Året, der gik i Randers: Her er vores - og dit - 2024
I denne uge og i de to kommende uger vender vi blikket tilbage. Vi ser på året, der snart er gået, og de ting, der skete i løbet af 2024. Her kan du se højdepunkterne fra årets første fire måneder.
Januar
På nogle af årets allerførste dage blev Randers - og hele Østjylland - ramt af massiv snestorm. Sneen startede om aftenen tirsdag 2. januar, og så blev det ellers ved.
Allerede onsdag morgen frarådede Østjyllands Politi al unødvendig udkørsel. Bybusserne og togene indstillede kørslen. Forretninger måtte holde lukket, fordi personalet ikke kunne frem. Også Randers Kommunes indsats ved Nordic Waste måtte sættes på pause.
Hjemmeplejen var nødt til at prioritere akutte og livsvigtige opgaver, og det fik mange mennesker med en sosu-baggrund til at skrive på Facebook, at hvis nogen havde brug for hjælp, så ville de træde til.
Men det, allerflest nok husker fra det vilde snevejr, var kaosset på motorvejen. Forulykkede lastbiler holdt på tværs og spærrede vejen, og det betød, at helt utroligt mange mennesker blev fanget i snevejret om eftermiddagen onsdag 3. januar. Køen var op mod 30 kilometer lang, og folk måtte overnatte i deres biler.
Politifolk agerede for en stund madbude. De fik hjælp fra en række ganske almindelige mennesker, der kæmpede sig gennem sneen til fods, så de kunne dele mad og drikke ud til strandede bilister.
Om morgenen torsdag 4. januar holdt folk stadig i kø. Først efter et døgn begyndte køen på motorvejen for alvor at være opløst.
Og det er ikke for sjov, at vi kalder snevejret vildt. Ved Hald nordøst for Randers målte DMI en snedybde på 50 centimeter - den største målt i Danmark i 13 år.
Det var også i januar, at Randers Kommune meldte ud, at vi havde nået en milepæl. Indbyggertallet havde rundet 100.000. Det var lille Ida, der blev født hjemme på badeværelset, mens mor Rikke stod med hovedet over toilettet, og far Kasper måtte tage imod med en jordemoder på videokald, der blev borger nummer 100.000.
Milepælen blev fejret i april med plantning af træer og fest i 17 udvalgte byer i kommunen.
Februar
I februar skete der et gennembrud i en mordsag, som, mange nok havde regnet med, aldrig ville blive opklaret. Men tirsdag 6. februar blev en 53-årig mand, der boede i Randers, anholdt for drabet på 23-årige Hanne With. Mordet blev begået i de tidlige morgentimer 1. januar 1990.
Politiet kom på sporet af manden, da en analyse fra Retsgenetisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut viste, at dna-materiale fra Hanne Withs bukser, som med meget stor sandsynlighed kommer fra gerningsmanden, stammer fra et nært familiemedlem til en konkret person fra politiets dna-register. Personen i registeret er søn af den mand, som politiet anholdt.
Den dengang 53-årige mand blev varetægtsfængslet, og i juli fik han sin dom. Henrik Krogh Rasmussen blev kendt skyldig i mordet på Hanne With og blev idømt 11 år og seks måneders fængsel.
I retten kom det frem, at politiet ikke kun havde dna-beviser. Nogle linoleumsfliser fra gerningsstedet var blevet bevaret. På dem var der et blodigt fosaftryk, der var identisk med Henrik Krogh Rasmussens.
En højtelsket grøn kile i Randers blev i februar fredet. Området omkring Bækkestien vil i fremtiden blive bevaret som et grønt rekreativt område. Afgørelsen blev godt nok offentliggjort i slutningen af januar, men da der er en fire ugers klagefrist, trådte fredning først i kraft i februar.
Det fredede område langs Bækkestien ligger på strækningen mellem Dronningborg Boulevard i nord og Udbyhøjvej i syd. Området er kuperet som en dal, hvor Ladegårdsbækken snor sig i bunden. Her er stejle, skovklædte skrænter på begge sider, og gennem mere end 80 år har området udviklet sig med en varieret natur, der danner levesteder for mange forskellige dyr.
