»Det hele gik ged«

carsten: lokalplan 448 - ved en fejl kom i til at trække den tilbage.

ingen agerede på det, før det var sent - ingen reagerede det.

det hele gik i ged.

da andre i bestyr

i må lad mig tage skralet. jeg var formand

jeg vil ikke komme ind på personer, gitte og frederik.

nogle var orienteret . det var ikke givet videre.

Indsendt høringssvar

På Planklagenævnet

Parkeringsplads over på den anden side af vejen.

Løbet er kørt.

Først på året – to i bestyrelsen har fået ansvaret. Den ene sender til høringssvaret og den anden sletter.

Det når frem, og så bliver det slettet – du godt tilbagetræk noget.

Da bernberg, da kører

Planklagenævnet – først sendt og så slettet

Fuldstændig groteks.

De to involverede sidder ikke i bestyrelsen. Jeg bryder mig ikke om at hænge personer ud.

to forskellige sager - bruge en stor og vigtig fredning - til det.

planklagenævnet

Lokalplanen er jo vedtaget –

jens kristoffersen - freningsnævn - abuurd

den gamle bestyrelse - solidarisk - fuldstændig gak

jeg sender høringssvar fra min computer. ringer ikke igennem - peter andersen, toggerbo - og prøver peter - går igennem - trækker - og bliver trukket tilbage

først lige før jul

efterfølgende møde blev indkaldt parkeringspladsen - fastholdt

je synes gå forstå jeres bekymringer

fredningspåstand - få dn aldrig udvides - sagt ændret parkeringsplds ikke langt større

svar fra - gjort ved det kunne

Birgitte Ingrish - ikke taget med - kom så sent i forbindelse med udarbejdelsen af det samlede frendningsforslag

Birgitte Bang Ingrisch Fredningsleder ____________________________ Danmarks Naturfredningsforening

Myndighedsafklaring

Men der var en anden gruppe med bl.a. Margit Røgind i spidsen, der havde fremsendt høringssvar om nøjagtigt det sammen, s Planklagenævnet var orienteret

Med godkendelsen af Lokalplan 448B er myndighedsdelen nu på plads, og projektet er klar til næste fase. Helle Hegelund, bestyrelsesformand for Nationalpark Mols Bjerge, bemærker: »Vi har arbejdet intensivt på at sikre, at alle myndighedskrav er opfyldt. Den reviderede lokalplan har været en vigtig milepæl i vores proces, og vi er glade for, at vi nu kan fokusere på at realisere det egentlige byggeri.«

Den nuværende prisestimat for opførelsen af besøgscenteret i tilknytning til Hack Kampmanns Hus ud for Kalø Slotsruin er omkring 63 millioner kroner. Det oplyser Nationalpark Mols Bjerge selv på sin hjemmeside.

Kun en mindre del af beløbet er på plads, så der er stadig et betydeligt finansieringsgab. Nationalparken har en lille opsparing og har anvendt penge på forundersøgelser m.m.

Helle Hegelund forklarer: »Nu intensiveres dialogen med fondene, hvorfra vi allerede har en række positive tilkendegivelser«

Der er nemlig allerede blevet rettet følere til Nationalparken fra flere store fonde, fortæller Helle Hegelund, men det er først nu, hvor myndighedsdelen er på plads, at bestyrelsesformanden og nationalparkchef Birgitte Lamp fortsætter med de mere konkrete forhandlinger om pengene.

»Vi har taget hul på denne proces, men det er først nu, hvor lokalplanen er på plads, at vi kan starte den egentlige dybere dialog med de store fonde. Det er en langvarig proces, og det er umuligt at sætte en præcis tidsplan på eller love, at vi kan skaffe de nødvendige midler. Det synes jeg er vigtigt at holde sig for øje.«

Om de 63 millioner kroner, som Nationalparkens bestyrelse selv opererer med som anlægssum, siger formanden: »Et er at indeksere et beløb. Noget andet er, når vi kommer til detailplanlægningen af projektet og skal til at afgøre materialevalg ud fra vores krav til bæredygtighed, så tallet er fortsat usikkert.«

I forbindelse med den forestående revision af Nationalparkplanen for perioden 2024-2030 anbefaler Danmarks Naturfredningsforenings (DNs) lokalbestyrelse i Syddjurs at skrotte planerne om et besøgscenter.

