Flying Superkids hyrede tidligere gymnasts mor til at undersøge trivsel: »Problematisk,« siger Børnerådet

Den eksterne psykolog, der hvert år undersøger trivslen hos Flying Superkids, er forælder til tidligere gymnast og har været med til flere shows og på flere ture.

Det beskriver Flying Superkids i en sammenfatning af de seneste tre års trivselsmålinger, som Din Avis Aarhus har fået at se.

Forperson for Børnerådet Bente Boserup er stærkt kritisk over for den måde at håndtere en trivselsmåling på:

»Uanset om man er psykolog, så er man ikke uvildig, når man har en forhistorie med foreningen. Det kan man simpelthen ikke være, og det, synes jeg, er problematisk. Hvis man vil lave en grundig undersøgelse, så skal det etiske og faglige være på plads,« siger Bente Boserup, der er uddannet lærer og familieterapeut, er tidligere chef for Børnetelefonen og seniorkonsulent i Børns Vilkår.

Det duer ikke at tage en forælder til en tidligere gymnast, selvom vedkommende er ude af foreningen i dag?

»Nej, det skal man ikke gøre, hvis man vil børnene det bedste. Når man selv har været en del af Flying Superkids, så er man på forhånd påvirket af, hvordan man selv har oplevet det. Og man har nok ikke taget en, der har smækket med døren. Så man skal turde tage nogle helt udefra. Så får man andre spørgsmål og andre svar,« siger Bente Boserup.

Børnerådets forperson undrer sig også over, at det næsten udelukkende er positive udsagn, som børnene skal forholde sig til.

Nogle udsagn lyder eksempelvis: »Jeg synes, det er godt at blive rettet« og »jeg føler mig tryg, når jeg er til træning«.

»Man kunne også spørge eller formulere det som ”jeg har tit ondt i maven til træning”, eller ”jeg er tit bekymret for, om jeg er god nok”, eller ”jeg har følt mig udenfor”, eller ”jeg er bange for min træner”, men hvis der ikke står sådanne udsagn, så er det, fordi det ikke er tilladt at have det sådan. Ved at formulere det positivt, signalerer man tydeligt, at du skal være glad her. Og det kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige måde at gøre det på. Børn er meget gode til at passe ind,« siger Bente Boserup.

Gymnasterne på Flying Superkids spænder aldersmæssigt helt fra otteårige til unge omkring 20 år, men de får alle samme spørgsmål. Dog er der for elever på 15 år og opefter tilføjet yderligere syv spørgsmål. Men Bente Boserup mener, at man bør stille andre spørgsmål til de yngste gymnaster.

»Hvis man sammenligner med folkeskolen, så formulerer man spørgsmålene anderledes, afhængigt af om man har med otteårige eller 16-årige at gøre. Og det vil jeg nok sige, at det vil være nødvendigt at gøre,« lyder det fra Børnerådets forperson.

Målinger siden 2019

Din Avis Aarhus skrev i 2018 om to tidligere Flying Superkids-gymnaster, der stod frem og fortalte om vejninger, ensomhed og mistrivsel. Gymnasterne havde udviklet spiseforstyrrelser og kritiserede generelt miljøet på gården i slutfirserne og starthalvfemserne.

Artiklerne, der udkom i 2018, fik ledelsen på Gymnastikgården til at tilknytte en ekstern psykolog i slutningen af 2018. Der blev lavet en trivselsmåling i 2019. Derudover har man i Flying Superkids lavet trivselsmålinger i 2021, 2022 og 2023. Det er disse målinger, som Din Avis Aarhus nu har fået.

Ledelsen af Flying Superkids beskriver i materialet, at man, to-tre uger før undersøgelsen gennemføres, informerer forældrene og gymnasterne om, hvordan det skal foregå og om selve undersøgelsen. Man opfordrer også forældrene til at tale med deres børn om, hvad anonymitet betyder. Gymnasterne deles op i to grupper, når de besvarer skemaet. »Der lægges stor vægt på, at alle har forstået, hvad det vil sige at være anonym,« står der i materialet.

»Hvis de mindste børn ikke forstod ordlyden af et spørgsmål, sad der en forælder ved siden af, så vi sikrede os, at de forstod spørgsmålet korrekt,« fremgår det også af materialet.

Der er 36 udsagn, som gymnasterne skal forholde sig til, og syv ekstra, hvis man er 15 år eller derover. Det første udsagn er »jeg føler mig tryg, når jeg er til træning«, og i 2023 svarede 98 pct. af gymnasterne »tit« eller »meget tit«. Et andet spørgsmål lyder: »Hvis jeg er ked af noget, er de fleste trænere gode til at lægge mærke til det«, her svarer 62 pct. »tit« eller »meget tit«.

