Stort spørgsmål spøger i havnesagen: »Man snød på vægten - ansvaret er Bundsgaards«

Noget, der kan virke som en lille detalje, kan nogen gange være fortællingen om en større historie.

Det er ifølge modstanderne tilfældet med en meget stor afvigelse i den omstridte og polariserende sag om havneudvidelsen.

Afvigelsen handler om, hvor meget det var muligt at effektivisere containerhåndteringen på Aarhus Havn og udnytte det eksisterende areal optimalt.

Modstanderne mente, at der kunne hentes så meget, at udvidelsen reelt var unødvendig, mens tilhængerne var af en anden overbevisning.

På modstandernes opfordring hyrede Aarhus Kommune derfor det økonomiske rådgivningsfirma HBS Economics fra København til at undersøge potentialet.

»Den rapport var noget af det mest løgnagtige under havnesagen,« siger Svend Erik Kristensen, formand for Beskyt Havmiljøet i Danmark, i dag om undersøgelsen, der efter offentliggørelsen var stærkt kritiseret af både hans forening, politikere og Grenaa Havn.

Det skulle vise sig, at der ikke var meget potentiale at hente ifølge HBS Economics. Havneudvidelsen kunne reduceres med 6,4 hektar ved at effektivisere containerhåndteringen på den eksisterende terminal med 10 pct., lød konklusionen.

Rådgivningsfirmaet, som ikke vil stille op til interview, skrev i rapporten, at resultatet var forbundet med »stor usikkerhed«, og at mange havne ifølge erfaringer ikke formår at hente så meget.

Alligevel gik de usikre 10 pct. fra rapporten og videre til at blive en central del af det politiske forlig mellem S, V, K og SF.

»Aarhus Havn skal undersøge potentialet for at effektivisere på den eksisterende containerterminal med 10 pct.,« stod der i forligsteksten.

I dag ved vi dog, at der findes en helt anden mening om, hvor mange containere der faktisk kan findes plads til på Mærsks/APM Terminals’ ca. 100 hektar store område på havnen.

Røgslør

For da havneudvidelsen blev droppet, var Mærsk straks på banen med en melding om, at selskabet kunne effektivisere og øge kapaciteten med hele 50 pct..

Altså fem gange så meget som HBS Economics’ estimat. En meget markant forskel svarende til ca. 300.000 containere.

Det tal ville Metin Aydin, politisk leder for Radikale Venstre, meget gerne have haft frem under den politiske behandling.

»Så var havneudvidelsen jo død, inden processen var startet. Så havde man ikke spildt alle de penge og trukket aarhusianerne gennem en langvarig skinproces,« konstaterer han.

Men tallet kom aldrig frem. Kun de 10 pct. blev en del af det beslutningsgrundlag, der skal klæde byrådspolitikerne på med fakta, så de kan tage en oplyst beslutning.

Og det kan undre, for i forbindelse med retssagen mellem Mærsk og Aarhus Havn er det kommet frem, at rederigiganten gennem flere år har fortalt havnen og tidligere borgmester og havneformand Jacob Bundsgaard om muligheden for 50 pct. effektivisering.

»Det lykkedes borgmesteren at lægge så meget røgslør over faktuelle kendsgerninger, at de øvrige partier bag forliget ikke turde tro andet, end at HBS Economics-rapporten stod til troende. Vi vidste, at de 10 pct. var skudt helt forbi og sagde det utallige gange, men det var som at slå i en pude at komme igennem med det. Det var virkelig frustrerende,« fortæller Svend Erik Kristensen og fortsætter:

»Det er voldsomt farligt, at en enkelt mand, der bestrider en dobbeltposition som havneformand og borgmester, efter forgodtbefindende kan selektere og manipulere de informationer, der må komme frem. Det er faktisk skræmmende for vores lokaldemokrati.«

Bundsgaards ansvar

Metin Aydin tror hverken på de 10 eller 50 pct.. Faktisk tror han, at der kan effektiviseres meget mere.

