To dage før sin død solgte godsejer sine landområder, der nu er opkaldt efter ham

I over 100 år har Frederiksbjergs store, sociale samlingspunkt været Ingerslevs Boulevard og Plads.

Her er blevet holdt et utal af torvedage og loppemarkeder, og de seneste år har boulevarden også været udgangspunktet for Aarhus Walk, hvor tusindvis af hvidklædte AGF-fans mødes en kampdag i august og i samlet flok går mod stadion.

Fra plan til virkelighed

Ligesom store dele af resten af Frederiksbjerg er både Ingerslevs Boulevard og Ingerslevs Plads resultatet af en nøje udtænkt byplan. I april 1898 kunne kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør i København Charles Ambt præsentere deres storstilede byplan for det ny-indvundne område syd for banegraven – Frederiksbjerg. Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus, Oscar Jørgensens, plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.

De store landområde syd for banegraven var blevet erhvervet i 1896, da indenrigsminister og godsejer på Marselisborg, H.P. Ingerslev, to dage før sin død solgte sine store landområder til byen. Store ubebyggede områder, der ellers hørte under Viby Kommune, blev med ét en del af Aarhus.

Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område, og Ingerslevs Boulevard og Plads var med dets beplantede midterrabat kronen på værket. Boulevarden skulle strække sig fra Hans Broges Gade ned til området, hvor Skt. Lukas Kirke ligger i dag, med Ingerslevs Plads i midten af den smukke Boulevard. For enden skulle som point-de-vue opføres en stor monumental offentlig bygning, mens der langs boulevarden skulle opføres fornemme beboelsesejendomme. Dele af planen blev realiseret – andre ikke. Den store offentlige bygning kom aldrig, ligesom byrådet også valgte at skrotte boulevardstykket op mod Hans Broges Gade. I stedet kom her en mere indsnævret udgave i Odensegade. Til gengæld blev boulevarden i 1912 forlænget i den vestlige ende, så den kom til at gå ned til de Mezas Vej - ved det nuværende Harald Jensens Plads.

Med et helt nyt byområde var der også mange gadenavne, som skulle findes. På et byrådsmøde kort før jul i 1899 kunne Marselisborgudvalget præsentere de nye vejnavne for byrådet. Den tidligere ejer af området, H.P. Ingerslev, fik både boulevarden, der dengang var en Allé, og en plads opkaldt efter sig, hvilket byrådet bifaldt. Byrådet modsatte sig dog, at et af vejstykkerne blev kaldt Frihedsalléen – denne blev i stedet til Dalgas Allé (senere Dalgas Avenue).

Langs den nyanlagte boulevard skød hurtigt nye bygninger op. I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til Teknisk Skole. Arkitekten bag Teknisk Skoles nye bygning var L.A. Petersen, der over de næste 20 år også stod bag tegningerne til de store folkeskoler på Ingerslevs Boulevard (1903), Finsensgade (1907), N.J. Fjords Gade (1910), Samsøgade (1914) og Læssøesgade (1921).

På den anden side af boulevarden blev Aarhus Amtssygehus’ nye hovedbygning, tegnet af Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950), indviet i 1907. Amtssygehuset blev hurtigt for lille og rykkede derfor i 1935 til nye og større bygninger på Vestre Ringgade.

Plads til kirke og svømmestadion

Den intense udbygning af Frederiksbjerg i sidste halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, gjorde, at Skt. Pauls Sogn, som var blevet stiftet i 1878 blot 40 år senere var Jyllands største. En opdeling var nødvendig, og Ingerslevs Boulevard blev udpeget som stedet for en ny kirke. Den kom i 1926 da Skt. Lukas Kirke, tegnet af Anton Frederiksen og Kaj Gottlob, blev indviet. Behovet for en ekstra kirke havde været så stort, at krypten allerede i 1923 blev taget i brug.

Endnu et offentligt byggeri blev opført ved Boulevarden i 1968, da Aarhus Svømmestadion stod færdig. I første omgang fungerede svømmestadionet som friluftsbad, der i vinterhalvåret blev overdækket med en kunststofboble – først i 1986 fik svømmestadionet fast tag. I forbindelse med svømmestadionet blev også opført en boldspilshal.

Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre Axel Høeg-Hansen, som også står bag beboelsesejendommene i Park Allé og Aarhus Idrætspark.

Torvehandlen kom til Frederiksbjerg

Den i dag berømmede torvehandel på Ingerslevs Boulevard, startede oprindeligt på Ingerslevs Plads tilbage i 1903.

Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på Store Torv, hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.

Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til Vestergaards Gade. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole.