Fortsæt til indhold

Overblik: Så mange byrødder har skiftet parti på tre år

Det er ikke længere en sjældenhed, at byrødder hopper fra et parti til et andet.

Samfund

Polly Dutschke har netop skiftet De Radikale ud med Moderaterne efter 10 måneder som radikal i Aarhus Byråd. Set lidt oppefra er det eneste bemærkelsesværdige ved Polly Dutschkes skifte, at det er anden gang i denne byrådsperiode, hun laver et partihop (hun startede som socialdemokrat i 2021). Det er nemlig ikke en sjælden, eksotisk fugl, at et byrådsmedlem udskifter ét parti med et andet.

I den byrådsperiode, vi er i nu, har byrødder udskiftet partibogstaver i stor stil.

Med et år tilbage til kommunalvalget i 2025 har vi lavet en liste over henholdsvis byrådsmedlemmer, der har skiftet parti, og byrådsmedlemmer, der helt har forladt politik siden seneste kommunalvalg i november 2021.

Har skiftet parti:

  • Polly Dutschke: Fra Socialdemokratiet til De Radikale til Moderaterne
  • Jacob Søgaard Clausen: Fra Dansk Folkeparti til Danmarksdemokraterne
  • Katrine Vinther Nielsen: Fra Enhedslisten til SF
  • Henrik Arens: Fra Nye Borgerlige til løsgænger til Liberal Alliance
  • Thure Hastrup: Fra Enhedslisten til løsgænger til Alternativet
  • Bünyamin Simsek: Fra Venstre til løsgænger

Har forladt parti:

  • Laura Bryhl: Erstattet af Solveig Munk
  • Jan Ravn Christensen: Erstattet af Anne Hammer
  • Jasmine Søgaard: Erstattet af Aase Pedersen
  • Jacob Bundsgaard: Erstattet af Steen Bording Andersen
  • Steen Stavnsbo: Erstattet af Nicolaj Bang