Den skæve mand fra Halling gør Pinafore til en stjerneskude
Den gæve teaterchef Hans Dueholm sender Pinafore på galaktisk eventyr, og det bliver en uforglemmelig oplevelse.
Musikteatret Figaros og Den Ny Opera præsenterer en ny og spændende version af Gilbert og Sullivans elskede operette, HMS Pinafore.
Denne gang har det gamle sejlskib været igennem en større ombygning og er nu på vej ud i verdensrummet som His Majesty’s Spaceship Pinafore.
Forestillingen spiller i Fuglsøcentret den 25. februar kl. 19.30, og publikum kan forvente en aften fyldt med latter, musik og uforudsigelige eventyr.
Latter og musik
Forestillingen byder på 10 hovedroller, orkester og kor, varetages af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Karsten Jansfort og Allan Dahl Hansen.
Publikum inviteres med på en forårsturné imod det uendelige univers med Figaros, Den Ny Opera og HMS Pinafore - usædvanligt frit efter Gilbert & Sullivan.
Teater- og operachef Hans Dueholm lover højt humør og uforudsigelige bølgegang:
»I Figaros elsker vi at gå ombord i klassikere og sætte sejl mod det ukendte! Vi giver handlingen et twist, blander revy og comedy med musical, opera og operette og samler det hele til et unikt Figaros-eventyr.«
Operachef Lars Ole Mathiasen fra Den Ny Opera understreger: »Når Figaros inviterer, ved man, at rejsen bliver både vovet og sjov. HMS Pinafore er en forestilling, hvor Figaros’ humor, musikalitet og evne til at udfordre det klassiske musikteater virkelig skinner igennem. Den Ny Opera glæder sig til endnu en fornøjelig og forfriskende sejlads sammen med Figaros.«
Den gæve Hans Dueholm
Hans Dueholm, en af Danmarks mest alsidige og talentfulde scenekunstnere og operasangere, står i spidsen for denne unikke opsætning.
Dueholm, som mange lokale kender som en yderst munter konferencier ved den årlige prisuddeling, Syddjurs Award, er også på scenen i Fuglsøcentret.
Han er kendt for sine mange talenter, der spænder fra operasanger og skuespiller til standup-komiker, dramatiker og instruktør. Hans Dueholm bor i den gamle skole i Halling, hvor han finder ro og inspiration til sine mange projekter.
Hans Dueholm har en imponerende karriere bag sig med roller som Gianni Schicchi i ”Gianni Schicchi”, Noa i ”Noas Ark” og Alfred P. Doolittle i ”My Fair Lady” på Den Jyske Opera.
Han har også spillet Leopold i ”Sommer i Tyrol”, Beadle Bamford i ”Sweeney Todd” og Thenardier i ”Les Miserables”.
I Figaros har han medvirket i en lang række forestillinger, herunder ”Nybarberet i Sevilla”, ”Farinelli – der er intet under bæltestedet”, ”Maskarade – freden er forbi” og ”HMS Pinafore – det hele sejler”.