Tryghed er afgørende

Ifølge Børnerådet er det helt afgørende, at man formår at skabe et trygt rum, hvis børns kritik skal frem:

»Det kræver tillid, og det kræver tryghed, hvis børn skal komme med kritik. Det kræver mod at sige noget. Et trygt rum,« forklarer Bente Boserup, der understreger, at hun ikke præcist ved, hvordan undersøgelsen er præsenteret for børnene:

»Anonymitet er noget, der er meget svært at forstå for børn. Især utrygge børn vil virkelig være mistænkelige og tænke: ”Hvad er det for noget? Tør jeg sige, hvordan jeg virkelig har det?”. Man skal derfor tænke rigtigt meget over, hvordan man gør det. Det er så vigtigt, at man husker at understrege, at det er helt ok at sige, hvis der er noget, man er ked af, fordi det skal bruges til at gøre det til et bedre sted. Og det er noget, man som ledelse kontinuerligt skal arbejde med og justere,« siger Bente Boserup og tilføjer, at det er optimalt at gennemføre undersøgelsen elektronisk og få læst spørgsmålene op, hvis børnene er for små til selv at kunne læse:

»For hvis der sidder forældre ved siden af, er det jo ikke helt anonymt.«

Børnerådet opfordrer Flying Superkids til at fortsætte med at lave trivselsmålinger, men forbedre de punkter, som rådet peger på:

»Hvis man lykkes med at få forklaret, at man skal bruge den her undersøgelse til at blive et bedre sted, og man tør komme med udsagn, der ikke udelukkende er positive, men tage fat på det svære, så tør børnene måske også åbne op om, hvordan de har det.«

Ved hvordan tingene fungerer

Kritikken af valget af psykolog preller af på Lars Godbersen, der er direktør for Flying Superkids.

»Grunden til, at vi har valgt hende, er, at hun er fagligt fuldt ud kvalificeret. Og så har hun et indgående kendskab til, hvordan tingene fungerer på Gymnastikgården,« siger Lars Godbersen om Kristina Mølgaard, der udover at være psykolog er uddannet Team Danmark eliteinstruktør inden for sportsdans, har en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi og egen psykologpraksis.

»Vi synes, at hendes kompetencer er vanvittigt gode i et match med os.«

Men hun har jo et forhold til stedet, når hun har haft et barn på holdet, så hun kan jo ikke siges at være ekstern?

»Det synes jeg overhovedet ikke, man kan sige. Den er jeg ikke med på, for hun er jo fagligt et vanvittigt vidende menneske og super kritisk over for det, vi laver.«

Lars Godbersen forklarer, at psykologen også har foreslået, at trivselsmålingen sendes til en professor i pædagogisk psykologi, der har erfaring med at lave trivselsmålinger.

»Hun beviser sit værd i det øjeblik, at hun beder os om at række ud til en psykologiprofessor og spørge ham til råds. For at kigge sig selv efter i kortere. Det, synes jeg, har været en god proces,« siger Lars Godbersen og tilføjer:

»Målingen er et øjebliksbillede, vi får. Men vi gennemgår det, og så ringer vi til en børnepsykologiprofessor på Aarhus Universitet. Det er en kapacitet, vi har til at validere vores undersøgelse,« siger Lars Godbersen og tilføjer:

»I år har han for eksempel talt om, at vi skal få børnene til at konkurrere mod sig selv i går, og ikke mod kammeraterne i morgen. Vi tager alle sådanne guldkorn med os og giver det videre til trænerstaben.«

Validerer i hverdagsbetydning

Professoren hedder Hans Henrik Knoop, han er lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik på Aarhus Universitet.

Redaktionen giver Hans Henrik Knoop et kald, og han forklarer, at han har været med inde over trivselsmålingen som rådgiver.

»Jeg har valideret den i hverdagsbetydningen af at validere, ikke i den videnskabelige betydning. Jeg har rådgivet og formidlet min viden om trivselsmålinger. Og alle de ting, der bliver spurgt om, er vigtige, når man skal måle på trivsel,« siger Hans Henrik Knoop, der tidligere har arbejdet med de nationale trivselsmålinger i folkeskolen.

Han anerkender, at man også godt kunne have haft negative udsagn med, men så længe man sørger for, at deltagerne er instrueret ordentligt i at svare ærligt og er helt trygge ved at svare ærligt, så mener han, at det eventuelt negative vil komme frem som en dårlig score på de positive udsagn.

