Hvad kan borgerne regne med, når I alligevel vil lukke kommunal selvtræning?
Et flertal i Norddjurs Kommunalbestyrelse bestående af SF, S, DF og Ø besluttede tilbage i Februar 2024 at der skulle være Kommunal selvtræning tilgængeligt på 5 Plejecentre, Fuglsanggården, Violskrænten, Fartsøhus, Glesborg og Auning
Flertallet besluttede at bruge en halv million kroner på renovering af maskiner, for at sikre kommunal selvtræning på alle fem plejecentre.
I august 2024 er flertallet med til at gå imod deres egen beslutning og lukke kommunal selvtræning på Glesborg Plejecenter med udgangen af december 2024 for at give plads til sammenlægning af det specialiserede demens område når Fuglsanggården og 6 demensboliger på Elmebo i Auning lukker.
MEN- jeg har ikke hørt et forslag til hvad alternativet så er? Vil flertallet finde penge så det kan bibeholdes, eller skal Glesborg Plejecenter så alligevel ikke kunne tilbyde Kommunal selvtræning?
Og vil flertallet bevare et kommunalt træningslokale på et nedlukket plejecenter når Fuglsanggården lukker?
Beslutningen lød således : Selvtræning er særligt tiltænkt selvtrænere der ikke kan benytte et almindelig motionscenter/træningstilbud af forskellige årsager.
I Glesborg er alternativet et meget fint foreningsdrevet træningslokale i kælderen i Nørre Djurs Hallen. Udfordringen er her at det ikke er helt almindeligt, da tilgængeligheden vil være en hindring for handicappede og svagtgående.
Jeg mener stadig, Norddjurs Kommune har et tilbud til de der har behov for træning pga sygdom uden at tilbyde kommunal selvtræning på plejecentrene. Kommunen skal i stedet støtte op om foreningslivet og de frivillige der gør et kæmpe arbejde.
Mit ønske er at Norddjurs Kommune, Nørre Djurs Hallen og Nørre Djurs HK i fællesskab i form af ansøgninger til fonde og puljer mm. finder en løsning så alle der ønsker at bruge motionscenteret i Glesborg har adgang og mulighed for det.