Som 20-årig fik han en besked alle frygter – tre år senere ramlede det hele: »Jeg var vred på verden, men så traf jeg et valg«

Under en blå himmel jubler et festivalfarvet hav af mennesker.

Det er højsommer. Det er Roskilde Festival 2018, og på Orange Scene står den danske sangskjald Peter Sommer, klædt helt i hvidt.

Men i dag er det ikke ham, vi skal holde øje med.

Bag ham står bandet og giver alt, hvad de har. Guitaristen skæver ud over scenekanten og konstaterer, at han, 44 år gammel, står blandt sine gamle venner, midt i noget af det, de alle elsker mest: at spille musik.

For Søren Zahle er det mere end endnu en koncert.

Selvom det langt fra er første gang, han står på landets største scener, føles det som kulminationen på hans musikalske rejse.

I over to årtier har han været en fast del af bandet bag en af Danmarks største musikere. Hjemme i Skanderborg blomstrer hans eget lydstudie, og få kilometer derfra venter hans kone og to børn.

Han trækker vejret dybt og lader et lille smil spille over læberne.

Det hele giver mening nu.

Men livet har ikke altid været så roligt.

Bag succesen gemmer sig historien om en mand, der som 20-årig blev ramt af kræft og kun tre år senere mistede sin kæreste i en tragisk trafikulykke.

Livets barske realiteter tvang ham til at reflektere over, hvad der virkelig betyder noget. Det blev starten på en drøm om at skabe et sted, hvor musik, idéer og mennesker kunne vokse sammen.

Men selvom årene er gået, har de tidlige tab sat et dybt aftryk i den erfarne lydmester.

Fra harmonika til hitlister

Søren Zahle voksede op i en tryg kernefamilie i Højvangen, men hans musikalske start var alt andet end mainstream.

Som otteårig slæbte han rundt på en harmonika i en hvid kuffert, hvor hans far med sprittusch havde skrevet ”harmonika,” så der ikke var nogen tvivl.

»Det var så pinligt. Det var 80’erne, og det var ikke ligefrem cool,« fortæller Søren Zahle med et smil hen over stuebordet, mens han sætter sig til rette i en lille vakkelvorn kontorstol i sit lydstudie.

Han har lige fundet den gamle harmonika frem.

Selvom det ikke var et sejt instrument dengang, blev harmonikaen alligevel starten på en musikalsk nysgerrighed, der aldrig forsvandt.

På efterskolen byttede Søren Zahle harmonikaen ud med en guitar, og snart var han en del af bands med klassekammerater som Peter Sommer.

I ungdomsklubben på Mallinggaard fandt de et musikalsk fællesskab, der blomstrede. Men det var gymnasiets transportable båndoptager, der for alvor åbnede hans øjne for mulighederne i lydproduktion.

»Det fascinerede mig, at man kunne bygge noget oven på noget andet. Musikken blev som et slags puslespil, hvor jeg kunne få brikkerne til at passe,« fortæller Søren, og rejser sig abrupt op, mens han taler videre fra et tilstødende lokale.

Det er ikke helt til at afgøre, hvad han siger, men blandt et lille rabalder og et rumsterende knald bliver det klart, at han er på jagt efter den gamle båndoptager.

Der er mange apparater, klenodier og ikke mindst minder i Sørens lydhule.

Velkommen til voksenlivet

Barndommen sluttede brat for Søren Zahle.

I 1995 - som 20-årig - blev han diagnosticeret med testikelkræft.

I dag har han svært ved at sætte ord på, hvordan han håndterede det i så ung en alder.

»Jeg forsøgte bare at leve mit liv. Jeg var måske i et psykisk beredskab. Jeg var indlagt i en lang periode, og der kom en nedtursreaktion bagefter.«

Oplevelsen blev et vendepunkt.

Efter kemo og på kanten af døden var det de store spørgsmål, der trængte sig på.