Marts
En helt ufatteligt tragedie ramte i marts en familie på en helt almindelig villavej i Randers. Den 30-årige familiefar Jonas Højberg Moestrup blev slået ihjel foran sit eget hjem, hvor hans kæreste og etårige barn befandt sig.
Politiet fik hurtigt anholdt den formodede gerningsperson på en nærliggende tankstation. Personen - 32-årige Mikkel Bartholdy Pedersen - tilstod senere drabet. Han fortalte i retten, at han havde været ude for at rekognoscere forud for et planlagt indbrud i huset.
Da han nærmede sig villaen, blev han overrasket af den 30-årige villaejer, forklarede han. Han gik i panik og trak en medbragt kniv, som han stak i brystet på offeret.
1. november blev Mikkel Bartholdy Pedersen idømt forvaring for drabet og andre forhold, som han også blev kendt skyldig i.
Randers mistede en stor personlighed, da den kendte handyman Flemming Leth kort før påske gik bort. Han blev 80 år og boede ved sin død tæt på Fladbrovej i Hornbæk. Han var isæt kendt fra det populære tv-program ’Det’ Leth’.
I anledning af 80-års-fødselsdagen besøgte Din Avis ham. Dengang fortalte han, at han fik ilt gennem en slange, fordi han var udfordret af lungesygdommen emfysem.
Flemming Leth havde gennem sit liv prøvet lidt af hvert. Han var uddannet massør og erhvervsdykker. Han var kok, da han sejlede med rederiet Dansk-Fransk. Han har været skiguide og rejseleder. Og i 80’erne etablerede han et ridecenter i Kristrup for handicappede børn og unge.
April
For andet år i træk blev X Factor-finalen holdt i Arena Randers.
»Det gik helt fantastisk. TV2 og produktionsselskabet var igen meget, meget tilfredse med afvikling, seertal, forløbet frem til finalen og de forbedringer, vi har foretaget siden sidste år,« sagde Morten Arnesen, der er direktør for Randers Idrætshaller.
Han understregede, at det var hele byens fortjeneste, at Randers igen blev vært for finalen.
»Folkene er blevet taget godt imod på blandt andet hotellerne og i taxaerne. Så jeg vil gerne rose hele byen,« sagde han.
Han forklarede, at to X Factor-finaler er en unik markedsføringsmulighed for Arena Randers. Derfor kan publikum godt forberede sig på, at der fra efteråret 2025 kommer rigtigt store koncerter til byen.
I april kunne Din Avis fortælle, at skolebestyrelsen på Vestervangsskolen havde en lang liste med over 100 punkter. Hvert punkt var noget på skolen, der manglede at blive bragt i orden. Nogle steder var det små ting som huller i loftet eller en dør, der bare var erstattet af en plade. Men der var også mere farlige ting - branddøre og låse, der ikke virkede, søm, der stak ud fra træværk på legepladsen, og stikkontakter, hvor ledningerne bagved hang ud af væggen.
»Det er ikke, fordi der ikke sker noget. Det gør der. Vi er blevet lovet noget solafskærmning til de klasselokaler, der bliver varme, fordi solen står på hele dagen. Taget på vores bålhytte er ved at blive lavet. Men listen vokser bare hurtigere, end den svinder ind,« fortalte Lea Blumensaat fra skolebestyrelsen.
Det faldt byrådspolitiker Bjarne Overmark for brystet, og han tog sagen op i byrådet. Han mente, at kommunen opførte sig som »de værste udlejere«.
»Det er fuldstændig uacceptabelt. Vi har alle de her projekter, som vi putter penge i, og så er de mest banale ting ikke i orden. Det er jo en form for omsorgssvigt af børn i offentlig varetægt,« sagde politikeren.
Det fik dog ikke helt den ønskede effekt. Forvaltningen lavede godt nok en liste med fejl og mangler på skolen, men listen ”prioriteres ud fra de samme kriterier, der gælder den øvrige bygningsmasse i Randers Kommune”. Sikkerhedsstyrelsen gennemgik dog skolens elektriske installationer, og der blev sat gang i en udbedring af manglerne der.