»Der findes havne i Europa, som kan håndtere to til tre gange så meget gods på samme areal. Man kunne komme langt over de 50 pct. Det tal er ikke loftet for, hvad man kan, men hvad der giver bedst økonomisk mening for APM Terminals i forhold til fremtidens efterspørgsel,« siger han.

Ikke desto mindre mener han, at havnen og borgmesteren skulle have bidraget med tallet i processen.

»Det handler om, at man serverer oplysninger, som ikke er retvisende, og det er jo dybt kritisabelt. Det er noget skidt, for det betyder, at beslutninger bliver truffet på et forkert grundlag.«

Og han er ikke i tvivl om, at det skyldtes politisk pres, at de 50 pct. aldrig gik videre til byrådet.

»Jeg tror, at HBS Economics har leveret det, som opdragsgiveren ønskede. Det var et meget, meget stærkt ønske fra Jacob Bundsgaard og Aarhus Havn, at den her udvidelse skulle lykkes. Derfor endte beslutningsgrundlaget med bevidst at være utilstrækkeligt. Man har snydt på vægten, og ansvaret for det lægger jeg 99 pct. på Jacob Bundsgaard,« siger den radikale leder.

Ny borgmester: Fair pointe

Jacob Bundsgaard ønsker efter sin afgang ikke længere at stille op til interview om sager under hans embedsperiode.

Det vil hans afløser Anders Winnerskjold (S), som nu også er havnens nye bestyrelsesformand, dog gerne.

Han påpeger, at han ikke tror på, at der er et entydigt facit for, hvor stort potentialet for effektivisering er.

»Men jeg kan godt forstå, hvis nogen har følt sig underinformeret. Det har man fra havnens og borgmesterkontorets side et ansvar for. Jeg synes dog også, at Mærsk bærer en del af ansvaret, da man ikke skrev noget om det i sit høringssvar,« siger borgmesteren.

Din forgænger og havnen kendte dog til det, og de har et ansvar for at oplyse byrådet ordentligt. Hvad mener du om, at de ikke gav denne oplysning videre?

»Så vidt jeg er orienteret var der også et møde med Mærsk, hvor hele byrådet var inviteret, og hvor Mærsk fremhævede det her potentiale.«

Den pointe bragte Jacob Bundsgaard også frem, men det var jo et møde tilbage i 2020, hvor der sad et helt andet byråd. Det her handler om, at der skal være et fyldestgørende beslutningsgrundlag til det byråd, der skal tage den endelige beslutning. Er det rimeligt at lægge over på byrådet?

»Det er en fair pointe. Der er naturligvis pligt til at sikre, at sagerne er godt oplyst. Men det bliver selvfølgelig meget komplekst i de her sager, der strækker sig over mange år. Jeg anerkender, at man fra alle parters side kunne have været tydeligere på, at de her 50 pct. var et standpunkt fra en monopolspiller på Aarhus Havn. Det havde klædt oplysningen af sagen. Min oplevelse er dog, at hverken den forhenværende borgmester eller havnen har haft et ønske om at skjule noget,« understreger Anders Winnerskjold.

Avisen har spurgt Aarhus Havn, hvorfor den ikke bidrog med oplysningen om de 50 pct., men bare lod de 10 pct. gå videre til byrådet.

Aarhus Havns pressechef, Daniel Møller Jensen, pointerer bl.a., at APM Terminals’ containerterminal tidligere har været fuldt udnyttet.

»Vi har ikke grund til at anfægte arbejdet fra HBS Economics. Jeg vil derudover gerne endnu en gang understrege, at behovet for en havneudvidelse ikke beror på en enkelt virksomhed eller et enkelt forretningsområde. En udvidelse af havnearealerne skal imødekomme en samlet efterspørgsel fra dansk erhvervsliv på kort og særligt langt sigt.«

Mærsk har ikke været involveret i udarbejdelsen af den rapporten og ønsker derfor ikke at kommentere på dens konklusioner.

Ordførerne fra Venstre, Konservative og SF, som indgik forlig med Socialdemokratiet om havneudvidelsen, har alle tidligere til avisen sagt, at de ikke kendte til Mærsks påståede mulighed for at effektivisere 50 pct., men at de gerne ville have kendt til det.