borgerforeningen der tog initiativet til denne flagstang.

I den forbindelse havde Borgerforeningen sammen med de handlende og spejderne iværksat et større hjorteprojekt. Tanken var at skærpe folks opmærksomhed omkring handelsbyen Auning - der ifølge de handlendes slogan var ”en tak bedre”.

Der blev opstillet et større antal kronhjorte, hinder og kalve rundt omkring i Auning.
Borgerforeningen og de handlende fik aktiveret nogle af byens børn, til at dekorere hjortefamilierne.
Børnene malede efter skoletid, og de færdige kunstværker blev opstillet flere steder i byen, for at fange folks opmærksomhed.

Flagstangen blev købt og supplerer flagalléen ved festlige lejligheder. Ved indvielsen af flagstangen spillede en deling fra Randers Politiorkester og to spejdere hejste flaget.

Satte fokus på byens tørvekoner

Under de to verdenskrige arbejdede der rigtig mange kvinder i tørvemoserne syd for Auning. De mødtes, der hvor Auningstenen står i dag, og gik sammen ud i moserne i Tværsige.

Når mændene havde skåret tørvene, var det kvindernes arbejde at vende og stable de tørrede tørv - et arbejde, der var meget hårdt og slidsomt.

For at sætte fokus på disse tørvekoner, fik Borgerforeningen fremstillet en skulptur af elmetræ, forestillende en stående tørvekone. Tørvekonen blev afsløret af borgmester Kirsten Wyrtz i 1998.

Efter 15 år var Tørvekonen mørnet så meget, at hun ikke stod til at redde. Den blev derfor fjernet den 9. november 2013.

Auningstenen indviet to gange

Borgerforeningen fik i 2001 hentet stenen i en grusgrav og fik den gennemboret, sådan at der fra toppen kunne løbe vand ned over stenen. Tidligere isenkræmmer Niels Bundgaard havde tilhugget stenen med nogle enkle dekorationer.

Stenen blev opstillet på C.F. Gerstrøms Plads og indviet af borgmester Kirsten Wyrtz den 19. maj 2001.

I 2017 fik Auningstenen tilført nye motiver, som illustrerer Aunings udviklingshistorie. Stenen blev transporteret ud til Egil Madsen på Lyngroden, hvor den blev opstillet og bearbejdet i 8 måneder af Egil Madsen og Steen Djervad.

Auningstenen fik også en ny placering, idet den blev flyttet over på den plads, hvor Mosekonen havde stået i 15 år. Den 30. juni 2018 blev Auningstenen så indviet for anden gang.

Afsløringen blev foretaget af byens børn, der hev i en snor, som fjerne den regnbuefarvede afdækning.

150-års jubilæum blev folkefest

I 2014 havde landevejen mellem Randers og Grenå eksisteret i 150 år. Det valgte Borgerforeningen at markere med Danmarks største vejfest i samarbejde med Handelsforeningen og Idrætsforeningen.

Rigtig mange af byens foreninger deltog i en 24 timers byfest med fokus på landevejen.

Vestergade blev lukke fra Johns Auto til lysreguleringen, sådan at hele den lukkede vej kunne anvendes til et væld af aktiviteter.

Bare for at nævne nogle enkelte højdepunkter:
Et 24-timer gokartløb, Et historisk optog fra Gl. Estrup til lyskrydset hvor Dronningen, Grev Scheel, borgmesteren og Elvis Presley tog i mod, friluftkoncert med Dodo and the Dodos.

Vejfesten gav et overskud på 90.000 kroner som blev hensat på en konto. De sidste af disse midler, omkring 50.000 kr., blev i 2019 anvendt til at modernisere de fire byporte.

Sankthansaften i Byparken

Siden 2017 har Borgerforeningen afholdt Sct. Hans aften i Byparken. To gange har denne aften dog været aflyst på grund af afbrændingsforbud og Corona. Alle er velkomne, vi plejer at være omkring 100 deltagere.

Hvert år holdes en båltale af en person, som Borgerforeningen har inviteret.

Mette Lund har rigtig mange gange stillet op og sunget for, når midsommervisen skulle synges.

Byporte byder velkommen

Efter næsten tre års forberedelser lykkedes det i 2022 at opnå de nødvendige tilladelser fra Vejdirektoratet, kommunen og lodsejerne, samt skaffe økonomi til at få opsat reklamestativer ved de fire kronhjorte ved indfaldsvejene.

Det er Borgerforeningen, som står for vedligeholdelse af beplantningen omkring kronhjortene og den løbende udskiftning af de bannere, som byder folk velkommen til byen.

Bag renoveringen af kronhjortene står Idrætsforeningen, Borgerforeningen og Handelsudvalget, som siden den store vejfest i 2014 har haft nogle penge stående til et fælles projekt.

I 2019 blev de tre foreninger enige om, at anvende pengene til at få moderniseret de fire byporte. Og med bidrag fra ELRO Fonden og en kommunal erhvervspulje blev renoveringen af byportene realiseret.

Discgolf i Byparken

Borgerforeningen var i 2023 med til at få etableret en discgolfbane i Byparken, som blev officielt indviet den 26. august 2023. Banen har 9 kurve og 3 startmarkeringer til hver kurv. Så alt efter styrke og alder kan man starte, hvor det giver lige chancer for en familie med børn og bedsteforældre.

Ved kurven tæt på Hundeskoven er der opsat to bordbænkesæt, som ELRO-Fonden har bevilget penge til.

Borgerforeningen forsøger at vedligeholde discgolfbanen, men er udfordret af, at kommunen klipper græsset alt for få gange i vækstsæsonen.

Fejring med et lille glas

I anledning af Auning Borgerforenings 100-års jubilæums inviterer foreningen til uformel reception på Kulturperronen lørdag 30. november klokken 10-12.

»Vi byder på et glas bobler og en pindemad. Vi håber rigtig mange vil kigge forbi og være med til at markere foreningens 100 års virke,« lyder det fra Auning Borgerforening.