Også psykolog Kristina Mølgaard, der har stået for at gennemføre trivselsmålingerne, understreger, at ordlyden af udsagnene er vigtig at debattere.

»Det har vi også gjort, da vi i sin tid udformede udsagnene. Vi drøftede, om der skulle flere negative spørgsmål ind, faktisk lige sådanne spørgsmål, som Børnerådet nævner. Men omvendt skal man være opmærksom på ikke at skabe bekymringer hos børn. Der er forskning, der peger på, at man ikke skal tale ind i, at børn har det dårligt. Det er altid relevant at drøfte og vurdere, om vi skal udvikle undersøgelsen,« lyder det fra Kristina Mølgaard.

Hun understreger, at de også overvejede at stille forskellige spørgsmål til forskellige aldersgrupper, men endte med at give samme spørgsmål, dog tilføje flere spørgsmål til de ældre:

»Store som små gymnaster har de samme forhold, de samme trænere og så videre, så vi stiller de samme spørgsmål. Da vi udviklede undersøgelsen, havde vi som en del af processen et grundigt arbejde med fokusgrupper opdelt efter alder, hvor vi testede og drøftede spørgsmålene, for at se om og hvordan børnene forstod dem.«

Et godt værktøj

Lars Godbersen forklarer, at trivselsmålingen hvert år er et godt værktøj til at blive bedre.

»Vi får hvert år et helt unikt billede af, hvordan trivslen er på et bredt spektrum. Både hvad angår kammeratskab, samarbejde med forældre og trænere. Det er et virkeligt godt værktøj. Vi har generelt fået et billede af en god trivsel, men det giver os også et indblik i, hvor vi skal blive bedre eller endnu bedre. Der bliver jo en positiv ambition om at blive bedre. Alle vil jo gerne have, at alle trives her,« siger Lars Godbersen og tilføjer:

»Det her er også noget, vi skal lære. Vi skal lære at blive gode til det her også.«

Ifølge direktøren har trivselsmålinger givet anledning til at sætte gang i »masser af tiltag.«

»Det seneste, vi har kigget på, er kammeratskab. Og det har været så vigtigt for os, at det har været temaet i årets forestilling, hvordan hjælper man hinanden ind i fællesskabet.«

I har kunnet se i trivselsmålinger, at der har været problemer?

»Ikke fordi der har været problemer, men der har været nogle steder, hvor vi kunne se, at der var noget, der stak ud, og så ville vi gerne rette fokus derover.«

Lars Godbersen forklarer endvidere, at man kigger på trivslen på andre måder end blot spørgeskemaundersøgelsen.

»Det er langtfra det eneste trivselsværktøj, vi har. Vi har SUS-samtaler med gymnaster, som er årlige superkids-udviklingssamtaler, hvor man mødes og har en dagsorden. Og det får vi gjort med alle elever. Man har også mulighed for at kalde på træneren og få en trivselssamtale, hvis der er noget i trivslen, der ikke fungerer. Så vi har mange værktøjer.«

For nylig er 29 tidligere Flying Superkids gymnaster, der har været på holdet i perioden 2007-2021, stået frem i TV2 Østjylland og fortalt om ubehagelige oplevelser.

Giver det jer anledning til at kigge på de her trivselsmålinger igen?

»Det spørgsmål har jeg ikke forberedt mig på. Men jeg ved jo, at de har været alene med psykologerne og en kontaktforælder, når de svarer på trivselsmålingerne, det ved jeg. Trænerne er ikke til stede. Det er vigtigt for mig at understrege. Til det andet, så vil jeg gerne tænke over det, for det har jeg som sagt ikke forberedt mig på,« siger Lars Godbersen.

Senere får redaktionen et skriftligt svar fra Søren Stoklund, der midlertidigt hjælper Flying Superkids med at svare på spørgsmål fra pressen:

»Vi laver årlige trivselsmålinger og er løbende opmærksomme på forbedringer på trivsel. Men det er ikke anderledes end det arbejde, der har været gjort siden 2008. Men jeg er ikke sikker på, hvad du mener med at kigge på disse trivselsmålinger igen? Vores målinger viser tydeligt en høj trivsel på Gymnastikgården, og at TV2 Østjylland bringer en unuanceret og ensidig fortælling om 29 gymnaster ud af samlet 2.800 gymnaster i den samme periode, ændrer ikke ved det arbejde, vi dagligt arbejder med – i øvrigt i meget tæt samarbejde med forældrene.«

I 2023 deltog 55 gymnaster i trivselsundersøgelsen.