Fortsæt til indhold

Danmarks bedste golfbane ligger på Djursland

Lübker Golf er igen blevet anerkendt som Danmarks bedste bane ved World Golf Awards.

Samfund

Lübker Golf er igen kåret som Danmarks bedste bane, og det er en stor ære.

Den danske DP World Tour-bane er hædret for anden gang på tre år ved World Golf Awards.

Stempel som DP World Tour-bane

Fredag den 22. november modtog Lübker Golf hæderen som ’Denmark’s Best Golf Course 2024’ på Savoy Palace Hotel i Funchal på Madeira. Ejeren Carl Aage Nielsen og golfmanager Hans Knudsen strålede som solen, da de modtog prisen.

»Det er en fantastisk ære for os igen at blive stemt ind som Danmarks bedste bane for anden gang på kun tre år. Denne pris viser, at vores arbejde med at forbedre og udvikle banen har båret frugt. Det betyder rigtig meget for hele vores team« udtaler Hans Knudsen.

Hyldest til chefgreenkeeperen

Chefgreenkeeper Spencer Opstrup Lloyd-Pye og hans team har arbejdet utrætteligt for at skabe en golfbane i verdensklasse. Deres indsats har gjort Lübker til en grøn oase, hvor fairways er silkebløde og greens er som fløjl. Den store anerkendelse tages som tegn på, at det er lykkedes.

«Det er en stor ære for os alle at modtage prisen, som jeg ser som en hyldest til hele mit team, der har arbejdet utrætteligt med banen både før, under og efter Danish Golf Championship på DP World Tour. Den seneste anerkendelse giver os ny energi til at fortsætte arbejdet med at fastholde banen på et niveau, som vi alle kan være stolte af,« udtaler Spencer Opstrup Lloyd-Pye.