Kristian vred og kogte 600 klejner til beboerne på plejecenter

600 klejner endte det med, da Kristian Thrue Kjær tirsdag hen under aften slukkede for gryden med palmin. Han var dagen forinden med assistance fra sin mor Yvonne startet med at lave dejen til den søde og sprøde juletradition - den har nemlig godt af at stå et døgns tid - og dagen efter blev der tændt op under gryden i et af Violskræntens køkkener. Flere timer senere kunne der så bydes på friskkogte klejner til plejecentrets beboere.

Kristian Thrue Kjær er ikke helt ukendt med at stå i et køkken og med at servere. Fra onsdag til lørdag er han at finde i Beks Mad og Drikke i Storegade i Grenaa, hvor han venligt og kyndigt sporer gæsterne ind på, hvad der er på drinks- og menukortet. Tidligere har han været restaurantchef på Kysthotellet Djursland og serveret på Cookie på Torvet. Men han er ikke uddannet i restaurationsbranchen - tysk og virksomhedskommunikation hed fagene, da han studerede efter endt studentereksamen fra Grenaa Gymnasium.

Ja tak til klejner

Kristians mor Yvonne arbejder til daglig som ernæringsassistent på Plejecenter Violskrænten - og hun formidlede til plejecenterleder Espen C. Korsvold tilbuddet fra Kristian om at de kunne stå for fremstillingen af klejner i år - og det takkede Espen ja til.

»Det måtte de naturligvis rigtig gerne, for vi er udfordret på mange områder på et plejecenter som vores. Både med økonomi og rekruttering af medarbejdere. Vi vil gerne være et plejecenter som står for aktivitet og livskvalitet for beboerne. Det kan godt være, at sådan noget som klejner er en lille ting, men de kan helt sikkert være med til at skabe glæde i hverdagen for vores beboere. Vi har faktisk en tidligere bagemester som frivillig her, som selv i sin tid har lavet tusindvis af klejner, og vi kan have beboere, som husker tilbage på barndommens klejner med glæde, så nu kan de sammenligne, for bageren har også været i gang,« siger Espen.

Kristian snakkede med sin mor om, hvordan julen markeres på Plejecenter Violskrænten, hvor man godt nok har en stribe frivillige til at give en hjælpende hånd, men at de ikke kan få tid til det hele.

»Så vi aftalte, at vi ville byde ind med det, vi kan - og det blev så klejner denne gang. Med en hemmelig - men absolut godkendt og afprøvet opskrift. Der var et år, hvor jeg på en tidligere arbejdsplads lavede 3000 klejner til gæsterne, så den er testet igennem.

Hvad er hemmeligheden bag en god klejne?

»Først og fremmest god tid. Man må ikke stresse - og man må ikke forjage en klejne. Dejen skal helst være på køl i et døgn for at få den rette smag frem. Man kan koge dem i både svinefedt og palmin, men jeg har valgt palmin for, at hele plejecentret ikke skal dufte af svinefedt under kogningen,« siger Kristian.

Plads til flere frivillige

Plejecenterlederen på Violskrænten glæder sig over de frivilliges indsats.

»Dem kan vi altid bruge flere af, for de gør en kæmpe forskel for os i dagligdagen,« siger Espen.

På Violskrænten er der en snes frivillige, som går ture med beboere, eller er besøgsven over en kop kaffe. Andre hjælper til med foredrag, fester eller musikarrangementer. Og nogle sørger også for at vise film, bage kage, spille, læse og synge. Kun fantasien sætter grænser, som der står i informationsfolderen fra stedet. De frivillge udgør deres eget socialde netværk. Nogle møder måske et par timer før de skal i gang for at snakke med hinanden.

For tiden er der 110 beboere på Violskrænten, og efter tre-fire timers klejnekogning, kom fadene rundt og der blev budt på friske klejner.

”Uhhhm”, lød det, da avisen var med rundt. Et udsagn, som der fra denne side kun kan bakkes op om - efter at have sat tænderne i en lille smagsprøve.

Hjælp fra lokalsamfundet

Plejecenterlederen er da også ubetinget glad for både Kristians juleassistance - og de andre frivilliges indsats på Violskrænten.

»Det nævnes jo hele tiden i ældrepolitikken, at det lokale samfund godt må træde til med hjælpende hænder. Det er godt at kunne gøre en forskel for andre mennesker,« siger Esben.

Kristian er helt enig i, at det er en god idé.

»Hvis der er flere om at løfte opgaven, skal der ikke så meget til for den enkelte,« siger Kristian.

»Nej, der skal ikke så meget til. Bare en bustur med beboere til måske Glesborg kan gøre dem så glade, at de stråler når de kommer tilbage, for måske er de selv eller en god bekendt vokset op et sted langs køreturens rute. Det daglige måltid er en stor ting for vores beboere, og heldigvis har vi et par frivillige, som har sørget for, at der er blevet lavet stegt flæsk og persillesovs med hjælp fra beboerne,« siger Espen.

Og Kristian er ikke færdig med at give en hånd med.

Måske han en dag venter tilbage med sin espressomaskine - og så kan beboerne se frem til en kop kaffe, som der er kælet ekstra for.