DNs lokalbestyrelse har dyrlæge Jens Kristoffersen, Knebel, som formand.

Siden de første tanker blev tænkt for 10-12 år side om besøgscentret og et arkitektforslag kom på tegnebrættet, har den teknologiske udvikling elimineret behovet for generel formidling af Nationalparken fra »et investerings - og driftstungt fysisk anlæg, som det planlagte besøgscenter«, mener man i DN Syddjurs.

»Et passende stort parkeringsanlæg er der stadig behov for, men det bør placeres nord for Molsvej og ikke midt i det fredede kerneområde mellem Hestehaveskov og Molsvej,« fastholder DN Syddjurs, som det også var tilfældet med den gamle bestyrelse.

»Både de nuværende formidlingsteknologiske muligheder, gæsternes adfærd i relation hertil samt respekten for ikke at kompromittere det fredede kystnatur- og kulturområde ved Kalø taler for, at ’Formidlingen skal underlægge sig stedet’.«

Vi frygter, at såfremt det bagvedliggende, naturskønne, fredede landskab, som bygningen tydeligvis er tænkt som en del af, fjernes til fordel for et spraglet og koloristisk baggrundstæppe af biler, store turistbusser med reflekser i mange forskellige farver, vil hele projektets ide og gode intentioner lide stor skade og sandsynligvis, i sidste instans, fremstå som en smule mislykket.

Vi frygter også, at den nødvendige belysning af p-pladsen, vil ødelægge og kompromittere forestillingen om en oldtidshøj, der svævende på et lysende bånd, åbnende sig for den besøgende ved nattetide; et scenarie som arkitekterne så fint har forsøgt at visualisere.

Vi anerkender naturligvis behovet for et større parkeringsanlæg i tilknytning til centret og foreslår derfor en alternativ placering nord for Molsvej, i området på den anden side af vejen, der allerede anvendes til en interimistisk og periodevis benyttet parkeringsplads.

Man bør efter vor mening flytte biler og busser væk fra landskabs- og udsigtsfredningens kerneområde, til denne lavere og langt mindre visuelt eksponerede beliggenhed. P-anlægget bør naturligvis forbindes med centerområdet ved hjælp af en gangtunnel under Molsvej.

Parkeringspladsen ved Jagtens Hus kunne danne forbillede og inspirationskilde til udformningen af anlægget. Ved en dygtig landskabsarkitektonisk bearbejdning er bilerne her, næsten skjult bag en nænsom hævning af terrænet, ud mod landevejen.

Med baggrund i ovenstående betænkeligheder omkring det skæmmende P-anlæg i fredningens kerneområde, har vi følt os nødsaget til at foretage os følgende:Det er fortsat vigtigt at slå fast, at Syddjurs Kommune kun har aktier i besøgscentret i den forstand, at man har lavet en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg og miljøvurdering. Desuden de fem mio. kroner til parkeringsplads og vejanlæg.

Men herefter hører kommunens engagement op. Syddjurs Kommune er udelukkende myndighed i sagen.

Det er der fortsat mange, der ikke forstår en dyt af - eller ikke vil det?

Nationalpark Mols Bjerge, der har anmodet kommunen om at udarbejde en lokalplan, er etableret som en fond inden for den statslige forvaltning. Referencen er til Miljøministeriet.

Midlerne i fonden bliver fastsat årligt i finansloven.

Nationalparkens øverste ledelse er en bestyrelse, der er udpeget af miljøministeren. Bestyrelsen får faglig rådgivning af et råd.

Staten ejer området med slotsruinen, de to gamle skove ned til kysten (Hestehave Skov og Ringelmose Skov), Søndre Stegeløkke-pladsen mellem ankomstområdet til slotsruinen og Hestehave Skov, samt arealerne med p-plads, bjælkehus, iskiosk og strandhus.

Det er Naturstyrelsen Kronjylland, der forvalter området.

Slotskroen bestyres altså på statens vegne af Miljøministeriet og Naturstyrelsen, der lejer kroen ud til en bestyrer.