Fortsæt til indhold

Løb aflyst efter alvorlig ulykke: Måtte give rytter førstehjælp og aflive hest

Familien oplyser nu, at rytteren er lagt i kunstig koma.

Samfund
am

Et voldsom styrt i lørdagens 7. løb på Jydsk Væddeløbsbane sat en brat og trist stopper på hele løbsdagen.

Det beretter både Århus Stiftstidende og travsportsmediet Travet.dk.

For i det 7. løb styrtede en hest med en rytter på ryggen i et såkaldt montéløb.

Ifølge Århus Stiftstidende brækkede hesten det ene ben og smed rytteren af.

Hesten måtte efterfølgende aflives og en læge fik ydet førstehjælp til rytteren, der blev kørt på skadestuen med ambulance.

Familien til rytteren, der styrtede, oplyser til Travservice.dk, at hun blev bragt ind på AUH’s traumecenter i bevidstløs tilstand:

»...der er konstateret forhøjet tryk i hjernen, og hun er nu overført til intensiv afdeling og lagt i kunstig koma. Hun er udenfor livsfare nu, og har brug for ro og kun besøg af den nærmeste familie,« skriver familien.