Årbogen kommer vidt omkring - som altid

Det er årgang nummer 48, der netop er sendt i julehandlen af årbogen for Grenaa og omegn. Mon ikke den også i år kommer til at ligge under mange juletræer eller som en sikker gevinst til pakkespillet?

Årets udgave af ”Grenaa og omegn – før og nu” rummer som vanligt ”Set og sket” i årets løb, så hukommelsen kan blive hjulpet på vej. Derudover kommer bogen traditionen tro langt omkring i emner og tid.

Det glædede lederen af Grenaa Egnsarkiv, Nina Adamsen, da årbogens forfattere og fotografer var samlet for at fejre udgivelsen. Siden 1976 har der været et samarbejde mellem den lokale grafiske virksomhed Johnsen og Grenaa Egnsarkiv om udgivelsen af ”Grenaa og omegn – før og nu”. Johnsen står for opsætning og udgivelse, mens arkivet står for kontakt til forfattere og redigering af artiklerne.

Det var bogtrykker P.S. Johnsen, der tog initiativet til at udgive den første udgave i 1976 - og siden har hans søn, Steen Johnsen holdt liv i traditionen.

Nytårsmorgen 2023 vågnede Grenaa op til en nedbrændt bygning på Torvet 11. Et sted, som mange husker, da bygningen både har rummet supermarkeder som Alta og Jaco - og ikke mindst gå-i-byen-stederne Egekroen og diskotek Rembrandt. Bygningens historie fortælles i bogen - og mon ikke det er et kapitel, der vækker mange minder?

Naturligvis er der i årbogen fokus på forsker, Nobelprismodtager og æresborger i Grenaa, August Krogh, som blev født for 150 år siden. Hans arbejde sammen med hustruen Marie Krogh er blevet markeret med et nyt gavlmaleri på Lillegade 28 og baggrunden for dette behandles i en artikel. En anden handler om Augusts far Viggo Kroghs bryggeri for enden af Lillegade og hvad det medførte, da Ebeltoft Gårdbryggeri blev inspireret af hans arbejde til at præsentere nye øl, da der var kulturaften i Grenaa.

Da Nixon var i Grenaa

Nogle kan måske huske racerkøreren Viggo Hougaard fra Gjerrild. Ellers genopfriskes historien om hans liv og karriere indenfor motorsporten. Andre kan måske huske den gang, da Richard Nixon i 1962 var i Grenaa på sin vej til Rebild, hvor han var hovedtaler ved Rebildfesten. Nixon, som senere blev præsident og måtte forlade embedet efeter Watergate-skandalen, var i selskab med blandt andre Einar Buhl, barnefødt i Grenaa og 1957-1970 President of the Henri Stern Watch Agency i USA. I bogen fortælles det, at da Richard Nixon, som tog færgen fra Hundested til Grenaa på sin vej til Rebild, hvor han skulle være hovedtaler ved festen 4. juli, trådte ud på landgangstrappen ved færgen, blev han overrasket over det store fremmøde. Men tilslutningen og hyldesten gjaldt ikke ham, men at folk gerne ville hylde Einar Buhl.

Der præsenteres i årbogen en ny vinkel på, hvad der skete i Grenaa under anden verdenskrig - med fortællingen om fotograf Erna Lendvai-Dircksens besøg i byen i 1942, hvor hun for nazisterne skulle fotografere typiske ariere.

Arbejderforeningen i Grenaa var ikke en forening udsprunget fra arbejdernes rækker, men derimod et tiltag for at danne og bedre forholdene for arbejderne som en gruppe af byens borgere satte i værk. Hvem de var, og hvad der blev af arbejderforeningen, kan man også dykke ned i.

Endelig kan læseren komme på tur ud i landskabet – enten en tur ad Århusvej i 1941, hvor området mellem åen og Fuglsang blev lagt under Grenaa kommune og vejen blev udvidet, eller en tur ud i landskabet i Norddjurs, hvor man kan blive klogere på arbejdet med at registrere den offentligt tilgængelige kunst i kommunen og nogle af de gode historier om skulpturerne i bybilledet.

Og som forsidemotiv kan man se, at 2024 var året, hvor der endelig kom gang i springvandet i ”Skålen” foran Grenaa Rådhus. Godt fotograf Orla Carlsen nåede det, for få dage senere blev der i det tidlige efterår lukket for vandet efter en meget kort sæson.