Ny chef med rødder i Allingåbro skal lede Danmarks grønne fremtid
Maria Schack Vindum med en fortid i Alingåbro er udnævnt som ny departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart.
Maria Schack Vindum, nyudnævnt departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart, har en fortid på Djursland.
I Blå Bog står der fødested Ørsted, men det var kun fordi, at fødeklinikken lå der.
Men Maria Schack Vindum har aldrig boet i Ørsted. hun boede og voksede op i nabobyen Allingåbro indtil gymnasietiden, hvor hendes forældre flyttede til Randers.
Derfor tog hun studentereksamen på Randers Statsskole.
Hun blev efterfølgende uddannet Cand. Scient. Pol. fra Aarhus Universitet.
Maria Schack Vindum har en imponerende karriere bag sig som direktør i Økonomistyrelsen og tidligere lederstillinger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, udtaler:
»Med Maria Schack Vindum som vores nye departementschef får vi en erfaren topleder, der er dybt engageret i at realisere den grønne trepartsaftale. Hendes baggrund giver hende en særlig indsigt i, hvordan vi kan skabe et land med mere natur og et rigere dyreliv.«
Maria Schack Vindum selv udtrykker stolthed og ydmyghed over for den nye opgave:
»Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med alle parter for at føre de politiske ambitioner ud i livet. Jeg er dedikeret til at sikre, at vi skaber en bæredygtig fremtid for kommende generationer.«
Den Grønne Trepartsaftale, som Maria Schack Vindum skal være med til at implementere, indebærer en omfattende omlægning af Danmarks areal med fokus på at skabe mere skov, natur og forbedre vandmiljøet. Aftalen, der er støttet af et bredt flertal i Folketinget, afsætter 43 milliarder kroner til at gennemføre disse initiativer, som vil forandre det danske landskab markant.
Maria Schack Vindum tiltrådte stillingen den 1. december 2024.