»Hvad skulle jeg med mit liv, hvis jeg fik lov at leve det?«

Lyset strømmer blegt ind gennem et stort vindue i studiet, og lægger sig over mikrofonstativer og kabler, der skaber en kreativ uorden omkring ham.

Hans stemme er rolig, men blikket afslører en dybde af erfaring, der ikke kan skjules.

»Jeg tænkte, hvis jeg kommer igennem det her, så skal jeg kraftedeme prøve at gå efter drømmen. Vi bliver nødt til at gøre et eller andet med det her liv,« siger han med en blanding af beslutsomhed og ydmyghed i stemmen og tilføjer:

»Og så få en uddannelse også. Det var ligesom en del af det, så kunne jeg være fri for at høre på min mor,« siger han og griner lidt.

Men skæbnen var ikke færdig med at teste Søren Zahle.

Tre år senere mistede han sin kæreste i en tragisk trafikulykke.

Sorgen skar dybt, men den tvang ham også til at finde ud af, hvad der virkelig betød noget.

»Jeg var vred på verden, men samtidig traf jeg nogle valg: Fuck, hvad andre siger. Jeg skal leve mit liv nu,« fortæller Søren, der også måtte kæmpe sig igennem en depression, før han fandt fodfæstet igen.

Drømmen om et soloalbum

Selvom 20’erne var nogle hårde år med sorg, og hvad der følger af fest og ballade, så kammede det aldrig over for Søren.

Det tror han, skyldes en tryg barndom.

Frygten for at kræften en dag kommer igen, dukker op i ny og næ, og bekymringen lurer en gang imellem under huden, når han tænker på sin kone og børn.

Alligevel har han i dag fundet roen.

Den fandt han først for alvor, da han rykkede familien til Skanderborg og startede sit lydstudie, Studio Communale.

»Omkring 2010 fik jeg ligesom selvtilliden med i det at være producer. Det er også der, jeg fik mit første barn. Det er indenfor de sidste 10 år, at jeg føler jeg har fundet min plads.«

I Studio Communale arbejder han med både upcoming bands og etablerede musikere som Lars Lilholt, Jacob Dinesen og ikke mindst Peter Sommer.

»Jeg skylder Peter meget. Han har altid været god til at sende arbejde min vej, men samtidig har jeg også skulle skabe mit eget,” siger Søren.

I 2022 startede han pladeselskabet Communale Records, og studiet er i dag blevet et samlingspunkt for lokal kreativitet og musikalske eksperimenter.

Her er guitarer, vintage-forstærkere og kabler, der bugter sig som åreknuder på gulvet – og det hele emmer af en kærlighed til håndværket.

»Det handler om at skabe noget, der har sjæl. Musikken skal føles levende, ellers giver det ikke mening.«

Selvom Søren trives bedst bag knapperne eller i rollen som sideman, hænger en gammel drøm fast: et soloalbum.

»Jeg har stadig noget i mig, som jeg gerne vil ud med. Måske noget med sjove tekster eller egne versioner af sange, jeg har indspillet med andre. Men det skal være mit. Uden at gemme mig bag nogen,« siger han med et eftertænksomt smil.

Den drøm er stadig på tegnebrættet, men for Søren handler det om at tage tingene i sit eget tempo.

»Jeg misunder ikke dem, der skal stå i rampelyset hele tiden. Jeg har det bedst her i studiet, hvor jeg kan nørkle og skabe. Det er her, jeg føler mig hjemme.«

Når Søren Zahle ser tilbage på de mange år med musikken, de personlige tragedier og de store øjeblikke på scenen og hjemmefronten, er der en særlig taknemmelighed, der træder frem.

»Jeg har været heldig. Trods alt. Jeg har haft nogle store oplevelser, både musikalsk og personligt. Og når jeg står der med Peter, der både var der dengang hun døde og jeg var syg og nu her på scenen og ser ud over publikum, så giver det hele bare mening. Det er livsbekræftende.«